Annonce
Sankthans

SANKTHANSBÅLET KAN BLIVE FATALT FOR DYRENE

Sankthansaften finder sted den 23. juni. Men mange dyr risikerer, at brændt levende i bålet. Jo længere tid der går, mellem at man bygger bålet op og sætter ild til det, jo værre, siger Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse. (Arkivfoto).
Flere dyr kan risikere at miste livet i bålet, når vi fejrer sankthansaften. Man skal flytte bålet - gerne samme dag - lyder et af rådene

De fleste forbinder nok sankthansaften med sang, snobrød og midsommer.

Men for flere dyr kan festlighederne blive en livsfarlig affære.

Inden det skal brændes, tilbyder bålet nemlig både føde og skjul for dyrene, der kan risikere at blive brændt levende.

Annonce

Det forklarer Michael Carlsen, der er biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

- Du bygger den samme kvasbunke, som du normalt ville bygge andre steder for at tiltrække dyrene, siger han.

- Vi har nogle gange endda tendens til at slå ring omkring bålet, når vi sætter ild til det. Det gør det endnu sværere for dem at finde ud af, hvordan de skal agere. For vi sørger for, at der ikke er nogen udvej, og så sætter vi ild til det.

De udsatte dyr er blandt andet pindsvin, padder, killinger og fugle, der kan finde på at bygge redde i bålet.

Det er særligt unger, der kan være særligt udsatte i bålet, da voksne dyr ofte har en bedre evne til at flytte sig.

Selv om det kan virke oplagt at ruske bunken for at få dyrene ud af bålet, er det ikke en effektiv løsning.

- Forsøger man at jage rundt med dyrene, vil de mange gange bare gemme sig endnu mere i bunken, advarer Michael Carlsen.

I stedet råder biologen til, at man flytter bunken - gerne samme dag, som der skal sættes ild til den. Her skal man tage det gren for gren.

- Hvis du flytter det samme dag eller sågar også dagen før, så giver du dem ikke ret lang tid til at finde frem til det og til at synes, at det er et godt sted at være, siger han.

Michael Carlsen opfordrer også til, at man anlægger bålet på eksempelvis flisebelægning eller en kortklippet græsplæne, da det er mindre attraktivt for dyrene at være her.

Har man tiden, er det også ideelt at bygge bålet helt fra start dagen før, at det skal tændes, så ingen dyr har haft tid til at etablere sig. Det anbefaler Pernille Mølgaard Andersen, der er biolog hos Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Bygger man det endnu tidligere, skal man sørge for at få bålet vendt og genetableret i dagene op til den traditionsrige aften.

- Der vil stadig gå en masse dyr tabt. Men det er for at få de dyr, som har unger, til at flytte, siger Pernille Mølgaard Andersen.

Man kan også forsøge at opsætte et hønsenet omkring bålet. Dog vil der stadig være en aktivitet af regnorme og biller under det.

Men det at have en kvasbunke, der ikke bliver brændt, er ikke så tosset.

- Selve ideen med at have en kvasbunke er fantastisk, siger hun og forklarer, at den blandt andet giver et nyt rum til at finde føde i og er et godt gemmested.

/ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Sport

REKORDMANGE PIGER PÅ FODBOLDSKOLE

Annonce
Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Annonce
Annonce