Annonce
Sport

"Ralle" er stoppet i Ørslev GIF

Tre og et halvt år blev det til for Rasmus "Ralle" Christensen i Ørslev GIF. Foto: Flemming K. Karlsen

Havde håbet på at kunne fortsætte sit trænerarbejde frem til sommer.

ØRSLEV Rasmus "Ralle" Christensen er ikke længere cheftræner for Ørslev GIF's fodboldmandskab i den sjællandske serie 1.

Klubben har nemlig opsagt kontrakten med falstringen, der har været træner i klubben lidt uden for Vordingborg i tre og et halvt år.

- Min kone, Janni, havde fået stress, og derfor ønskede jeg at stoppe som træner i Ørslev til sommer, hvilket jeg så meddelte klubben, forklarer 35-årige Rasmus "Ralle" Christensen til Folketidende.

Den besked fik så Ørslev GIF til samme dag at opsige Rasmus "Ralle" Christensen.

- Janni har været sygmeldt siden uge 43. Heldigvis har hun det bedre, men hun er først lige startet på arbejde. Vi har naturligvis drøftet det hele i familien, og vi kom frem til, at det var bedst for hele familien, at jeg stoppede som træner i Ørslev til sommer.

- Det ringede jeg så og meddelte klubben, der dog mente, det var bedst, jeg stoppede med omgående virkning. Det er der ikke noget dramatisk i, idet jeg selv havde givet dem muligheden for at opsige mig, lyder det fra Rasmus "Ralle" Christensen, der sammen med Janni har børnene Oskar på ni år og Mathilde, der er seks år.

- Men jeg ville nu helst have fortsat til sommer, gøre sæsonen 2021/22 færdig og været med til at redde holdet i serie 1 samt ikke mindst få sagt ordentligt farvel til spillerne.

- Jeg synes, det er lidt kynisk af klubben. De kunne godt have tænkt lidt mere over det, men jeg er bestemt ikke bitter. Det har været en rigtig god tid i klubben, understreger han.

Af familiehensyn

Til hjemmesiden LigaBold.dk siger Ørslev GIF's seniorformand Troels Axelsen blandt andet:

- Jeg kan godt forstå det, men det er den beslutning, som vi har taget, og det er den, som, vi føler, er den rigtige. For vores vedkommende er Rasmus Christensen ikke færdig i ØGIF. Han kunne sagtens komme tilbage til sommer, hvis det går godt. Men vi blev i bestyrelsen enige om, at vi ville kalde det et stop, så vi ikke skulle ud i en orlov.

- Det var af familiehensyn og ikke for fodboldklubben. Jeg synes, at ud fra det "Ralle"' fortalte mig, så havde han ikke mulighed for at køre til Ørslev to aftener i hverdagene og være væk hver lørdag, og det har vi brug for som klub. Hvis det går dårligt i ens privatliv, så har man ikke det nødvendige overskud, lyder begrundelsen blandt andet.

- Jeg har familiemæssigt været presset på det seneste. Så måske er det ikke så skidt med en pause fra trænergerningen lige nu. Jeg har jo trods alt også mit frivillige arbejde i Listrup, ligesom jeg er talenttræner i Top- og Udviklingscentret i Nykøbing for U/10-spillere fra hele landsdelen, fortæller Ramus "Ralle" Christensen, der i det daglige arbejder som pædagog på Udviklings- og Behandlingscenter på Eskilstrup Skole.

Trods sin relativ unge alder har han masser af trænererfaring. Således har han i syv år været ungdomstræner i NFA/LFA og seks år som førsteholdstræner i Listrup, som han blandt andet førte op i Sjællandsserien.

Det var også Rasmus "Ralle" Christensen, der sidste forår fik Ørslev op i den sjællandske serie 1.

Annonce
Annonce
Lolland

TO SOGNE LÆGGES SAMMEN EFTER PRÆSTESTRID

Annonce
Kultur

STJERNE-DIRIGENT OG BIGBAND INDTAGER BY

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

TO BOLIGBLOKKE SKAL RIVES NED

Rejsegilde

NY STADIONHAL BLIVER DYRERE END VENTET

Gaslækager

ENERGISTYRELSEN: OVER HALVDELEN AF GASSEN ER UDE AF RØRLEDNINGER

Energikrise

FJERNVARMEKUNDER KAN ÅNDE LETTET OP

Gaslækager

RUSLAND VIL HAVE SAG OM GASLÆKAGER TAGET OP I FN'S SIKKERHEDSRÅD

Energikrise

JULESTJERNERNE LYSER KUN I FÅ TIMER

Gaslækager

MYNDIGHEDER INDKALDER TIL BRIEFING OM GASLÆKAGER ONSDAG - FØLG LIVEBLOG

Lolland

SNART KAN DU KOMME I INFRARØD SAUNA

Royalt

PRINS JOACHIMS BØRN MISTER PRINSESSE- OG PRINSETITLER

112

UNG BUTIKSTYV STAK AF, FØR POLITIET NÅEDE FREM

112

FORMODET FALSK BANKMAND ANHOLDT

Lolland

TRYKKET STEMNING: LILLE PLEJEHJEM TRUET AF LUKNING

Indland

SOL OG VIND SKAL HJÆLPES PÅ VEJ MED MIDLERTIDIGE ELMASTER

Annonce
Håndbold

NFH FORLÆNGER MED CHEFTRÆNEREN

112

STOPPET MED 1.700 KILO I OVERLÆS AF GRØNTSAGER

Guldborgsund

LOKAL MINKAVLER VIL IKKE HAVE DYR I BURENE IGEN

Lolland

SKEPTISK BYRÅD GODKENDTE PARTNERSKABSAFTALE

Guldborgsund

ÆLDRE SAGEN SØGER FLERE SKOLEVENNER

Erhverv

DANSKE NETBUTIKKER MANGLER MÆRKNING AF FARLIGE VARER

112

MAND FUNDET DØD I HAVNEBASSIN

Gasledning til LF

SELSKAB KLAPPER I OM GASLEDNINGEN

Annonce
Annonce