Annonce
Lolland

Sankt Hans på Lolland

Masser af bål, taler og midsommerstemning på Lolland Sankt Hans-aften.

LOLLAND: I flere år har Sankt Hans-bålene været knap så talrige, som de traditionen tro plejer at være. Først var der tørke, og så var der noget, som hed corona, covid-19, omikron...

Men i år skulle der ikke være nogle forhindringer for, at der tændes bål rundt om i et ganske land. Også på Lolland.

Ugeavisen har her på siden samlet en buket af de bål-arrangementer, som finder sted torsdag 23. juni, Sankt Hans-aften.

Annonce

VESTLOLLAND

Annonce

Nakskov

Sankt Hans fejres ved havnefronten med større bål og flere børneaktiviteter end sidste år. Klokken 17 åbner pladsen ved Honnørkajen med boder, der sælger både mad og drikke, mens brødrene Petersen sørger for børneaktiviteter. På vandet sejler Nakskov Sejlklub ind med deres H-både, mens bugserbåden NH1 trækker bålflåden på plads midt i havnen. Bandet Afterbeat spiller på Honnørkajen fra klokken 19 til klokken 21.45. Klokken 19.45 er der båltale ved provst Nanne Mølhave, og så tændes bålet. Aftenen slutter med festfyrværkeri klokken 21.50. Bag arrangementet står Nakskov Handel & Erhverv, Nakskov Roklub, Rosnæs Bådelaug, Lions, NH1 og Nakskov Sejlklub.

Annonce

Horslunde

Sankt Hans i Landsbyparken begynder klokken 18, hvor der tændes op i grillen, så folk kan tilberede deres medbragte bøffer og pølser og indtage den medbragte mad ved parkens borde og bænke. Klokken 19 er der officiel indvielse af Horslundes nye hundelufteskov, og klokken 20 tændes bålet. Båltalen leveres af byrådsmedlem Michael Knudsen. Horslunde og Omegns Borgerforening står for salg af æbleskiver samt kold og varm drikkelse.

Annonce

Søllested

Søllested Spejderne inviterer til Sankt Hans-arrangement i Trylleparken fra klokken 17. Bålet tændes klokken 18, og klokken 18.30 dukker regionsrådsformand Heino Knudsen op for at holde båltalen. Spejderne sælger pølser, brød og sodavand, mens cafégruppen sælger kaffe, te og kager – alt til rimelige priser.

Annonce

Langø

Ved havnen i Langø står Langø Bådelaug for fejringen af Sankt Hans. Bålet tændes klokken 21, og båltalen holdes af Tom Larsen, tidligere medlem af byrådet.

Annonce

Vestenskov

Sammen med Sankt Hans-bål er der indvielse af et nyt legepladsområde ved Vestenskov Kulturhus. Festlighederne begynder klokken 18, hvor byrådsmedlem og udvalgsformand Martin Boesen klipper snoren. Boesen står også for båltalen, når bålet tændes klokken 20.30. Der er tændt op i grillen, hvor gæsterne kan tilberede deres medbragte bøffer og pølser.  Drikkelse sælges til rimelige priser.

Kragenæs

I Kragenæs har beboerforeningen, campingpladsen og sejlklubben slået sig sammen om at invitere til Sankt Hans. Klokken 18 bliver der tændt op i grillen, som folk frit kan benytte sig af. Man skal selv medbringe mad, bestik og andet service, mens der kan købes øl og vand i sejlklubben. Omkring klokken 21 sættes der fut til bålet. Sognepræst Beth Marie Larsen Hagemann er årets båltaler.

Søllestedgård

Den grønne Verden ved Søllestedgård inviterer til god mad, bål, fællessang og båltaler fra klokken 17 til 22. Kokkene tænder op i grillen, og bluesbandet Wagner & Svendsen kommer og spiller op til dans. Det koster 285 kroner pr. person at deltage – eksklusive drikkevarer.

MIDT OG SYDLOLLAND

Maribo

Stor fest ved Maribosøerne planlagt af spejderne med aktiviteteter nede ved vandet - og oppe på terrasserne ved Bangs Have og Hotel Søpark. Spejderne sælger kaffe, sodavand og kage ved Hotel Søpark fra klokken 19.30. Klokken 22 vil der være båltale af Kirsten Sydendal, formand for Lolland-Falster Lovestorm. Klokken 22.30 vil der være fakkeltog fra Hotel Maribo Søparken - via "Svanegangen" - Vestergade - Klostergade - langs med søen til Maribo Roklub, hvor bålet tændes. Der vil desuden være ild-regatta på søen ved Kajakklubben. Klokken 23 er der fyrværkeri. Sponsorer er Bangs Have, Maribo Turistforening, Hotel Maribo Søpark samt Maribo Handel.

Holeby

Klokken 18 er der åbent ved Holeby Medborgerhus, hvor man kan grille egen mad på de opstillede grills. Spisning sker inde eller ude ift. vejret. Man medbringer selv service. Drikkevarer skal købes for at støtte op om Medborgerhuset. Børn får gratis udleveret skumfiduser til grill samt popkorn. Kl. 20.45 tændes fakler, og deltagerne går i fakkeloptog fra Medborgerhuset til Holebyparken, hvor der vil være båltale og sang.

Bandholm

Bandholm Badehotel arrangerer aftenen i byen mellem 17. og 22.30 med stort bål på stranden, bålsange samt live musik og mulighed for at købe mad m.v.

Errindlev

Festen varer mellem 18.30 og 22 ved forsamlingshuset, hvor der er tændt op til grill, så man selv kan grille. Tilmeldingsfristen for salatbord er overskredet. Salg af øl, vand, vin. Klokken 21 tændes bålet og heksen. Desuden taler. Efter bålet er der kaffe og småkager i forsamlingshuset.

Brandstrup

Her er fest fra klokken 18 med grillbuffet, lotteri og hygge med medbragt kaffe og kage. Bålet tændes kl. 20.00 med båltale af Jesper Bacher. Tilmeldingsfrist til buffet er overskredet, men man kan godt komme og hygge med.

Annonce
Annonce
Sport

REKORDMANGE PIGER PÅ FODBOLDSKOLE

Annonce
Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Annonce
Annonce