Annonce
Bolig og livsstil

Sådan springer du over dine overspringshandlinger

I december blev mange igen sendt hjem for at arbejde, da omikronvarianten begyndte at brede sig i samfundet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det kan være fristende at lave noget helt andet, end det du egentlig burde. De fleste gør det. Her er eksperternes råd til, hvordan du bliver mere fokuseret.

Du sidder med en stor bunke af arbejdsopgaver, du skal have løst i løbet af dagen, men der dukker hele tiden noget op, som du lige må tage dig af. En notifikation på Facebook, en sms eller noget helt tredje.

De fleste kender til det at miste fokus og ty til overspringshandlinger, og med hjemmearbejde genindført for mange på grund af corona, er det en oplagt fare.

- Alle kender til overspringshandlinger. Jeg har aldrig mødt nogen, der ikke gør det, siger Trine Kolding, der er tidscoach med speciale i planlægning og netop har udgivet bogen "Fokus - sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for hjernen".

- Der er ikke noget galt med det. Mange overspringshandlinger starter tit med, at vi presser os selv for meget, siger hun.

Hun fortæller, at der er en tydelig stigning i antallet af overspringshandlinger, jo mere vi oplever problemer med at fokusere.

Derfor er et af hendes råd, at du kun gør én ting ad gangen. Du kan nemlig ikke multitaske, selv om du måske tror det.

- Multitasking er en myte. Den menneskelige hjerne kan ikke splittes til at være opmærksom to steder. Men vi kan bruge det, der hedder delt opmærksomhed, hvor vi hurtigt skifter fokus, siger hun.

Derfor skal du fjerne alt - eller fjerne dig fra det - som kan forstyrre dit fokus. Opvasken kan for eksempel friste dig og lokke dig væk fra din opgave.

- Start med at skanne dine omgivelser. Alt det, der støjer omkring dig, kan være en fristelse, hvis du sidder og skal i gang med en krævende opgave. Måske skal du have ryddet op eller sætte dig et sted, hvor du skærmes af, siger Trine Kolding.

Overspringshandlinger er sågar en del af vores alarmberedskab, fortæller Trine Kolding. Når du står over for en svær opgave, kan hjernen kategorisere det som en slags trussel, og det fører til flugt.

For at undgå at sætte alarmen i gang, kan du forsøge at bide din opgave over i mindre bidder - hvad enten det er arbejde eller noget helt andet.

- Sæt uret til ti minutter, hvor du lige tømmer hovedet og begynder at skrive ned, hvad du skal i dag. Så tænker hjernen, at nu tømmer vi lige hovedet. Men i samme moment er du faktisk gået i gang med at løse opgaven, fordi du sidder og planlægger, og så kan du tage den i mindre bidder. Så du snyder hjernen.

- Og de fleste mennesker tænder på at kunne vinge noget af på listen og få følelsen af: "Jeg har været effektiv", siger Trine Kolding.

Jo mere du skriver ned, jo mindre er du samtidig tvunget til at have inde i hovedet, og jo mindre belaster du din hjerne, fortæller hun.

Dorthe Rindbo, der med virksomheden Rindbo & Co. har slået sig op som ekspert i personlig effektivitet, mener, at noget af det allervigtigste er, at du laver en plan for din dag allerede dagen før.

- Der ligger en kæmpe frihed og ro i struktur. Opbyg din dag. Find ud af, om du starter klokken otte eller ni, og hvad du skal lave i den første time.

- Undersøgelser viser, at når du er meget fokuseret den første time, smitter det af på resten af din dag, siger hun.

Er det konkret hjemmearbejdet under coronatiden, der fører til dine overspringshandlinger, så må du ikke glemme at dyrke det sociale.

- Skriv til en kollega, mød hinanden over Teams og drik en kop kaffe, siger Dorthe Rindbo.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Maribo

FOR OLE VAR PARKINSONS EN SMUK GAVE I EN GRIM INDPAKNING

Annonce
Lolland

KRITISERER REGLER, NOTA ER BUNDET AF

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

FILMEN HOLY SPIDER ER INDSTILLET SOM DANSK OSCARKANDIDAT

Lolland

- VI VED, AT DET GØR EN STOR FORSKEL I FAMILIERNES LIV

Navne

FORFATTEREN KNUD SØRENSEN ER DØD

Turisme

MINISTER POSITIV OVERFOR IDE OM FERIERESORTER

Corona-virus

NY VARIANTVACCINE SKAL ERSTATTE NUVÆRENDE TILBUD I OKTOBER

Ungdomsliv

UDFORDRINGEN ER AT FÅ DE UNGE TIL AT DUKKE OP

Guldborgsund

SAKSKØBINGS HALDRØMME LEVER FORTSAT

Guldborgsund

TIDLIGT UDE FOR AT FINDE DEN RETTE EFTERSKOLE

Energikrise

- MAN SKAL OGSÅ LEVE

Indland

MYNDIGHEDER SÆTTER SIG SAMMEN FOR AT HÅNDTERE GASLÆK

Guldborgsund

SPEJDER ER NOGET, MAN ER

Guldborgsund

GRATIS ADGANG TIL ARRANGEMENTER RESTEN AF ÅRET

Guldborgsund

ÅBNER NY RESTAURANT MIDT I EN KRISETID

Annonce
Energikrise

- VI ER RET OPTIMISTISKE PÅ LOLLAND-FALSTERS VEGNE

Fodbold

NFC-FORMAND: - STADIG FULD TILLID TIL CLAUS JENSEN

Guldborgsund

FOND MANGLER AFTAGERE TIL MILLION

Indland

BEREDSKABSNIVEAU HÆVET TIL NÆSTHØJESTE NIVEAU EFTER GASLÆK

Lolland

LETTET CAFÉEJER: NU KAN KUNDERNE BETALE MED KORT

112

KVINDE FASTKLEMT I SENGEHEST

Guldborgsund

MÅSKE HURTIGERE SAGSBEHANDLING I BYGGESAGER

Energikrise

- ALT BLIVER SLUKKET UNDTAGEN KØLESKABET

Annonce
Annonce