Annonce
Bolig og livsstil

Rekordmange nye investorer: Undgå at snuble i skatten

Aktiernes beskatning afhænger blandt andet af, hvilket pengemiljø de er placeret i. Beskatning og indberetning er eksempelvis vidt forskellig afhængig af, om det er danske aktier købt via en aktiesparekonto - eller udenlandske aktier købt via en udenlandsk platform. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskerne har fået appetit på gør-det-selv-investeringer, men det kan give problemer med Skattestyrelsen. Her er, hvad du skal være opmærksom på.

Aktier er blevet mere tilgængelige end nogensinde før, og samtidig har rekordmange danskere kastet sig over gør-det-selv-investering.

Da Nordnet før jul åbnede for muligheden for aktiesparekonto, fik de på én uge 21.000 nye tilmeldinger.

En analyse fra Sampension viser, at danskernes samlede aktiebeholdning i november 2021 satte ny rekord.

Og tal fra Nationalbanken viste i december, at private danske husholdninger tilsammen har købt investeringsbeviser for mere end 89 milliarder kroner og aktier for 25 milliarder kroner.

Men her er skatten vigtig at holde sig for øje.

- Og man kan ikke give noget generelt råd. For beskatningen afhænger af investeringstypen, siger Henning Boye Hansen, der chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO med 40 års professionel erfaring i skatteregler.

I den nemmeste ende af skalaen ligger aktiesparekontoen.

Her beskattes afkastet årligt med 17 procent, og det sker efter lagerprincippet ved årets udgang, oplyser Skattestyrelsen.

Det er din bank, der indberetter alle oplysningerne, og skatten betales af pengeinstituttet via din aktiesparekonto.

- Og jeg har aldrig set fejl i den slags indberetninger. Så det behøver man som udgangspunkt ikke gå efter i sømmene, siger Henning Boye Hansen.

Hvis du derimod har investeret i aktier, indekser eller børsnoterede fonde via et almindeligt aktiedepot, er der lidt mere arbejde i det.

- Men hvis det er børsnoterede aktier, så vil dit pengeinstitut som udgangspunkt også her stå for indberetningen af køb og salg, siger Henning Boye Hansen.

Ifølge Skattestyrelsen bør du altid selv tjekke, om det er de rigtige oplysninger, som står angivet på din årsopgørelse. Det gælder, uanset om du sælger aktier, værdipapirer eller får udbetalt årligt udbytte.

Aktieindkomst beskattes med 27 procent op til 56.500 kroner, mens alt herover beskattes med 42 procent.

Omvendt kan man også få fradrag for eventuelle tab.

- De skal først modregnes i gevinsten. Og et eventuelt nettotab kan fremføres til modregning i gevinster i senere år, siger Henning Boye Hansen.

Ifølge Skattestyrelsen kan du kun fratrække tab på aktier, der er handlet via et reguleret marked, hvis Skattestyrelsen er blevet oplyst om dem.

- Det sker normalt automatisk for danske aktier, oplyser Skattestyrelsen.

Ikkebørsnoterede aktier eller værdipapirer såsom Nasdaq First North er derimod en anden sag, forklarer Henning Boye Hansen.

Her skal du selv indberette gevinster og tab.

Det samme gælder aktier købt via udenlandske platforme, hvor du også selv har indberetningspligt.

Ellers kan et eventuelt senere tab ikke fratrækkes, forklarer Henning Boye Hansen.

- Reglerne er indført, for at svage sjæle ikke lader sig friste til at undlade at oplyse om deres udenlandske investeringer, forklarer han.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Annonce
Annonce