Annonce
Bolig og livsstil

Rekordhøje benzinpriser: Sådan kører du længere på literen

Bilejernes interesseorganisation FDM spår, at vi må leve med de høje brændstofpriser i hvert fald frem til jul. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Selv om priserne på benzin er på et rekordhøjt niveau, kan du med din kørsel og ved at holde bilen i tiptop stand skære en luns af regningen.

Priserne på benzin er skudt til vejrs med raketfart. Og når du tanker, løber tallet på skærmen derfor lynhurtigt op i et svimlende beløb.

I oktober landede den gennemsnitlige listepris på knap 14 kroner for en liter benzin ifølge tal fra brancheorganisationen Drivkraft Danmark.

Og det er en rekordhøj stigning i forhold til året før. På bare et år blev det 125 kroner dyrere at tanke 50 liter benzin ifølge bilejernes interesseorganisation FDM.

Derfor er der god ræson i at spare på de dyre dråber. Og du kan påvirke forbruget en hel del med din kørsel.

- Det handler om at køre klogt, for det sparer både benzin og miljøet, siger Bjarne Kragelund, som er køreteknisk instruktør hos FDM.

Først og fremmest skal du finde bilens økoknap. Sådan en indstilling er der i nyere biler, men det er ikke sikkert, at den automatisk bruger den.

- Mange springer den knap over, men det er lige præcis der, man får den store gevinst. Med økofunktionen udnytter bilen brændstoffet meget bedre.

- Bilen bliver måske knap så kvik og kan måske gå i sparefunktion i forhold til varme og aircondition. Men med de fartbegrænsninger, vi har herhjemme, er det helt fint at køre med økofunktion, forsikrer han.

Dernæst handler det om at være forudseende på vejen, så du kan tilpasse din kørsel.

- Hold afstand til forankørende. For hvis du kører for tæt, kommer du hele tiden til at skulle bremse op, give gas og følge den forankørendes køremønster.

- Med afstand kan du bedre holde din egen kadence, du kan afpasse din fart og planlægge din måde at køre frem til kryds. Man skal køre som på cykel - jo færre gange man bremser op, jo bedre, forklarer Bjarne Kragelund.

Det koster virkelig på brændstofkontoen, når du laver kraftig acceleration. Derfor skal du også nøjes med at give den halvt eller trekvart gas.

- Det er rigeligt. Men kom hurtigt op i fart, siger han.

Aksel Meldgaard er uddannelsesleder på mekanikeruddannelsen på Uddannelsescenter Holstebro. Og han peger på to typer af modstand som helt essentielle faktorer for dit benzinforbrug.

Når dæktrykket er optimalt - på 2,5 bar - er rullemodstanden nemlig lav. Modstanden stiger, når dæktrykket falder.

- Nye biler har systemer, der holder øje med dæktrykket. Men er bilen ældre, bør man kontrollere dæktrykket jævnligt. Det er en god idé at gøre en gang om måneden, når man alligevel er på en servicestation, siger Aksel Meldgaard.

Den anden faktor er vindmodstand.

- Vindmodstand er bilens værste fjende. Og vindmodstanden stiger, når man kører stærkt.

- Derfor betyder farten rigtig meget for økonomien. Kører man bare 110 kilometer i timen i stedet for 130 på motorvejen, så sparer man meget. Og så får man øget sikkerhed oven i hatten, forklarer Aksel Meldgaard.

/ritzau fokus/

Fordi brændstofpriserne er så høje, bliver satserne for både kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse sat op i 2022 ifølge FDM. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvis du slukker for airconditionen, sparer du også på benzinforbruget. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
112

BIL PÅKØRTE PARKERET BIL OG VÆLTEDE OM PÅ SIDEN

Annonce
Lolland

STJÅLET KOMMUNE-TELEFON MED FØLSOMME OPLYSNINGER VAR UBESKYTTET

Annonce
Forsiden netop nu
Dronningen kommer på besøg

HVILKE MINDER HAR DU FRA DRONNINGEBESØG PÅ LOLLAND-FALSTER?

112

TYVERI FRA BYGGEPLADS

Guldborgsund

HAJKUTTERE SENDT AFSTED MED BULDER OG BRAG

Guldborgsund

VINDER BROBYGGERI TIL EN HALV MILLIARD OVER GULDBORGSUND

Guldborgsund

NU BEGYNDER NÆSTE ETAPE AF ASFALTARBEJDET PÅ FARØBROERNE

Sport

AFRIKANSK MESTER KLAR TIL AT SENDE LOKAL BOKSER I GULVET

Lolland

STRØMMEN ER VENDT TILBAGE PÅ ASKØ

112

ÅRSAG KLARLAGT: VOLDSOM BRAND BLEV UDLØST AF KORTSLUTNING

Guldborgsund

SKOLELEDERE: DET NYE SKOLEÅR SKAL BYDE PÅ OPLEVELSER

Guldborgsund

DET ER HØJSÆSON FOR KATTEKILLINGER I NØD

Folketingsvalg

VALGET NÆRMER SIG: VIL DU VÆRE MED I VORES VÆLGERPANEL?

Lolland

TRODS UNDERSKUD: REVY KÆMPER VIDERE

Femern

FEMERN A/S OMLÆGGER LOKALE VEJE

Annonce
Storstrømsbroen

STORSTRØMSBROEN TRÆKKER ITALIENSK KÆMPE I MINUS

Lolland

SÅ ER PROGRAMMET FOR Ø-BESØGET KLAR: HER KAN DU SE DRONNINGEN

Sport

POLMAN SIDDER OVER I FØRSTE TESTKAMP FOR NFH

Vejr

HEDEBØLGE PÅ VEJ: DAGTEMPERATURER OVER 25 GRADER EN HEL UGE FREM

Guldborgsund

FORMAND FOR HANDICAPRÅD: HAR IKKE HØRT NOGEN RÅBE OP OM UNØDVENDIGE AMPUTATIONER

Sport

NYKØBING FC TRAK SUPERLIGAMANDSKAB I POKALEN

112

NATLIGT INDBRUD HOS KØBMAND: POLITIET EFTERLYSER VIDNER

Landbrug

STOR TILFREDSHED MED HØSTEN: - DET SER RIGTIG GODT UD

Annonce
Annonce