Annonce
Indland

Rygeafvænning til slemt syge går op i røg

Ifølge hjerte- og lungelæger er det afgørende, at patienter med alvorlige rygerelaterede sygdomme som blodprop i hjertet, lungekræft og KOL allerede på sygehuset får klar besked om deres rygnings afgørende betydning for helbredelse eller overlevelse. (Arkiv) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Tre af fire rygere med hjertesygdom ryger videre. På fem år er rygestop hos hjertepatienter halveret.

At smide smøgerne væk er lige så effektivt som selve behandlingen for patienter med blodprop i hjertet eller åreforkalkning.

Men selv om et rygestop nedsætter risikoen for død, ny blodprop og genindlæggelse på sygehus massivt, så holder stadig færre hjertepatienter op med at ryge.

De seneste fem år har tre ud af fire af patienterne med alvorlige diagnoser som blodprop i hjertet og åreforkalkning af hjertets kranspulsårer valgt at ryge videre.

Det viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Fra 2015/16 til 2020/21 faldt antallet af rygere, der valgte at stoppe i forbindelse med behandlingen fra 50 procent til 26,9 procent. Det er det laveste niveau i alle de år, patienternes rygestop er blevet målt.

- Vi ved, at patienter, som stopper med at ryge i forbindelse med behandling, nedsætter deres risiko for at dø med 36 procent, siger hjertelæge Ann Bovin fra Sygehus Lillebælt, som er formand for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase i RKKP.

- Rygning er den faktor, som har allerstørst positiv effekt på overlevelse ud af alle de risikofaktorer, man kan ændre på. Rygestop er mere effektivt end behandling af forhøjet blodtryk eller kolesterol, siger hun.

Derfor bekymrer det hende, at rådgivningen om betydningen af rygestop er flyttet fra afdelingerne, hvor patienten er indlagt med en blodprop, og til senere opfølgning i hjemkommunen.

I årsrapporten fra Dansk Hjerterehabiliteringscenter slås det fast, at succesraten for rygestop er "absolut ikke tilfredsstillende, og der bør rettes op på det".

Ann Bovin peger på, at faldet i patienternes rygestop kan have flere årsager, herunder coronanedlukning. Men faldet startede allerede inden.

Så hun peger også på VBA-metoden, som fra 2017 er rullet ud som den dominerende metode til at rekruttere patienter til rygestop.

VBA, som står for Very Brief Advice, betyder, at patienten på afdelingen på 30 sekunder spørges til sin rygning, og om han eller hun er interesseret i et rygestophjælp.

Derefter ryger sagen videre til kommunen til senere opfølgning med rygestopvejledning.

Ifølge Ann Bovin er det fatalt, at informationer om rygningens afgørende effekt på sygdommen er blevet afkoblet fra behandlingen.

- Jeg synes, vi svigter patienterne, når vi ikke rådgiver dem rettidigt om, at den vigtigste behandling er at holde op med at ryge.

I Danske Regioner har sundhedsudvalgsformand Karin Friis Bach det indtryk, at når patienter er på hospitalerne med en alvorlig diagnose, får de dér at vide, at det er vigtigt, at de stopper med at ryge.

- Der kan måske være et problem med at få fuldt op på det, når patienten er kommet hjem. Man er jo kun kort tid på hospitalet.

- Så jeg tror, at der er noget, der kan gøres bedre i forhold til opfølgning på det vigtige forhold, at patienten skal i rygestopbehandling, siger Karin Friis Bach.

For patienter, der er ramt af direkte rygerrelaterede sygdomme som hjerteblodprop, åreforkalkning og lungesygdom, reduceres risikoen for at dø med 35-40 procent - alene ved at holde op med at ryge. (Arkiv) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Antallet af hjertepatienter, der skodder smøgerne og stopper med at ryge, er halveret på få år. Det viser nye tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. (Arkiv) Færre hjertepatienter stopper med at ryge Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Guldborgsund

Endnu en Scandlines-færge får rotorsejl

112

Politiet tilkaldt: Bevæbnet kvinde gik rundt på vej

Lokal nyt

DMI: Op til 25 grader på Lolland-Falster torsdag

112

93 klip i kørekort

Guldborgsund

Byrådsmøder sendes live på Facebook

Lolland

Er der en læge til stede? Nej, formentlig ikke

Annonce
Lolland

Masser af indbrud i biler

Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

Annonce
Annonce