Annonce
Guldborgsund

Refa MSK må lade fjernvarme gå til spilde

Refa MSK's kraftvarmeværk i Sakskøbing producerer en masse elektricitet - men der følger varme med, og også mere, end der kan sælges. Foto: Jan Knudsen

Refa MSK udnytter høje priser til at producere elektricitet, men en del af varmeproduktionen kan ikke afsættes og må afkøles.

SAKSKØBING "Jeg har set kæmpestore kølere til at køle det fjernvarmevand ned, som Maribo Varmeværk burde have haft. Grundet den høje elpris produceres der strøm, men desværre uden afsætning af varmen. Samtidig fyrer Maribo med træpiller. Det er ikke klimavenligt! Kølerne står placeret mellem de to bygninger og forbruger strøm for effektiv afkøling."

Sådan skrev en læser i denne uge til Folketidende om Refa MSK - kraftvarmeværket i Sakskøbing, som tidligere leverede fjernvarme til Lolland Varme, Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab, men på grund af en omfattende konflikt nu kun leverer til sidstnævnte.

Det er rigtigt nok, bekræfter Kenneth Prehn, der er kommunikationskonsulent hos Refa: Værket i Sakskøbing producerer i øjeblikket masser af elektricitet og producerer derfor også mere varme, end der er brug for, når det kun er Sakskøbing, der aftager.

- Vi køler, fordi vi har pligt til at levere billigst muligt varme til vores forbrugere. I øjeblikket er elpriserne høje, så vi udnytter vores kapacitet til at få gode priser, så vi kan sætte prisen ned for varmekunderne, siger han.

Billigere varme end frygtet

Kenneth Prehn forklarer, at forbrugerne i Sakskøbing betaler en pris for varmen, som modsvarer de omkostninger, Refa MSK har til at producere den.

Så når salget af elektriciteten bidrager med gode indtægter, falder prisen på varmen.

- Så vi kan levere billigere varme til Sakskøbing, end mange har frygtet på grund af situationen, vi er i. Folk i Sakskøbing må ligesom alle andre leve med høje el-priser, men vi udnytter det, så de ikke får så høje varmepriser, bemærker han.

Det er dog ikke sådan, at værket producerer alt det elektricitet, det i princippet kunne gøre. Der skal nemlig være en vis balance mellem elektriciteten og varmen, ligesom der er grænser for kølekapaciteten. Så når Maribo Varmeværk og Lolland Varme ikke aftager varme, lægger det et loft over elproduktionen.

Kenneth Prehn tilføjer i øvrigt, at kølerne selvfølgelig bruger strøm, men at kraftvarmeværket producerer meget mere, end det bruger på kølerne.

- Så det er et godt regnestykke for MSK, fastslår han.

Annonce

Nødt til at køle

Kraftvarmeværket fyrer med halm, der bliver til varm damp, som ved at blive sendt gennem turbiner kan blive til elektricitet.

Men der vil stadig være varme tilbage, og altså også mere, end forbrugerne i Sakskøbing kan aftage.

- Under normale omstændigheder ville der være balance mellem el- og varmeproduktionen. Og når vi skruer op for el-produktionen, skruer vi også op for varmeproduktionen. Så når vi nu gerne vil producere mere el, fordi el-priserne er meget høje, har vi noget varme, vi er nødt til at køle, fortæller han og tilføjer, at flere andre kraftvarmeværker rundt om i landet gør det samme.

- Det optimale ville være, at flere havde lyst til at købe vores vare - så ville vi få en bedre balance mellem el og varme. Men som det er nu, er det en klar fordel for forbrugerne, at vi producerer noget mere el, konstaterer han.

Hvordan økonomien mere præcist ser ud, kan han ikke oplyse, da elpriserne svinger fra time til time.

Regnskabet skal derfor gøres op for en hel sæson, og det er ikke sket endnu.

- El-priserne svinger, og vi holder øje med det og producerer mere el, når det kan svare sig. Det er godt købmandskab, pointerer Kenneth Prehn.

Annonce
Annonce
Femern

Nyt supermarked kan blive lokal købmands redning

Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Annonce
Annonce