Annonce
Udland

Seksårig reddet fra murbrokker to dage efter jordskælv

Video af redningsaktionen af en seksårig dreng viser en redningsarbejder holde ham i sine arme. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Fundet af en seksårig dreng giver håb om, at flere overlevende kan findes i murbrokker i Indonesien.

En seksårig dreng er blevet reddet fra murbrokkerne efter et jordskælv, der ramte Java i Indonesien mandag.

Drengen har ligget under murbrokkerne i to dage uden mad og vand, og redningen af ham beskrives som et mirakel.

Den dramatiske redningsaktion, der fandt sted onsdag aften lokal tid, er blevet fanget på kamera og skaber håb om, at overlevende fortsat kan reddes fra murbrokkerne.

Annonce

Jordskælvet i Indonesien har kostet mindst 271 personer livet.

- Da vi indså, at Azka (den seksårige dreng, red.) var i live, brød alle sammen i gråd - inklusiv mig selv, siger 28-årige Jeksen Kolibu, der er frivillig redningsarbejder.

- Det var meget rørende, det føltes som et mirakel.

Video viser en redningsarbejder, der trækker drengen ud fra et ødelagt hjem i distriktet Cianjurs værst ramte område. Han var iført den blå trøje og bukser, han havde på, da skælvet skete.

Mange hjem er ødelagte, efter at et jordskælv ramte øen Java i Indonesien mandag. Foto: Ajeng Dinar Ulfiana/Reuters

Manden, der reddede ham ud fra et hul i murbrokkerne, holdt fast i ham med begge arme, mens en anden redningsarbejder løb efter dem for at holde drengen i hånden.

Video viser efterfølgende den seksårige sidde og drikke et glas vand med en soldat, mens en anden redningsarbejder aer ham i håret.

Drengens mor døde i jordskælvet, og hendes lig blev fundet, kort tid før Azka blev reddet, oplyser frivillige redningsarbejdere.

Den seksårige blev fundet ved siden af sin døde bedstemor.

Det, der reddede ham, var en væg, der holdt en kollapset væg oppe og forhindrede den i at styrte ned over ham.

- Han blev fundet i venstre side af huset på en seng. Han var beskyttet af en pude, og der var et mellemrum på ti centimeter mellem ham og væggen.

- Så smalt et rum. Det var mørkt, varmt, og hullet var ikke stort nok til ilt, siger Jeksen Kolibu.

Redningsarbejdere havde ikke forventet at finde drengen i live.

- Vi forventede ikke, at han stadig ville være i live efter 48 timer. Hvis vi vidste det, havde vi prøvet mere dagen før.

Redningsarbejderen fortæller, at drengen virker omtåget og traumatiseret efter to dage under murbrokkerne.

- Azka sagde ikke en lyd. Han råbte overhovedet ikke på hjælp eller peb.

- Selv da han blev trukket ud fra murbrokkerne var han ved bevidsthed og sagde ikke en lyd. Han så så forvirret ud.

Mange af dem, der mistede livet i jordskælvet var børn, der var i skole eller hjemme, da skælvet skete.

Der er fortsat 40 personer, der er savnet efter jordskælvet, og myndighederne mener, at det snart er for sent at finde flere overlevende.

/ritzau/AFP

Annonce
Femern

EFTER ET ÅR: NU GÅR DET RIGTIG STÆRKT PÅ FEMERN

Annonce
Annonce
Guldborgsund

POLITIKERE FIK KLAR BESKED: INGEN BLANKOCHECK TIL VINDMØLLER

Guldborgsund

POLITIKERE BEGRÆNSER DET FRIE SKOLEVALG

Guldborgsund

FISKESÆLGER HAR MELDT FORRETNING KONKURS

112

HEFTIG FART PÅ MOTORVEJ: SE HASTIGHEDSREKORDEN

112

KØRTE PÅVIRKET: SE HVOR DE BLEV STOPPET

Lolland

SÅ KAN DER TISSES TIL AUGUST

112

ØKSEMAND SPOLERER JULEFROKOST

Lolland

FLERE SKAL VACCINERES: HER GØR MAN EN EKSTRA INDSATS

Lokal nyt

"ØRNEN" ER KLAR TIL ET COMEBACK

Lokal nyt

OVERVÅGET PÅ ARBEJDSPLADSEN

112

SPYTTENDE VOLDSMAND SIGTET

Lolland

NAKSKOV-SKIB HAR SEJLET SIN SIDSTE TUR PÅ SPRITRUTE

Vejret

NU KOMMER DECEMBERSNEEN

Juletid

DISSE JULEØL SKAL DU HAVE PÅ BORDET

Politik

RENÉ CHRISTENSEN KAN ENDE SOM PARTIFORMAND

Lolland

JULEHYGGEN KOM PÅ SKINNER

Annonce
Guldborgsund

SÅDAN LØSES DEN AKUTTE MANGEL PÅ FÆNGSELSBETJENTE

112

EFTERSØGT 81-ÅRIG FUNDET

112

BRØD KØKKENVINDUET OP

112

NAPPEDE KRICKETUDSTYR

Lokal nyt

HER KØRER FRISØREN UD TIL KUNDERNE

Lolland

- SIDSTE ÅR SPYTTEDE HUNDENE KIKSENE UD IGEN

112

SNØD PÅ FACEBOOK FOR AT BETALE HASHGÆLD

Annonce
Annonce