Rederi og minister ser frem til elektrificering

VESTLOLLAND Elektriske færger mellem Lolland og Langeland. Det kan blive virkeligheden indenfor en årrække, forventer både transportminister Benny Engelbrecht og rederiet Molslinjen, der sejler på ruten.

- Spodsbjerg-Tårs er en rute, som er på vores sigtekorn. Det er to ret nye færger, som også er forberedt på en mere grøn drift. Derfor er der også perspektiver i at sikre en emissionsfri færge. Det vil kunne være med til at løfte det hele, siger transportministeren, som også er på en række af Molslinjens øvrige ruter.

- Bøjden-Fynshav kan potentielt også gøres grøn, så man kan forestille sig en grøn forbindelse fra Jylland over Fyn, Tåsinge, Langeland og Lolland-Falster.

Omstillingen vil formentlig skulle gennemføres i forbindelse med et nyt udbud af Langelandslinjen. Den nuværende kontrakt med A/S Storebælt udløber 30. april 2028, mens andre af Molslinjens ruter kommer i udbud tidligere.

- Det handler om, hvilke krav man stiller. Udbyderen, A/S Storebælt, skal sætte kriterier for, hvad de vil have - og det vil undre, hvis de ikke går efter en mere grøn profil. Så det er rigtigt, det er på sigtekornet, fastslår kommunikationschef Jesper Maack fra Molslinjen.

Han fortæller, at Molslinjen forventer at komme til at sejle med elektriske færger på flere af de ruter, rederiet opererer på - deriblandt Langelandslinjen.

- Vi sejler ruten i dag, og det vil vi gerne blive ved med, så vi er ved at undersøge, hvilke løsninger vi kan byde ind med. Og vi har lavet nogle planer om, hvordan vi kan byde ind på udbud med en mere grøn profil ved at elektrificere, fortæller han.

Kommunikationschefen tilføjer, at Molslinjen som bekendt fik ny ejer, da kapitalfonden Polaris tidligere på måneden solgte til kapitalfonden EQT.

- EQT er meget fokuseret på den grønne omstilling, fordi den vurderer, at det er en nødvendighed for at være i transportbranchen. Den vurderer, at der vil komme et kæmpe fokus på grøn omstilling, for der vil være stigende krav om at blive grønnere og grønnere, forklarer han.

Jesper Maack fortæller, at det i første omgang er rederiets vestruter, der er fokus på. Det er færgerne på Fanølinjen (Esbjerg-Nordby), Alslinjen (Bøjden-Fynshav), Samsølinjen (Kalundborg-Ballen) og Langelandslinjen (Spodsbjerg-Tårs).

- Ruterne er tilpas korte, og der er ikke det hastighedskrav, der er til Bornholmslinjen (Rønne-Ystad, red.), siger han og nævner, at løsningen på Bornholmslinjen snarere er en eller anden form for biobrændstof.

Faktisk har Molslinjen allerede hos Hvide Sande Shipyard bestilt en elfærge til Fanølinjen. Den ventes leveret i slutningen af i år og bliver rederiets første elektriske færge. Men altså næppe den sidste.

Rederiet har nemlig - som mange andre virksomheder - et mål om at have reduceret sit CO2-udslip med 70 procent i 2030 og at være klimaneutral i 2050.

- Det skal vi til at i gang med, siger Jesper Maack og tilføjer, at færgerne på Langelandslinjen - "Lolland" og "Langeland" - har den plads, der skal til, for at de kan elektrificeres.

Det er med andre ord muligt at indbygge et nyt drivsystem med store batterier. Men det er investeringer, der kan få betydning for billetprisen, og som derfor skal aftales med A/S Storebælt. Og derfor hænger det sammen med udbuddet, der altså skal fornys med virkning fra 2028. Det kan dog også blive tidligere, understreger Jesper Maack.

- Det afhænger af den politiske stilling til det, siger han og nævner, at elektrificeringen af Fanølinjen vil koste omkring 180 millioner kroner.

Den nye færge ventes således at koste 100 millioner kroner, mens kajanlæggene skal opgraderes for omkring 80 millioner kroner, så færgen kan lades op.

- Det er dyrt, så det bliver en del af kontrakten med udbyderen, siger Jesper Maack og fortæller, at udgifterne deles mellem Molslinjen og udbyderen af ruten - det er Fanø Kommune - ligesom billetpriserne hæves.