Annonce
Lokal nyt

REGION: MANGE FLERE SAGER OM BENAMPUTATIONER SKAL UNDERSØGES

Region Sjælland planlægger udvidelse. Region Syddanmark udvider undersøgelse af benamputationer.

Region Syddanmark vælger at udvide sin undersøgelse af benamputationer.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse torsdag.

Tidligere har Region Syddanmark gennemgået patientforløb fra de seneste tre år, men nu udvider regionen undersøgelsen og kigger ti år tilbage til 2013.

Annonce

Regionen oplyser, at det drejer sig om alle forløb, hvor patienter har fået amputeret hofte, lår, knæ eller underben.

- Vi vælger at udvide undersøgelsen, fordi vi desværre har fundet flere sager end forventet.

- Så selv om vi ikke kan slå ned på en enkelt årsag, så betyder det samlede billede, at vi udvider undersøgelsen både i tid og omfang, siger Kurt Espersen, der er koncerndirektør i Region Syddanmark.

Der foretages cirka 300 benamputationer årligt i regionen.

Regionen oplyser, at den hurtigst muligt vil igangsætte den udvidede undersøgelse.

- Det vil blive en stor opgave for os at gennemgå de mange journaler, og det vil komme til at tage en del tid.

- Vi vil derfor række ud til karkirurgiske og eventuelt ortopædkirurgiske speciallæger - også de pensionerede - fra nogle af de andre regioner, siger Kurt Espersen.

I regionens gennemgang af patientforløbene i de seneste tre år har man fundet 11 patienter, der muligvis kunne have haft gavn af at blive vurderet af en karkirurg inden deres amputation.

En karkirurg beskæftiger sig med misdannelser i blod- og lymfekar uden for hjernen og hjertet. De ville derfor med det samme for eksempel have kunnet konstatere, hvis der var tale om en blodprop i benet.

De 11 patienter, der muligvis kan være berettiget til erstatning, vil nu modtage et brev med vejledning til at klage eller søge erstatning.

Region Sjælland udvider også

Også Region Sjælland lægger op til at udvide undersøgelserne af benamputationer.

Regionens administration indstiller til forretningsudvalget, at undersøgelsesperioden udvides, så de vil kigge tilbage til 2012. Det svarer til cirka 2000 sager.

Det skriver mediet Sjællandske Nyheder.

Forretningsudvalget i Region Sjælland skal mødes 28. november, hvor en udvidelse af undersøgelsesperioden er på dagsordenen.

I Region Sjælland er der indtil videre udbetalt erstatning til en borger i en sag, der omhandler benamputation.

Der er udbetalt erstatning til fire borgere i Region Midtjylland, mens der i Region Hovedstaden er udbetalt erstatning til en borger.

Der er endnu ikke udbetalt erstatning til nogle borgere i Region Syddanmark.

/ritzau/

Annonce
Erhverv

SKOLE RAMT AF MILLION-UNDERSKUD: FARVEL TIL 14 MEDARBEJDERE

Annonce
Annonce
Lolland

STARTER VINDMØLLESAG OM IGEN

Indland

MIUSIKEREN HUGO HELMIG ER DØD, 24 ÅR

Lolland

LOKAL REVY HENTER BADEHOTELLET-SKUESPILLER

112

TO MÆND SIGTET FOR SERIE AF BUTIKSTYVERIER

Lolland

SPAREDE ALT FOR MANGE PENGE

Lolland

HOLGER SCHOUS KRAV FÅR OPBAKNING FRA FREDERIKSBERG

Vejr

DMI VARSLER KEDELIG WEEKEND MED SKYDÆKKE OG GLATTE VEJE

Varmestrid

FRIFINDELSE AF MARIBO VARMEVÆRK ANKET

Lokal nyt

STADIG ET UDSAT BOLIGOMRÅDE

Lokal nyt

NYE PENSIONSREGLER FRA NÆSTE ÅR: DET BETYDER DET FOR DIG

Lokal nyt

SKADEDYR LUKKER BUTIK PÅ STOR TANKSTATION

112

RØG FRA PILLEFYR SATTE BRANDFOLK I ARBEJDE

Lokal nyt

SÅDAN TØRRER DU TØJ TIL VINTER

Guldborgsund

MALERI PÅ VEJ UD AF LANDET - NU VIL FUGLSANG HAVE PUBLIKUMS HJÆLP TIL AT KØBE DET

Guldborgsund

VÆR PÅ VAGT: SPILMISBRUG KAN STARTE TIDLIGT

Lolland

MØD MANDEN DER SKABTE EN HELT NY VALUTA

Annonce
112

SIGTET FOR FIELD'S-SKYDERI BLIVER FRIVILLIGT BAG TREMMER

Indland

CORONA HAR FÅET FLERE AF SAMFUNDETS SVAGESTE TIL AT MISTRIVES

Lokal nyt

SKIFTER DE ANDEBY UD MED LOLLAND-FALSTER?

Corona-virus

TO TREDJEDELE OVER 50 ÅR HAR FÅET BOOSTER MOD CORONA

Musik

Julekoncert på Fuglsang

Guldborgsund

VELUX FONDEN MED STOR STØTTE TIL LOKAL MUSLINGE-DYRKNING

Lokal nyt

HØJESTERET: EKSBANKDIREKTØR SKAL BETALE 231 MILLIONER

Annonce
Annonce