Annonce
Indland

Sjælden næbhval har forvildet sig ind i Kolding Fjord

En sjælden gæst befinder sig i øjeblikket i Kolding Fjord. Der er tale om en såkaldt nordlig døgling, der hører til familien af næbhvaler. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Museumsinspektør vurderer, at en såkaldt nordlig døgling kan have lagt sig til at dø i Kolding Fjord.

En sjælden gæst huserer i øjeblikket i Kolding Fjord. Det er en hval fra Nordatlanten, der har gjort sin entré.

Der er tale om en såkaldt nordlig døgling, der hører til familien af næbhvaler, forklarer museumsinspektør Charlotte Bie Thøstesen ved Fiskeri- og Søfartsmuseet.

- Det er ikke første gang, at en døgling bliver observeret i danske farvande. Men det er bestemt ikke hverdagskost, siger hun.

Museet er en del af det danske beredskab for strandede havpattedyr, og derfor har hun været i gang med at studere dronefotos af hvalen.

Den har været i Kolding Fjord siden mandag eftermiddag, muligvis længere tid, oplyser museumsinspektøren.

Nordlig døgling lever først og fremmest i Nordatlanten og hører således ikke hjemme i danske farvande.

Det er uvist, hvorfor den har fundet vej til danske breddegrader.

- Det kan have meget med tilfældigheder at gøre, at den har forvildet sig hertil. Det kan også være, at den er syg og svækket og har lagt sig til at dø, siger Charlotte Bie Thøstesen.

Ud fra dronefotos at dømme er hvalen teknisk set ikke strandet.

- Den er meget på det samme sted. Men på en vanddybde, hvor den kan svømme væk, hvis det er det, den vil, siger hun.

Museumsinspektøren hælder mest til den opfattelse, at hvalen formentlig er døende.

Der vil ifølge Charlotte Bie Thøstesen ikke fra myndighedernes side blive gjort noget for at flytte dyret. Naturen må gå sin gang, lyder det.

- Det giver ikke mening at rumstere rundt med den. Det gælder om at forstyrre den mindst muligt, siger hun og opfordrer til, at man betragter dyret fra land og ikke sejler ud til det.

En voksen døgling kan blive op til ti meter lang og veje op til syv ton.

Ifølge Dansk Pattedyratlas er døgling to gange registreret i indre danske farvande.

Den 16. februar 1997 blev en 5,8 meter lang døgling-han opdaget ved Tåsinge. Dyret var stadig levende, men døde kort efter.

I juli 2000 kom en anden døgling med en skønnet længde på otte meter ind på lavt vand ved Lynæs i Isefjorden.

Her lykkedes det at skubbe dyret fri og gelejde det ud i Kattegat, oplyses det i Dansk Pattedyratlas.

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Annonce
Annonce