Annonce
Guldborgsund

SÅDAN GIK 21-ÅRIG 4.300 KILOMETER

Der er over fire måneder og 4.300 kilometers forskel på de to billeder. Jonas Havlykke kom i oktober hjem til Danmark efter at have vandret Pacific Crest Trail hele vejen fra den mexicanske grænse til USA og op til Canada. Privatfoto
Han har vandret igennem ørken og sneklædte bjergtoppe, mødt bjørne i Oregon og vundet over alle statistikker, da han endelig nåede til Canada. Da Jonas Havlykke efter 4.300 kilometers vandring var i mål, var han slet ikke færdig. Hør her hans fortælling om en rejse, som meget få gennemfører af meget gode grunde.

NYKØBING: Han havde ikke vandret i mere end 17 dage, før Jonas Havlykke stod midt i det, der skulle vise sig at være den absolut hårdeste og mest angstprovokerende oplevelse på den over fire måneder lange rejse.

De havde i dagevis bevæget sig igennem et goldt ørkenlandskab, ham og tre relativt nye vandrekammerater, og da de fandt et fint udsigtspunkt, besluttede de sig for at tage en pause. Himlen føltes uendelig, og solen sendte temperaturen op omkring de 40 grader. Det var først, da han havde sat sig, at det gik op for ham, at det var midt i en kaktus.

I løbet af få sekunder begyndte det at sortne for mine øjne, og jeg nåede lige at sige til dem, at jeg ikke kunne se, før jeg besvimede.

Jonas Havlykke

Der var 100 kilometer til de to nærmeste byer, så de tre kammerater gik i gang med at fjerne torne fra Jonas Havlykkes sidderegion med pincetter.

Annonce

- I løbet af få sekunder begyndte det at sortne for mine øjne, og jeg nåede lige at sige til dem, at jeg ikke kunne se, før jeg besvimede.

Et par minutter senere vågnede han igen. Men synet var væk. Det var højlys dag, men der var sort for hans øjne.

- Det var de længste fem minutter i mit liv. Jeg anede ikke, om synet kom tilbage. Min krop havde lukket helt ned.

Imens forsøgte de andre i gruppen at lave lidt skygge til ham, give ham væske og elektrolytter med salt. Det hjalp. Og i løbet af få sekunder var synet tilbage. Ligeså hurtigt som det var forsvundet.

En lang ørkenvandring

Jonas Havlykke bor i Nykøbing og begyndte at planlægge rejsen, da han havde færdiggjort sin uddannelse til tømrer.

Han var bidt af tanken om at afprøve letvægtsvandring, hvor man højst vandrer med fire kilo i bagagen.

Takket være udvikling af nye letvægtsmaterialer kan man skaffe særlige telte, der vejer få hundrede gram, og hvor man bruger sine vandrestave til at rejse det. Det er en industri, og det blev hurtigt en sport.

6.000 mennesker vandrer Pacific Crest Trail hvert år med start fra grænsen til Mexico og til Canada langs den amerikanske vestkyst.

Af hensyn til ekstremt vejr på dele af ruten er det kun tilladt at gå ruten fra marts til maj. Og af hensyn til naturen, er det besluttet, at kun 50 personer kan drage ud på ruten hver dag.

Jeg bryder mig ikke om at være alene sådan helt grundlæggende og heller ikke om at rejse alene. Men meningen var heller ikke, at jeg skulle rejse for at finde mig selv. Jeg vidste, at jeg ville komme til at rejse med andre og møde dem, så snart jeg kom derover.

Jonas Havlykke

Pacific Crest Trail har fået kælenavnet "Vandrernes Mount Everest". For kun 10 procent gennemfører turen, der er hård, farlig og 4.300 kilometer lang. Det begynder med tre-fire ugers ørkenvandring, hvor en del må give op på grund af fysikken.

Fortsætter man, når man til de to bjergkæder Sierra Nevada og Cascades Range, som både byder på is, sne og smeltevand. Et farligt sted at vandre og samtidig enormt hårdt for led og knogler. En del falder fra her, fordi de bliver overmodige eller vrikker om og forstuver en ankel.

"The Knives Edge" kaldes bjerget i Washington. Privatfoto
Mount Whitney er det højeste bjerg i Nordamerika, hvis man ser bort fra Alaska. Her kom vandrene hele vejen til toppen - 4,4 kilometer oppe. Privatfoto
Goat Rock Wilderness i Washington. Privatfoto
Med en uges vandring tilbage inden målet er Jonas her nået til Washington. Privatfoto


Tunnel Falls i Oregon - en stat med masser af frodige skove, myg og bjørne. Privatfoto


Ud af det blå dukkede en såkaldt "trail angel" op.Han havde tændt op i grillen og bød de sultne vandrere på hot dogs. Privatfoto
På toppen af Mount Whitney - 4,4 kilometer oppe i luften. Privatfoto


Herefter går turen igennem det mere flade Oregon med myg, væltede træer og risiko for at møde både bjørne og losser. Og den sidste del af ruten går gennem Washingtons fugtige skovområder med flere bjerge. I løbet af denne sidste del af turen vælger mange at stoppe, fordi de er fysisk udmattede eller simpelthen ikke behøver mere natur.

Annonce

Deres højhed

Jonas Havlykke har altid gået meget. Bevæget sig meget. Og ikke været så bekymret for, om det foregik i regnvejr og med våde fødder. Han har været spejder det meste af sit liv, og med sin familie har han ofte vandret i Norge. Men ikke i mere end fem dage ad gangen. Eller på en uges spejdercamp. At gå i flere måneder uden pause var derfor en markant ny udfordring for ham. Og alligevel var det ikke selve den fysiske anstrengelse, han var mest bekymret for.

- Jeg bryder mig ikke om at være alene sådan helt grundlæggende og heller ikke om at rejse alene. Men meningen var heller ikke, at jeg skulle rejse for at finde mig selv. Jeg vidste, at jeg ville komme til at rejse med andre og møde dem, så snart jeg kom derover, forklarer han.

Ved den enorme rustfarvede, Trump-finansierede mur til Mexico mødte han ret hurtigt en gruppe, han kunne indlede rejsen med. Og med ét blev han en del af en verden, som vi andre ikke kender til. En verden, som man falder ind i, fordi man er på vej ind i ét af sit livs største udfordringer.

På Sierra Nevada-bjergkæden gik man på en halv meter bred sti. Og det kan gå galt. Ulykkeligvis besvimede en 20-årig kvinde på grund af højden og faldt ud over skrænten tre dage før, at Jonas Havlykke ankom til samme sted. Hun døde på stedet, og det fik de efterfølgende grupper til at tænke nøje over deres trin. Privatfoto

For eksempel havde alle et kælenavn. Ingen kendte ens rigtige navn. Og i virkeligheden var de måske heller ikke interesserede. Jonas Havlykke gik altså i over fire måneder under navnet "Your Heigness" eller på dansk "deres højhed".

Den gruppe, man vandrer med, hedder en "tramily", og de ildsjæle, der lægger vand ud, eller som rundt om hjørnet og langt fra alting har stillet op med grill af hot dogs, kalder man for "trail angels".

- Det er det vildeste, når man har levet af frysetørret mad i flere uger, forklarer han.

Annonce

Vablerne var ikke det værste

Han viser et billede af sine fødder efter de første tre ugers vandring. Og egentlig havde de jo plastre med. I starten gjorde man meget ud af at behandle sår og vabler. Men jo længere, man gik, jo mere ligeglad blev man med smerten.

- Man vænnede sig til det, og jeg var jo nødt til at gå mine 50 kilometer. Vabel eller ej. Ellers kom jeg jo ikke i mål.

Sierra Nevada-bjergkæden er farlig men utroligt smuk. Privatfoto

Men vablerne var faktisk heller ikke det værste. Det var knæene, der blev slidt af den konstante elevation i omgivelserne.

- Heldigvis gik det væk cirka 1,200 kilometer inde på ruten. Men de første mange, mange kilometer var virkelig hårde.

Årsagen til, at man skal gå turen, er altså for det sociale, mener han. Der er fantastisk natur undervejs, men det er menneskene, man møder, der gør det største indtryk.

- Hele den her trailkultur, hvor man har sit eget sprog og navne og måden, man giver dem til hinanden. Det er fantastisk.

Da Jonas nåede sit mål i Canada, fortsatte han rundrejsen med en kammerat i et par uger, før han endelig tog hjem til sin familie. Her blev han modtaget med en surprisefest med de nærmeste.

Annonce
Lolland

MASSER AF JULELYS OVER LOLLAND

Annonce
Annonce
112

BUS UNDERSØGT: ÉN KUFFERT VILLE INGEN KENDES VED

112

ÆGTEPAR OPSØGT OG FORSØGT AFPRESSET I DERES EGET HJEM

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Vejr

OVERGANGEN TIL DECEMBER BYDER IKKE PÅ RIGTIGT VINTERLIGT VEJR

Lolland

- JEG PRØVEDE AT RÅBE OP, MEN JEG BLEV KASTET RUNDT

Guldborgsund

HER KAN DU SNART HENTE SUSHI

Håndbold

USKARPE NFH TABTE TIL ODENSE

Juletid

DET ER STADIG MULIGT AT SKAFFE JULEANDEN

Guldborgsund

KRIG OG KLIMAKRISE ER EN DEL AF PRISBELØNNET LOLLIKS HVERDAG

Lolland

JULEHJÆLP: REKORD-DONATION TIL REKORDMANGE ANSØGERE

Guldborgsund

PRIVATSKOLE GODKENDT AF MINISTERIUM

Guldborgsund

AMBITIØS UDVIKLINGSPLAN ER KLAR FOR FÆRGEHAVN

Indland

OLIEPRISEN DYKKER IGEN - BENZINPRIS LIGGER OMKRING NYTÅRSNIVEAU

Erhverv

BUTIKKER FIK OVERRASKENDE TRAVLR PÅ BLACK FRIDAY

Annonce
Lolland

LOKAL FORFATTER BEGÅR LOLLANDSK FORBRYDERALBUM

Guldborgsund

UNDERBUKSER OG SUND SKEPSIS KAN BESKYTTE MOD IT-SVINDEL

Lolland

HVEM SKAL VÆRE ÅRETS Ø 2023?

Lolland

HVORDAN SER FREMTIDENS SKOLE UD?

Lolland

- UDVIKLINGEN SKAL KUNNE LØFTE NAKSKOV SOM ET STED AT BO OG BESØGE

Guldborgsund

FORENING HAR AMBITIONER FOR SÆRLIG MOTORSPORT

Guldborgsund

KOMMUNE GIVER LOV TIL NYT VANDVÆRK

Annonce
Annonce