Annonce
Udland

Salomonere opfordres til at søge op i højden efter jordskælv

Der bor omkring 800.000 mennesker på Salomonøerne. På billedet ses kysten ud for landets hovedstad, Honiara. (Arkivfoto). Foto: Mark Schiefelbein/Ritzau Scanpix
Jordskælv med en beregnet styrke på 7,0 er registreret i en region nær Salomonøerne.

Indbyggerne på Salomonøerne er blevet opfordret til at søge mod højere beliggende områder, efter at et jordskælv har ramt en region nær øgruppen.

- Folk rådes til at søge mod højere områder nu, siger en talsperson fra landets premierminister Manasseh Sogavares kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Kontorborde og computere blev kastet rundt omkring. Det var meget uhyggeligt, siger talspersonen.

Annonce

Han tilføjer, at der ikke er sket stor skade på bygninger i den centrale del af Honiara.

Indledningsvist lød det fra USA's geologiske institut (USGS), at jordskælvet havde en beregnet styrke på 7,3. Det er dog senere blevet nedskaleret til 6,0.

Det amerikanske advarselssystem for tsunamier har også udsendt et tsunamivarsel for Salomonøernes kyster i en radius på 300 kilometer fra skælvets epicentrum.

Omkring halvanden time senere lyder det, at tsunamitruslen i store træk er drevet over.

Salomonøernes meteorologiske tjeneste har også oplyst, at der ikke er noget tsunamivarsel.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at øjenvidner fortæller om rystelser, der slyngede fjernsyn og andre genstande mod jorden.

- Det var et stort et, siger Joy Nisha, der er receptionist på et hotel i hovedstaden Honiara, til AFP.

- Nogle af tingene på hotellet faldt ned. Alle lader til at være okay, men panikslagne.

En journalist fra AFP, der befinder sig i hovedstaden, siger, at rystelserne varede i omkring 20 sekunder.

Strømmen gik desuden flere steder i hovedstaden, og folk kunne ses forlade deres kontorer for at søge mod højere beliggende områder.

John Muria, der er justitsminister i Salomonøerne, har lagt et billede på Twitter, hvor man kan se væltede kabinetskabe og papirer, der er faldet ned fra hylder, efter skælvet.

Salomonøerne er en øgruppe, hvor der bor omkring 800.000 mennesker.

/ritzau/

Annonce
Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Annonce
Annonce
Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Sport

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

Indland

VINTERVEJR SENDER ENERGIPRISER PÅ HIMMELFLUGT I DECEMBER

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Lokal nyt

REGION SJÆLLAND UDVIDER UNDERSØGELSE AF BENAMPUTATIONER

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Indland

S VIL STEMME IMOD EGET LOVFORSLAG OM BØRNETILSKUD TIL UDSATTE

Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

225 TAGET I FARTKONTROLLER

Lolland

FLERE TONS FOR TUNG VAREBIL

112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Annonce
Annonce