Annonce
Lolland

Samråd gav ikke løsning på konflikt

Sognefogedvænget består af 84 boliger, der kræver renovering. Foto: Claus Hansen/arkiv

Samråd med boligministeren gav ikke det endegyldige svar på, hvad der er næste skridt i Sognefogedvænget-konflikten, fortæller formand.

RØDBYHAVN Torsdag formiddag var der åbent samråd om renoveringer i almene boligforeninger i Indenrigs- og Boligudvalget på Christiansborg.

Anledningen var striden mellem boligselskabet Sognefogedvænget og Lolland Kommune, hvor kommunen vil indføre fleksible udlejningsregler for beboersammensætningen i forbindelse med en totalrenovering af boligområdet i Rødbyhavn.

Dette vil betyde, at nuværende beboere ikke med garanti kan flytte tilbage i boligområdet efter renoveringen, hvilket ifølge svar fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er i strid med lovgivningen.

I Sognefogedvænget er man villig til at indføre de fleksible udlejningsregler, men først når de nuværende beboere har fået muligheden for at flytte ind i det nyrenoverede boligområde.

For at finde en mulig løsning på denne konflikt havde Christian Juhl (EL) indkaldt til det åbne samråd.

På samrådet understregede Kaare Dybvad Bek, at det er i strid med lovgivningen at nægte nuværende beboere at flytte tilbage efter endt renovering.

- De nuværende beboere i Sognefogedvænget vil derfor uanset betingelsen om 100 procent fleksibel udlejning have ret til at få tilbudt en bolig i afdelingen, hvis der ved ombygningen tilvejebringes boliger af samme art som den opsagte, skriver Kaare Dybvad Bek i et skriftligt svar.

Men hvad det næste skridt er i at løse konflikten, ved man fortsat ikke i Sognefogedvænget.

- Ministeren sagde jo klokkeklart, at hvis man ikke kunne snakke sig til enighed, gav det ingen mening at gå i retten med sagen. Det ville være spild af lejernes penge og skatteydernes penge. Så hvor fanden skal man så finde en løsning henne? Det var lidt det, vi havde håbet på med samrådet: at vi havde fået et klokkeklart svar på, hvad der er hvad. Men der blev lagt op til, at vi skal finde en løsning selv, fortæller Allan Jørgensen, der er bestyrelsesformand for Sognefogedvænget.

Christian Juhl kunne heller ikke gå fra samrådet i Indenrigs- og Boligudvalget med den gyldne løsning på konflikten.

- Jeg ser ingen instans, og ministeren svarede også, at der ikke er en egentlig instans, der kan løse konflikten mellem kommunen og beboerne. Og så må kommunen jo rette ind efter boligloven. Derfor kan man kun appellere til byrådet, der er den stærke part i den her sag, at man kan få fundet en løsning, der ligger indenfor loven, så vi kan komme i gang. Det er jo dumt ikke at få renoveret boligerne, mener jeg, konkluderede Christian Juhl på samrådet og fortsatte:

- Jeg ledte bare efter en mulighed for, at beboerne havde nogle flere kræfter eller et organ, der kunne hjælpe dem med at sige, at selvfølgelig skal det her sættes i gang nu. Nu er det kun os og ministeren, der kan sige, se at komme i gang og lad være med at sidde i skyttegravene. Det er kommunen, der er den stærkeste part og kan skabe en dialog.

Ved årsskiftet kan det nye byråd, der blev stemt ind ved det netop overståede kommunalvalg, træde til.

I Sognefogedvænget håber man, at det også vil give en mulighed for at løse konflikten.

- Der er i hvert fald et par af dem, der har lovet os, at der skulle ses på det med andre øjne - blandt andet Martin Boesen (S) og Diana Leicht Christensen (S), der var hernede til vores valgaften. Og det kunne man jo håbe på, at det er det, der sker. At der bliver blødt op, og man siger, at vi skal have løst det her, fortæller Allan Jørgensen.

Der er i øjeblikket løbende udgifter til småreparationer, hvilket lægger et unødigt pres på boligselskabets økonomi, fortæller formand Allan Jørgensen. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce