Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Eduard har fra første dag følt sig hjemme på fodboldbanen, og ofte har han det store smil på, når han løber rundt inde på banen. Foto: Ingrid Riis
Brobygningsprojekt mellem Lolland Kommune, DGI og lokale foreninger har fået en god begyndelse.

MARIBO: Bolden flyver rundt inde på multibanen, og et stykke bag efter kommer femårige Eduard. Smilet fylder næsten hele ansigtet, og der er også overskud til at råbe lidt undervejs. Ikke så meget til de andre spillere, for Eduard taler mest engelsk, men så må far Cosmin stå for skud ude på sidelinjen.

I sidste måned tog Lolland Kommune hul på et nyt brobygningsprojekt, der skal få flere udsatte unge ind i foreningslivet. Sammen med tre brobyggere ansat under DGI, og i tæt samarbejde med foreningerne rundt på Lolland, er det håbet at åbne en dør ind til et mere aktivt og givende fritidsliv.

Michael Stryger Rasmussen er selv træner i Maribo Boldklub, blot for nogle lidt større drenge, men han er ikke bleg for at hoppe ind på banen og spille lidt med Eduard. Foto: Ingrid Riis

Da brobygger Michael Stryger Rasmussen fik kontakt til Eduards familie, var ønsket egentlig, at drengen skulle begynde til svømning. I april synger svømmetræningen dog på sidste vers, og der var fyldt på svømmeholdene. Familien, der kommer fra Rumænien og bor i Maribo, blev spurgt, om der var andet, som drengen kunne tænke sig. Her kom fodbold på banen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hverken tøj eller støvler

Familien, der også består af en storebror til Eduard, taler kun engelsk, men den lille, friske fodboldspiller kan forstå lidt dansk. For Michael Stryger Rasmussen bliver opgaven nu at tale med Maribo Boldklub, som kun er et ordentligt målmandsudspark væk fra familien.

Hans far vil gerne bakke op og har overskud til at tage med og til at deltage lidt i træningerne. Det betyder rigtig meget.

Michael Stryger Rasmussen

Her er der ingen problemer i at tage den nye fodspiller ind. Eduard bliver inviteret med til U6-træning, og det er lykken.

- Jeg møder op hjemme hos familien og møder en meget spændt dreng som glæder sig rigtig meget. Han har ikke noget fodboldtøj så møder op i almindelige sko og tøj, fortæller brobyggeren om den første gang.

Gennem Broen Lolland har Eduard fået helt nye fodboldstøvler, men det kræver tilvænning at spille i dem. Foto: Ingrid Riis

I klubben bliver der taget godt imod den nye spiller, og hvor der er behov for hjælp fra far i øvelserne, der træder Cosmin til. At projektet med at gøre den rumænske dreng til fodboldspiller er lykkedes helt fantastisk, skyldes også at der er opbakning fra familien.

- Hans far vil gerne bakke op og har overskud til at tage med og til at deltage lidt i træningen. Det betyder rigtig meget, forklarer Michael Stryger Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ville ud at spille bold

Gennem en af partnerne i brobygningsprojektet - FamilieRingen - har den lille fodboldspiller fået et brugt sæt fodboldtøj, så han ligner de andre spillere på banen. Det er også blevet til et helt sæt nye fodboldstøvler og medlemskab af klubben - de to ting er betalt af Broen Lolland.

- Dem fik han en fredag, og så sagde han med det samme, at han ville over at spille fodbold. Jeg måtte fortælle ham, at blev nødt til at vente til om mandagen, griner brobyggeren, som er glad for, at den første sag er gået lige efter bogen.

Selv om der endnu er begrænset med kræfter, er den lille rumænske dreng en energibombe og en charmetrold, som elsker at sparke på mål. Foto: Ingrid Riis

For Eduard har det ikke været et problem at møde op til træningen. Det kan ellers for nogle være svært, og det er her, brobyggerne kommer ind og hjælper. Hver uge er Michael Stryger Rasmussen i kontakt med drengens mor, og en enkelt gang ville hun aflyse træningen, da Eduard var træt, og hans far skulle tidligt på arbejde.

Kommunens partnere i nyt projekt:

I projektet "Brobygning til foreningsdeltagelse" arbejder Lolland Kommune sammen med følgende partnere:

  • DGI-Storstrømmen
  • Broen Lolland
  • Sportsrådet
  • Mødrehjælpen
  • Familieringen (Dansk Folkehjælp)
  • FrivilligcenterLolland
  • Familiecenter Toftegård
  • Ungdomsskolen
  • Forberedende Grunduddannelse (FGU)
  • Den Kommunale Unge Indsats (KUI)

- Det endte med at jeg hentede drengen og kørte ham til fodbold og hjem igen efterfølgende. Det var hans mor meget taknemmelig over.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lader dem ikke stoppe

I dag har brobyggeren så godt som sluppet taget i familien. Idéen er, at familien skal lære selv at tage ansvar for at få sønnen til fodbold - men skulle det knibe, så træder Michael Stryger Rasmussen til igen. Også hvis interessen for fodbold forsvinder.

- Sker det, sætter jeg mig sammen med familien igen, og så finder vi noget andet, som han har lyst til.

Som brobygger holder Michael Stryger Rasmussen en tæt kontakt med de familier, som bliver en del af projektet. Her står han med Eduards far, Cosmin Rasvanta. Foto: Ingrid Riis

Brobyggerne vil ikke bare give op, fordi de udvalgte børn og deres familier opgiver en aktivitet. Det kan godt være, at de lige får en pause på en måned eller to til at tænke sig om, men så vil brobyggerne igen tage kontakt for at finde en løsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holder sønnen i gang

Ude på sidelinjen af banen følger Cosmin Rasvanta sin søns fodboldtræning. Familien kom til Danmark i 2019, hvor faderen fik arbejde som chauffør hos DAO. Selv spiller han også lidt fodbold, men ikke i den lokale klub, selv om Michael Stryger Rasmussen håber, at han kan overtale Cosmin til også at melde sig ind.

Nu prøver han at holde sin søn i gang inde på banen.

Far Cosmin forsøger at tale Eduard tilbage på banen, så han ikke hele tiden hviler, når han løber tør for kræfter. Foto: Ingrid Riis

- Han vil gerne stoppe op og holde pause hele tiden. Men han har brug for at tabe sig, siger hans far.

Det er tydeligt, at det ikke altid er lige nemt for drengen at forstå, hvad der foregår omkring ham, men så snart han får lidt støtte, så kaster han sig ud i de forskellige øvelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I did it, I did it

For Michael Stryger Rasmussen står en af de første træninger i april endnu ganske klart. Vejret var typisk aprilvejr. Overskyet og regnende. Eduard løber rundt mellem de andre børn på multibanen.

- Han scorer et mål under en af øvelserne og løber efterfølgende rundt med armene over hovedet og råber ”I did it, I did it”. Så løber han hen til træneren, og giver high five med jordens største smil. Derefter løber han hen til sin far og giver ham et kram. Pludselig var det som om, at det dårlige vejr forsvandt, og der kom en kæmpe solstråle, som lyste hele banen op, husker han.

Træner Mark Herdahl giver Eduard de sidste instruktioner, inden han bliver sendt ned mod mål. Foto: Ingrid Riis

Selvfølgelig ved brobyggeren godt, at ikke alle sager bliver lige så nemme og succesrige som den første, men han er utrolig glad for den tillid, som han er blevet vist af Eduards familie og af drengen selv. Det kunne ikke have været en bedre begyndelse på det nye lollandske projekt.

  • MAR DGI-brobygger-3
    Eduard har fra første dag følt sig hjemme på fodboldbanen, og ofte har han det store smil på, når han løber rundt inde på banen. Foto: Ingrid Riis
  • MAR DGI-brobygger-16
    Michael Stryger Rasmussen er selv træner i Maribo Boldklub, blot for nogle lidt større drenge, men han er ikke bleg for at hoppe ind på banen og spille lidt med Eduard. Foto: Ingrid Riis
  • MAR DGI-brobygger-14
    Gennem Broen Lolland har Eduard fået helt nye fodboldstøvler, men det kræver tilvænning at spille i dem. Foto: Ingrid Riis
  • MAR DGI-brobygger-21
    Selv om der endnu er begrænset med kræfter, er den lille rumænske dreng en energibombe og en charmetrold, som elsker at sparke på mål. Foto: Ingrid Riis
  • MAR DGI-brobygger-9
    Som brobygger holder Michael Stryger Rasmussen en tæt kontakt med de familier, som bliver en del af projektet. Her står han med Eduards far, Cosmin Rasvanta. Foto: Ingrid Riis
  • MAR DGI-brobygger-6
    Far Cosmin forsøger at tale Eduard tilbage på banen, så han ikke hele tiden hviler, når han løber tør for kræfter. Foto: Ingrid Riis
  • MAR DGI-brobygger-19
    Træner Mark Herdahl giver Eduard de sidste instruktioner, inden han bliver sendt ned mod mål. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken