Annonce
Guldborgsund

SEJLKLUB HAR STOR SUCCES MED AT HVERVE NYE MEDLEMMER

Sejl og Motorbådsklubben Grønsund (SMG) har 67  bådpladser i Stubbekøbing Havn, og 17 står på venteliste til en. Klubben har ikke alene lokale medlemmer, men også fra flere steder på Sjælland og helt fra Sydsverige. Foto: Hanne Gaard Guldager 
Sejl og Motorbådsklubben Grønsund har oplevet stor medlemsfremgang de senere år. Åbenhed, samarbejde og en mentorordning er en del af forklaringen.

STUBBEKØBING: "At sejle er at leve".

Sådan står der på forsiden af den medlemsmappe, som alle nye medlemmer af Sejl og Motorbådsklubben Grønsund får udleveret, når de melder sig ind i klubben, der holder til i røde træbygninger i Stubbekøbing Havn.

Over de senere år har rigtig mange fået mappen i hænderne, for klubben har oplevet en stor tilstrømning af nye medlemmer, fortæller formand Mads Hansen og kasserer Per Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For fem år siden lød medlemstallet på 115, og gennemsnitsalderen var over 60 år.

I dag er medlemstallet langt mere end fordoblet. 294 medlemmer har Sejl og Motorbådsklubben Grønsund, og 75 af dem er under 18 år.

12 mentorer

Selv peger de to på en ny strategi for klubben, hvor man har indført en særlig mentorordning for nye medlemmer, og så har man fokus på åbenhed og samarbejde.

- Vores mentorordning har betydet rigtig meget. Vi har 12 mentorer blandt vores medlemmer, som hjælper nye medlemmer i gang, fortæller Per Thomsen.

Det er meget forskelligt, hvad mentorerne hjælper nye medlemmer med, fordi medlemmerne er forskellige.

Nogle har bare brug for at høre lidt om, hvordan man gør tingene i klubben, og så er de i gang. Andre har måske brug for hjælp til at sejle deres båd til Stubbekøbing, hvis den ligger i en anden havn. Det hjælper klubben også gerne med. Andre igen kan være nye i sejlsporten og har brug for gode råd, tips og tricks til sejlads.

- Corona gav os et boost, hvor mange nysejlere kom til. Og hvis man har købt båd uden at have så meget rutine, så kan der være behov for lidt hjælp, så det gør vi meget gerne, siger Mads Hansen og Per Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kig gerne forbi

Generelt har klubben prioriteret, at den skal være et sted, hvor man altid lige kan stikke hovedet ind, få en kop kaffe og en snak - både som medlem og ikke-medlem.

Der er kaffe for medlemmerne hver tirsdag formiddag og som regel en klubaktivitet hver måned. For eksempel holder man mastedag og laver fælles bådoptagning, og klubben har også lige været fem dage ved Rhinen.

Næste skud på aktivitetsstammen er en fredagsbar for de kvindelige medlemmer, hvor de kan mødes over en kop kaffe og et glas vin.

En del af målet har også været, at klubben blev mere kendt og åben udadtil.

Derfor er der blandt andet samarbejde med de lokale skoler, efterskoler og ungdomsskolen, hvor eleverne kommer forbi og prøver de mange aktiviteter, klubben har.

Udover sejlads har Sejl og Motorbådsklubben Grønsund med stor succes blandt andet sat gang i standup-paddle (SUP), som rigtig mange har kastet sig over.

- Vi har også et udekøkken med gasgrill, som alle må bruge, når de er her i havnen - også selv om man ikke er medlem. Og vi har fiskenet, vandkikkerter og krabbestænger til børnene, fortæller Per Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange frivillige kræfter

Når man ankommer til klubben, er det første, der møder én, nogle store, nye røde bygninger bygget sammen med klubhuset.

De gemmer på omklædningsfaciliteter til medlemmerne, og det er frivillige kræfter, der har stået for det hele.

- Vi startede sidste efterår, og vi er netop blevet færdige, siger Mads Hansen.

Det er klubbens frivillige, der har bygget de røde bygninger bag ved Per Thomsen (til højre) og Mads Hansen. Foto: Hanne Gaard Guldager 

Næste projekt er at få lavet lagerrum og værksted, og det sørger de frivillige kræfter også for.

- Vi har masser af frivillige, der gerne vil hjælpe. Og vi får meget ros for de ting, vi gør. Det er dejligt, siger Per Thomsen, og Mads Hansen supplerer:

- Der er stor opbakning lige så snart, der er noget, der skal klares. Det er virkelig dejligt at være her. Vi har det sjovt sammen, og der er altid noget at grine af. Vi sørger også for at passe på vore frivillige.

Mads Hansen er tidligere kok, så han kokkererer, når der arbejdes i klubben, og det sker også ganske jævnligt, at der bliver hentet flødekager hos bageren.

- Vi går ikke ned på velfærd, siger formanden med et stort smil.

  • Sejlklub 1
    Sejl og Motorbådsklubben Grønsund (SMG) har 67  bådpladser i Stubbekøbing Havn, og 17 står på venteliste til en. Klubben har ikke alene lokale medlemmer, men også fra flere steder på Sjælland og helt fra Sydsverige. Foto: Hanne Gaard Guldager 
  • sejlklub 2
    Det er klubbens frivillige, der har bygget de røde bygninger bag ved Per Thomsen (til højre) og Mads Hansen. Foto: Hanne Gaard Guldager 
Annonce
Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget