Annonce
Bolig og livsstil

Sådan slipper du for hold i nakken

Ifølge overlæge Bo Christensen har op mod 10-20 procent af den danske befolkning ondt i nakken i løbet af et år. (Arkivfoto). Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Ensidige arbejdsstillinger, få bevægelser og stress er noget af det, der kan give dig spændinger i nakken. Læge og kiropraktor kommer med råd til forebyggelse.

Du vågner om morgenen og kan pludselig ikke dreje hovedet til den ene side.

De fleste har nok prøvet at få hold i nakken ud af det blå, og det kan være svært at undgå, hvis du for eksempel har sovet i en forkert stilling.

Men der er alligevel en række ting, du kan gøre og være opmærksom på, hvis du vil forebygge nakkespændinger og hold i nakken. Det fortæller Bo Christensen, der er professor på Aarhus Universitet og praktiserende læge.

Den måde, du arbejder på, betyder meget for spændingen i din muskulatur.

- Hvis du sidder i samme stilling og laver den samme bevægelse mange gange. Specielt, hvis din arbejdsstilling er dårlig, og hvis du arbejder med skuldrene over 45 grader, siger Bo Christensen.

Smerterne i nakken opstår, når der kommer en spændingstilstand i muskulaturen. Det nedsætter funktionen i nakken, og det kan betyde, at du automatisk begynder at spænde mere i nakken. Og så har du startet en ond cirkel, forklarer lægen.

Han anbefaler, at du kigger på ergonomien på din arbejdsplads.

- Hvordan er skærmen indstillet? Står den ordentligt, når du kigger på den? Brug genvejstaster og find en mus, der ikke belaster dig så hårdt, lyder rådet.

Hvis du har et arbejde med meget fysisk aktivitet, er det for eksempel måden, du løfter på, der kan forebygge smerter i nakken.

Sine Kiilerich, der er kiropraktor hos Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik, fortæller, at du som kontoransat kan forebygge smerterne ved at variere måden, du sidder på.

- Det er ikke, fordi der er en forkert stilling at sidde i. Men varier det tit i løbet af din dag. Hæv bordet, og stå op, og hvis du bruger meget mus, så overvej at have den foran dig ved tastaturet, siger hun.

En overset faktor, når det kommer til problemer i nakken og ud i skuldrene, er stress. Har du en stresset periode, forstærker det helt automatisk spændinger i din muskulatur, fortæller Bo Christensen.

- Vær opmærksom på, om der er noget, der er med til at forstærke de her ting. Hvis der er noget stress, er din krop i kampmodus, siger han.

Derfor bør du skære ned på dine opgaver, hvis du kan mærke, at stress begynder at banke på i din krop, lyder det fra Sine Kiilerich.

- Hvordan du har det psykisk i din hverdag, og hvor presset og travl du er, kan betyde noget for, hvordan smerterne opfattes. Smerteopfattelsen kan blive forstærket, hvis du er påvirket mentalt i din hverdag, siger hun.

De to eksperter råder desuden begge til, at du forsøger at finde plads til et par øvelser, der kan få dine muskler blødgjort og udspændt, mens du er på arbejde. De rette øvelser kan du finde på sundhed.dk under fanen patienthåndbogen.

Mens du kan lave små justeringer i din dag, der kan skåne dig for hold i nakken, så er rådet over dem alle ifølge Sine Kiilerich, at du dyrker motion regelmæssigt.

- Der er intet forskning, der siger, at den ene motionsform er bedre end den anden. Så vælg det, der gør dig glad, siger hun.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce