Annonce
POLITIK

RENÉ CHRISTENSEN OM FANEFLUGT: JEG TROR IKKE, DET ER SLUT ENDNU

René Christensen forudser, at Dansk Folkepartis folketingsgruppe bliver endnu mindre. Arkivfoto: Ingrid Riis
Dansk Folkepartis folketingsgruppe er blevet halveret siden valget. Senest har Peter Skaarup sagt farvel. Men det er næppe slut, vurderer René Christensen.

Der var 16, der var 15, der var 14 ...

Dansk Folkeparti er kastet ud i en kæmpe krise, hvor folketingsmedlemmer på stribe melder sig ud. De var 16, der kom ind ved folketingsvalget i 2019, men så mange er de langtfra nu - fredag annoncerede gruppeformand Peter Skaarup, at han har meldt sig ud for at slutte sig til Inger Støjbergs nye parti.

- Hvor mange er I tilbage i gruppen nu? spurgte Folketidende René Christensen fredag lidt før klokken 20.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det tør jeg simpelthen ikke svare på.

René Christensen (DF)

- Det tør jeg simpelthen ikke svare på, sagde han først, inden han fortsatte:

- Lige nu er vi otte. Så må vi se, hvor mange vi bliver, når ugen er omme. Det er fredag i dag, og jeg tror ikke, det er slut endnu, bemærkede han uden at villle sætte navne på, hvem der ville blive de næste.

Lørdag gik hans forudsigelse så i opfyldeldelse, da Søren Espersen og Dennis Flydtkjær meldte sig ud. Dermed blev gruppen reduceret til seks medlemmer. Mange forventer også, at Kristian Thulesen Dahl vil forlade partiet.

Men du bliver i partiet?

- Selvfølgelig gør jeg det. Hele min politiske karriere kan jeg takke Dansk Folkeparti for, og det man skal huske, når det går ned ad bakke, er alt det gode. Der er folk, der har været gift i 15 år, og den dag, de går fra hinanden, har alt været lort, og de kan ikke en gang deles om katten eller potteplanterne.

Er ikke sur på dem

Selv har han masser af gode minder - også med nogle af dem, der har meldt sig ud.

- Jeg er ikke sur på nogen af dem. Jeg tænker på alle de gode oplevelser, jeg har haft med dem, fastslog han.

Men René Christensen påpeger, at de alle har grund til at takke Dansk Folkeparti for, at de blev valgt. Der er nemlig kun én i folketingsgruppen, der har fået personlige stemmer nok til at blive valgt, nemlig Kristian Thulesen Dahl. Resten er valgt ind med hjælp fra partistemmer.

- Nogle af dem, der er gået ud, sidder med under 1.500 personlige stemmer, siger han og understreger, at det må man godt - altså forlade et parti, der har været med til at sikre, man blev valgt.

- Men der er mange, der ikke har været loyale over for det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siger pyt

Mens nogle har travlt med at skrive Dansk Folkepartis nekrolog, ser René Christensen helt anderledes på det.

- Alt det "uro", der har været - i citationstegn - det stopper jo nu. Og vi har altså stadig en partiorganisation og vores lokalforeninger. Vi er ikke ved at forsvinde, men ved at blive mindre i folketingsgruppen. Og når man får det på afstand, kan der komme noget godt ud af det - at man ikke har alt det der med følelser, og at man ikke kan lide hinanden, sagde han og tilføjede, at det er det, spliden handler om.

- Der er ikke en eneste, der er gået på grund af politikken - kun egne ambitioner og følelser. Sådan er det jo, og det kan man ikke gøre noget ved. Men der er kun 179 valgte i Folketinget, og vi har virkelig indflydelse på folks liv og hverdag. Så er det utroligt, det personlige fylder så meget. Der er jeg nok god til at putte det i en kasse og sige pyt. Det skal nok gå alt sammen, og så kan vi komme videre med alt det, vi vil.

Når han ikke vil skrive partiets nekrolog, er det også fordi, han har været med i politik så længe, at han ved, at det går op og ned.

- Jeg var med i slut-90'erne og starten af nullerne, så jeg har kæmpet for det før. Og vi er ved at blive mindre, ikke ved at forsvinde. Konservative var sels mandater i sidste periode. Nu taler man om, at Pape skal være statsministerkandidat. Det går op og ned!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med ved bordet

Med Peter Skaarups exit skal folketingsgruppen have en ny gruppeformand. Men det bliver ikke en opgave for René Christensen, der i forvejen er folketingsgruppens næstformand.

- Jeg skal ikke være gruppeformand. Men vi er otte tilbage, så det er til at håndtere. Den daglige drift af folketingsgruppen skal vi nok få til at køre. Og vi er i gang med en spændende proces, som er afbrudt. Vi skal have mere medlemsdemokrati, et nyt partiprogram og andre ting, som Morten (Messerschmidt, red.) har sat gang i, bemærker han.

Men når folketingsgruppen skrumper, bliver sekretariatet også mindre, og der bliver mere at se til for dem, der er tilbage. Det bekymrer dog ikke René Christensen i synderlig grad, selv om han også har et mandat i byrådet i Guldborgsund at passe.

- Jeg får da næsten endnu mere energi - det gør man jo, sagde han og afviste, at partiet bliver så lille, at det mister sin indflydelse.

- Kigger man på De Radikale under Helle Thornings regering, var de ni og styrede hele butikken. Og vi er stadig med i forligskredsen om en række ting, sagde han.

René Christensen forklarer, at Dansk Folkeparti som et gammelt parti har været med til at indgå en masse aftaler, og at han derfor stadig vil kunne arbejde for Lolland-Falster i en masse sammenhænge.

- Det er Dansk Folkeparti, der har lavet de aftaler - ikke enkeltmedlemmer. Så vi sidder med ved det store bord, fastslog han.

  • René Christensen forudser, at Dansk Folkepartis folketingsgruppe bliver endnu mindre. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet