Annonce
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Det er primært egetræer, de fire mænd fra virksomheden Skovdyrkerne planter ved Sandby Kirke for kirken og Nyskovfonden. Foto. Jan Knudsen
Om tre år kommer der også stier.

SANDBY: Om tre til fire år bliver der rigtig noget at se på. Det lover Rasmus Boje fra virksomheden Skovdyrkerne. Sammen med tre kolleger er han i disse dage ved at plante træer på tre arealer ved Sandby Kirke, hvor der kommer ny skov på i alt ni hektar.

Og det er primært egetræer, der vil skyde i vejret med tiden. For det er et godt træ til et åbent landskab, forklarer Rasmus Boje på den flade og åbne plet af Vestlolland.

De spinkle træer med rod på, der stikkes i jorden ved hårdt, foroverbøjet arbejde af tre mænd, der sidder på en ombygget traktor, der langsomt kører hen over markerne, får selskab af rød-el, hvidtjørn, hassel, spidsløn, hyld og hæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frugttræer og bærbuske

Der bliver også seks granholme med rødgran, douglasgran og lærk, og på arealet allertættest på Sandby Kirke skal der plantes blomme-, kirsebær-, pære- og æbletræer samt yderst ribs- og hindbærbuske.

Men der bliver ingen stier de første tre år, så man kan gå en tur i de nye skove.

- Nej, træerne plantes primært for at optage CO2, og så er der grænser for, hvad kirken må gøre ved arealet. I hvert fald de første tre år, siger Rasmus Boje.

Arealet, som nu bliver til skov, har Sandby Kirke tidligere forpagtet ud til landbrug, men har fået økonomisk støtte fra Nyskovfonden på 650.000 kroner til skovrejsningen. Pengene skal bruges til at plante skov, hegne ind og passe skoven de første tre år.

Sandby Kirkes nye skov er også en del af det landsdækkende projekt “Grøn Kirke”, hvis mål er at fremme og fastholde et grønt engagement og ændret adfærd i en mere klimaansvarlig og bæredygtig retning blandt kirker, kirkelige organisationer og kirkelige grupper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også vild kirkegård

Nyskovfonden har givet positivt tilsagn til en lang række projekter, som bliver plantet i dette forår, og et af projekter er samarbejdet med Sandby Kirke, som i forbindelse med den nye vilde kirkegård har søgt om støtte til de ni hektar skov.

På Sandby Kirkegård var der nogle nedlagte gravsteder, der var blevet sået græs på. Men det var ikke blevet pænt, syntes næstformanden i menighedsrådet, 21-årige Rasmus Lagoni Seeberg, som er  i lære som anlægsgartner hos Park & Vej i Lolland Kommune og i disse dage er til den afsluttende svendeprøve.

Så græsset blev fræset ned, og der blev sået vilde blomster i stedet for at fremme biodiversiteten, og senere blev der tilføjet en omgang engblanding - og Lolland havde sin første vilde kirkegård.

- Det er formanden for menighedsrådet, Jesper Mejlby Mørch Idziak, der har stået for det store arbejde med  ansøgningen til Nyskovfonden. Fonden har været meget fokuseret på optagelsen af CO2, så der plantes mange træer, der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, beklager Rasmus Lagoni Seeberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stier, kig og shelter

- Når aftalen om pasning og eventuel genplantning af døde træer udløber om tre år, vil jeg sørge for, at vi også får hjemmehørende træer og buske, og at det kommer til at gavne Sandby-borgerne med flere i form af snoede stier, hvor man man kan gå eller løbe eller lufte sin hund. Vi vil også prøve at lægge nogle oplevelser ind med kig til kirken, Nakskov og motortrafikvejen, oplyser han.

En shelter og en bålplads er også på fremtidsønskelisten.

Om Nyskovfonden:

Nyskovfonden blev stiftet i 2019 af Nykredit Realkredit, Forenet Kredit og Østifterne. Fondens formål er at arbejde for et bedre klima samt rigere natur navnlig ved at rejse skov i Danmark.

Nyskovfonden støtter skovrejsning i alle dele af Danmark med det formål at binde CO2 fra atmosfæren. Træerne optager CO2 ved at gro, og ved at plante træer, bidrager vi til at mindske klimaaftrykket fra samfundet.

Formålet søges blandt andet opnået ved at give virksomheder, enkeltpersoner og organisationer mulighed for at donere midler til rejsning af skov i Danmark og ved at give jordejere mulighed for at få betalt rejsning af skov.

På tre arealer omkring Sandby Kirke plantes der i disse dage skov. Foto: Jan Knudsen
På et areal tæt ved kirken skal der stå frugttræer og bærbuske. Foto: Jan Knudsen 
  • NAK skov plantes ved Sandby kirke 6
    Det er primært egetræer, de fire mænd fra virksomheden Skovdyrkerne planter ved Sandby Kirke for kirken og Nyskovfonden. Foto. Jan Knudsen
  • NAK skov plantes ved Sandby kirke 8
    På tre arealer omkring Sandby Kirke plantes der i disse dage skov. Foto: Jan Knudsen
  • NAK skov plantes ved Sandby kirke 4
    På et areal tæt ved kirken skal der stå frugttræer og bærbuske. Foto: Jan Knudsen 
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket