Annonce
Erhverv

Selskabet bag Parken overvejer at sælge nationalarenaen

Parken fungerer både som hjemmebane for fodboldholdet FCK og det danske fodboldlandshold. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Selv hvis Parken får en ny ejer, så vil fodboldholdet FCK fortsat spille på hjemmebane i Parken. Lalandias Aqua Dome skal også sælges.

Parken på Østerbro i København kan stå over for at få en ny ejer.

Selskabet bag Parken vil nemlig afsøge mulighederne for et helt eller delvist salg af sine ejendomme, herunder Parken.

Det oplyser selskabet Parken Sport & Entertainment (PS&E) i en meddelelse.

Ud over Parken og kontortårnene, der er en del af stadionet, består PS&E's ejendomme af to Lalandia-centre i Rødby og Billund.

De forskellige aktiviteter har historisk ligget samlet som én samlet forretning i PS&E. Men i noget tid er der arbejdet på at dele forretningerne op i forskellige egne selskaber.

- I forbindelse med den igangværende udskilning af selskaberne, som vi løbende har meldt ud, står vi nu i en situation, hvor det giver rigtigt god mening at afsøge et helt eller delvist frasalg af vores ejendomme i Parken og Lalandia, som alle er meget attraktive for investorer eller partnere.

- Ender processen med et salg, vil det resultere i en betydelig styrkelse af vores kapitalgrundlag og skabe nye muligheder i forhold til udviklingen af vores aktiviteter i F.C. København og Lalandia, siger Allan L. Agerholm, bestyrelsesformand i PS&E, i en pressemeddelelse.

Det oplyses, at et eventuelt frasalg vil ske med PS&E som lejer af de eventuelt frasolgte ejendomme. Det vil sige, at fodboldholdet FCK fortsat vil have Parken som hjemmebane.

Også Danmarks fodboldlandshold har Parken som sin primære hjemmebane. Parken er da også kendt som den danske nationalarena.

PS&E har allieret sig med rådgivere, der i den kommende tid vil hjælpe med at afdække mulighederne for et muligt frasalg.

Det er dog ikke skrevet i sten, at et salg af ejendomme vil finde sted.

- Det er afgørende for os, at vi finder de rigtige investorer eller partnere, så vi samlet set skaber de rette forudsætninger for fremover at udvikle både F.C. København og Lalandia.

- Vi ser fortsat stort vækstpotentiale i både Lalandia og FCK, og det kan vi skabe bedre mulighed for at forløse ved et helt eller delvist salg af ejendomsporteføljen, siger Allan L. Agerholm.

Pengene fra et eventuelt frasalg vil falde på et tørt sted for PS&E, der ifølge seneste kvartalsregnskab har en gæld på over en milliard kroner.

Regnskabet, der blev offentliggjort i november, viste, at PS&E ved udgangen af september havde en rentebærende gæld på cirka 1,4 milliarder kroner.

Det er ikke kun corona og deraf aflyst sport og kultur, som har givet PS&E den store gæld. Før corona lød gælden nemlig på cirka en milliard kroner.

Link til fondsbørsmeddelelse
Annonce
Annonce
Femern

Nyt supermarked kan blive lokal købmands redning

Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Annonce
Annonce