Annonce
Skinner og veje

Rusland kan påvirke det fremskudte færgeleje

Om det ligefrem bliver en sag for præsident Vladimir Putin er nok tvivlsomt. Men Rusland og de øvrige Østersølande vil formentlig skulle høres om planen for det fremskudte færgeleje. Foto: Alexei Druzhinin / Sputnik / AFP

Østersølandene vil formentlig have interesse i forslaget om et fremskudt færgeleje ved Tårs, og en international konvention kan sikre dem høringsret.

VESTLOLLAND Det bliver ikke alene op til politikerne på Christiansborg at afgøre, om sejltiden mellem Lolland og Langeland skal reduceres med et fremskudt færgeleje ved Tårs. Også Rusland, Polen og en række andre lande kan have noget at skulle have sagt.

Langelandsbælt er nemlig et internationalt farvand, som ligger i hovedforbindelsen mellem Østersøen og Nordsøen.

"Derfor kan det forventes, at alle Østersølandene vil have interesse i sagen", skriver transportminister Benny Engelbrecht (S) i et nyt svar om projektet, og han tilføjer, at der formentlig skal gennemføres en høring i henhold til Espoo- konventionen.

Det er en konvention, der har til formål at modvirke påtænkte aktiviteters grænseoverskridende skadevirkninger på miljøet. Og som altså kan betyde, at Rusland, Polen, Tyskland, de baltiske lande, Sverige og Finland alle kan gøre indsigelse mod projektet.

Det er nemlig fortsat myndighedernes vurdering, at et fremskudt færgeleje vil påvirke miljøet, da det kan blokere for vandgennemstrømningen igennem Storebælt og Langelandsbælt ind i og ud af Østersøen.

Vil tage seks-syv år

Det er Venstres folketingsmedlem Erling Bonnesen, der for nylig har spurgt transportminister Benny Engelbrecht om projektet. Mere præcist er han blevet spurgt om muligheden for, at færgelejet kan stå klar, senest når Femern-forbindelsen åbner om otte års tid i 2029.

Men hvis det skal kunne nås, skal politikerne ikke tøve for længe med at sætte gang i projektet. Det vil nemlig tage mindst seks-syv år, fra man igangsætter yderligere undersøgelse af projektet, til et færgeleje vil være klar til brug.

Det redegør Benny Engelbrecht for i svaret, hvor han beskriver de faser, projektet vil skulle gennemgå.

Først skal der nemlig laves grundige undersøgelser af, ikke blot vandgennemstrømningen, men også af, hvordan strømforholdene vil blive ved indsejling til færgelejet i en fremskudt havn.

"Om disse forhold overhovedet kan løses, vides ikke med det nuværende undersøgelsesniveau", skriver ministeren.

Han oplyser videre, at der skal afsættes mindst halvandet år til at gennemføre yderligere undersøgelser og lave en vvm - altså en vurdering af, hvordan projektet vil påvirke miljøet.

Dernæst skal der detailprojekteres, gennemføres udbud og kontraheres og anlægges havn, broer og dæmning, og det vil altsammen tage fire-fem år, anslår Benny Engelbrechts folk.

Annonce

Ikke halvtimesdrift

Benny Engelbrecht gentager i øvrigt en række grunde til, at regeringen ikke har prioriteret projektet: udover problemerne med strøm og gennemstrømning handler det om, at projektet vil medføre et samfundsøkonomisk nettotab. og så vil projektet i øvrigt "ikke umiddelbart kunne sikre halvtimesdrift på overfarten", skriver han.

Og i en debat i folketingssalen uddybede han, at andre infrastrukturprojekter "bedre understøtter en balanceret udvikling". Men, uddybede han, regeringen har også afsat puljer, der kan forhandles om, og som kan prioriteres til eksempelvis færgelejet.

Annonce
Annonce
Erhverv

JOBPATRULJEN RYKKER UD PÅ SYDHAVSØERNE

Annonce
Politik

Efter omvalg: Ny spidskandidat valgt

Annonce
Forsiden netop nu
Strejke

500 STREJKENDE FÅR KLAR BESKED FRA FEMERN-FIRMA

Lolland

ERHVERVSFORMAND HARM OVER NEJ TIL BANKKONTO

Guldborgsund

ULOVLIGT BYGGERI VÆKKER HARME

112

BUTIKSTYVE ANHOLDT - TRODSEDE INDREJSEFORBUD

Lolland

DODEKALIT-FORMAND OPFORDRER TIL SAMARBEJDE I STEDET FOR BENSPÆND

Sygehus

TOUR DE FRANCE KAN GIVE EKSTRA TRAVLHED PÅ SYGEHUSET

112

BIL OG BUS I UHELD - CHAUFFØR KØRT PÅ SYGEHUSET

Vejret

ONSDAG PÅ SYDHAVSØERNE: SOL, TØRT OG OP TIL 26 GRADER

Lokal nyt

LIVREDDERE ADVARER MOD LETSINDIGHED MED PADDLE BOARDS

112

NY LEGEPLADS OVERMALET MED SJOFLE UKVEMSORD

112

"BANKMAND" FRANARREDE 82-ÅRIG STØRRE BELØB

Guldborgsund

SIKKE ET SLAG! HOLE IN ONE TIL 160.000 KRONER

112

EKSPLOSIONSAGTIG BRAND I CAMPINGVOGN

Annonce
Guldborgsund

84-ÅRIG UDSAT FOR TYVERI PÅ ÅBEN GADE VED HØJLYS DAG

Biler

LÆNGERE VENTETID PÅ RESERVEDELE

112

GULD- OG SØLVSMYKKER STJÅLET VED INDBRUD

Guldborgsund

ÆLDRE MÅ VENTE PÅ, AT HJEMMEHJÆLPERE BLIVER SAT FRI

112

NARKOPÅVIRKET BILIST PARKEREDE PÅ MOTORVEJEN

Sport

NFC-TRÆNER VENTER NYE SPILLERE INDEN VINDUET LUKKER

Lokal nyt

LOKALE UDVIKLINGSPROJEKTER FÅR MILLIONSTØTTE

Femern

UTILFREDSE FEMERN-ARBEJDERE BLOKERER INDGANG OG FORTSÆTTER STREJKE

Annonce
Annonce