Annonce
Når jeg bliver gammel

Seniorliv med rejser og selvforsyning

Anne Birgitte Reiter, domprovst. Foto: Danmission

Folketidende sætter i denne tid fokus på det gode seniorliv på Lolland-Falster - og har i den forbindelse spurgt en række borgere om deres tanker og overvejelser om seniortilværelsen.

Anne Birgitte Reiter, domprovst.

Har du lagt en plan for dit seniorliv?

- Jeg har ofte oplevet, når jeg har forsøgt at lægge planer for mit liv, at de er blevet løbet over ende af livet selv. Det har ført mig uventede steder hen, og det har i virkeligheden været sjovere, end hvis jeg bare havde fulgt en masterplan. Men jeg tænker alligevel en del over, hvordan jeg gerne vil bruge den sidste del af mit liv og sammen med andre. Jeg er i gang med at planlægge en højskoleuge i Maribo i efteråret 2021, som skal handle om overgangen til pensionsalderen.

- Min mand og jeg har købt en gammel gård, som vi er i gang med at renovere, og vi drømmer om at blive selvforsynende engang. Vi kunne godt tænke os at rejse til fjerne afkroge af Østeuropa i bil eller med tog. Møde mennesker og snakke med dem om deres liv, deres tro og deres håb. Så jeg må nok i gang med at lære noget russisk. Det forestiller jeg mig, at man kan klare sig med mange steder. Jeg vil også gerne gøre noget for samfundet og andre mennesker, men jeg har ikke fundet ud af endnu på hvilken måde. Sandsynligvis skal det være med udgangspunkt i noget kirkeligt arbejde.

Hvad vil være vigtigt for dig, når du går på pension?

- Fortsat at være sammen med mennesker, jeg holder af, og dele tanker, glæder og sorger med dem. Jeg glæder mig til at komme i kirken og som frivillig være med til at sørge for, at fællesskabet har det godt. Jeg tænker en del over, at jeg gerne vil kunne klare mig selv så længe som muligt. Derfor forsøger jeg at leve rimelig sundt, både med hensyn til mad og motion, men også læsning og fordybelse skal have plads. Jeg tror, der er stor visdom i munkenes regel om at dele tiden mellem at "bede og arbejde". Den dag jeg går på pension, tror jeg, at jeg skal bruge noget tid på at nyde, at der ikke er andre end mig selv, der bestemmer over min tid. Men jeg forestiller mig egentlig også, at jeg hurtigt vil få travlt. På den gode måde, det vil sige nok at lave, men ikke for meget.

Hvad tænker du om det at blive ældre?

- Storm P. gjorde opmærksom på, at når man betænker alternativet er det egentlig ok. Jeg vil gerne blive visere. Humor og visdom, de to ting vil jeg gerne arbejde med. Det ville være dejligt, hvis unge mennesker fortsat havde lyst til at tale med én, det håber jeg.

Hvad - om noget - kan bekymre dig ved at blive ældre?

- Jeg tænker en del over, at alvorlig sygdom kan ramme én når som helst, og at hvis man lever længe, så kommer man til at miste mennesker, man holder af. På den store skala er jeg også bekymret for både klimaet, forureningen og det materialistiske menneske- og natursyn, som hersker i store dele af verden. Mine børn og deres børns fremtid bekymrer mig mere end min egen. I øvrigt forsøger jeg på ikke at bekymre mig, men at lægge fremtiden i Guds hænder.

Hvordan håber du at se dig selv som senior?

- Jeg er jo allerede senior. Jeg håber, jeg kan bevare min førlighed, min glæde ved livet, ved mennesker, bøger, mad, vin, naturen med mere.

  • Anne Birgitte Reiter, domprovst. Foto: Danmission
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken