Annonce
Guldborgsund

SEJLERFORMAND: KOMMUNEN VIRKER TIL AT HAVE IS I MAVEN

Palle Tørnquist har været medlem af Toreby Sejlklub i over 20 år. Her fortæller han om sit syn på havneplanen, der i løbet af en kort årrække - formentlig - efterlader klubhuset og de 100 medlemsbåde imellem to broer. Foto: Maria Glasius Lange
Formand for sejlklub bakker op om havneplan, men håber, at kommunen tænker sig om, når gang- og cykelbroen anlægges og måske ender med at placere klubben imellem to broer.

TOREBY: Kigger man lidt til venstre forbi tre tyske autocampere, har man fra bænken ved Toreby Sejlklubs terrasse det hele foran sig. Cementfabrikken, markedshallen og kornlageret. Om fem år vil udsigten være forandret. Noget er væk, noget er blevet, noget er kommet til.

- Det bliver vores efterkommere, der kommer til at se det færdige resultat, lyder det fra klubbens formand, Palle Tørnquist.

Egentlig kan han lide udsigten, som den er nu. Da han for et par år siden sejlede igennem sundet og hen til klubhuset, konstaterede hans ven, at investorerne ret tydeligt havde fået det, som de gerne ville.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi vil så vidt muligt kigge kommunen og andre, der er med i beslutningen, over skuldrene. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at kommunen lytter.

Palle Tørnquist, formand, Toreby Sejlklub

- Jeg ved ikke, hvad der er gået tabt. Men det, der er gået tabt, vil man måske forsøge at indhente med den nye havneplan. Det er mit indtryk, at man har fat i den lange ende med et fokus på lav bebyggelse og silhuet. Og det er også mit indtryk, at man ikke ønsker at fravige den plan, der er præsenteret. Kommunen virker til at have is i maven i forhold til en eventuel investor, der ønsker en etage eller to mere på.

Spærret inde af broer

En del af havneplanen går ud på at anlægge en gang- og cykelbro fra Sundby til Nykøbing Havn. Når nu ét af formålene med havneplanen er at øge ikke blot turismen men også sejlturismen, så mener han ikke, at man som sejlklub kan sige, at man gerne vil have turisterne, men at de bare ikke må gå over en bro.

- Så er vi nødt til at gå ind og sige, at vi er positive over for det, der bliver lavet. Så længe vi kan være her alle sammen og komme ind og ud af havnen.

Toreby Sejlklub har nu fået en del nye og yngre sejlere til. Noget, som klubben har sukket efter i flere år. Derfor vil man opleve en del sikkerhedskurser i en nær fremtid, da de unge gerne sejler lidt længere og har mindre erfaring. Foto: Maria Glasius Lange

Han er forberedt på, at Toreby Sejlklub vil blive "spærret inde" til den tid, og derfor vil han i en tidlig fase søge at få medbestemmelse på, hvor let det bliver for sejlerne at åbne og lukke for gang- og cykelbroen. Muligvis allerede i udbudsfasen.

- I bemærkningerne til havneplanen skrev vi meget kort, at den skal kunne åbnes for enhver, der har brug for det, og med en besætning ned til én mand. Så er vi sikret. Hvordan man så præcist vil gøre det, må fagfolk beslutte, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kigger kommunen over skuldrene

Det vigtigste er at blive hørt. Venter man for længe med at søge indflydelse, risikerer sejlerne, at administrationen kommer til at godkende detaljer, som de måske ikke har indgående kendskab til.

Det er mit indtryk, at man har fat i den lange ende med et fokus på lav bebyggelse og silhuet. Og det er også mit indtryk, at man ikke ønsker at fravige den plan, der er præsenteret.

Palle Tørnquist, formand, Toreby Sejlklub

- Så vi vil så vidt muligt kigge kommunen og andre, der er med i beslutningen, over skuldrene. Og jeg er fuldstændig overbevist om, at kommunen lytter.

Risikoen, hvis åbningen eller lukningen af broen bliver for langsom, er at blive upopulære blandt udenlandske sejlere. De skal i forvejen vænne sig til at sejle over for rødt, når klappen på Frederik IX's bro åbner.

- Ingen ved, hvilken effekt det har for gæster sydfra at skulle passere endnu en bro, men hvis vi informerer tydeligt om, at der her er en bro, og at den åbnes og lukkes således, så tror jeg ikke, at det vil give problemer.

  • Palle Tørnquist har været medlem af Toreby Sejlklub i over 20 år. Her fortæller han om sit syn på havneplanen, der i løbet af en kort årrække - formentlig - efterlader klubhuset og de 100 medlemsbåde imellem to broer. Foto: Maria Glasius Lange
  • Toreby Sejlklub har nu fået en del nye og yngre sejlere til. Noget, som klubben har sukket efter i flere år. Derfor vil man opleve en del sikkerhedskurser i en nær fremtid, da de unge gerne sejler lidt længere og har mindre erfaring. Foto: Maria Glasius Lange
Annonce
Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget