Annonce
Lolland

Skal bygge bro til et aktivt børneliv for Lollands udsatte

Sannie Johansen, Michael Stryger Rasmussen og Trine Havlykke er de tre nye brobyggere til foreningslivet. Foto: Claus Hansen
Lolland Kommune har fået 1.020.000 kroner til projekt, der skal få flere børn og unge ind i foreningslivet.

LOLLAND: Alt for mange lollandske børn kommer ikke ud i de fællesskaber, som ikke bare gavner fysikken, men også det sociale.

Nok har der de senere år været forskellige måder at hjælpe udsatte børn ind i foreningslivet, ikke mindst med Broen Lolland som bærende kraft, men det har vist sig svært at fastholde disse børn og unge i foreningslivet.

Gennem "fritidspaspuljen" i Socialstyrelsen har Lolland Kommune fået 1.020.000 kroner til et toårigt projekt, hvor tre brobyggere skal hjælpe disse børn og unge ind i de lollandske foreninger og sikre, at de bliver der.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det her kan blive helt fantastisk livsforandrende og livsberigende for rigtig mange børn og unge i Lolland Kommune, sagde formanden for fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalget i Lolland Kommune, Martin Boesen (S), da projektet blev præsenteret torsdag eftermiddag.

- Det kommer jo ikke bag på nogen, at borgere, der dyrker en aktivitet i fritiden, trives markant bedre end dem, som ikke går til noget.

Mange under fattigdomsgrænsen

DGI Storstrømmen bliver en vigtig partner i projektet, og de tre brobyggere er ansat hos dem, men det bliver civilsamfundet i kommunen, som skal stille sig klar til at få disse børn og unge ind i deres forening.

Ved præsentationen deltog en lang række partnere, men hele det lollandske foreningsliv kan være med til at gøre en forskel. Behovet er der.

Det kommer jo ikke bag på nogen, at borgere, der dyrker en aktivitet i fritiden, trives markant bedre end dem, som ikke går til noget.

Udvalgsformand Martin Boesen (S)

- 636 børn og unge på Lolland lever ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd under fattigdomsgrænsen og kan derfor have behov for støtte, men i alt anslår vi, at der er op til 700 i vores målgruppe, forklarede formand Henrik Holmer fra DGI Storstrømmen.

I første omgang vil de nye brobyggere kontakte de familier, som allerede har modtaget støtte, men hvor deres børn ikke er mødt op til aktiviteter i 2021.

- Nogle børn skal følges én gang, mens andre har brug for en hånd flere gange for at blive en del af fællesskabet, sagde Henrik Holmer, der forventer, at brobyggerne i de kommende to år vil hjælpe 300-400 børn og unge ind i det lollandske foreningsliv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brobyggere med lokale rødder

De tre nye brobyggere, der alle har pædagogisk baggrund, glæder sig alle til at komme rigtigt i gang med arbejdet.

Trine Havlykke har håndboldrødder i Rødby, og hun vender tilbage til det sydlollandske, hvor hun har kontakten til foreningslivet i de gamle Rødby og Holeby kommuner, ligesom hun også dækker Fejø, Femø og Askø.

Sannie Johansen kommer oprindeligt fra Horslunde og træner håndbold i Nakskov, og hun dækker de gamle vestlollandske kommuner.

Sidste brobygger er Michael Stryger Rasmussen, som kommer fra Midtlolland, hvor han både har været en del af breddehåndbolden og eliten i Team Sydhavsøerne.

Han får ansvaret for foreningslivet i de gamle Maribo og Højreby kommuner.

Kommunens partnere i nyt projekt

I projektet "Brobygning til foreningsdeltagelse" arbejder Lolland Kommune sammen med følgende partnere:

  • DGI-Storstrømmen
  • BROENLolland
  • Sportsrådet
  • Mødrehjælpen
  • FamilieRINGEN(Dansk Folkehjælp)
  • BROENLolland
  • FrivilligcenterLolland
  • Familiecenter Toftegård
  • Ungdomsskolen
  • Forberedende Grunduddannelse (FGU)
  • Den Kommunale Unge Indsats (KUI)

Martin Boesen ser frem til samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet og de resultater, som det forhåbentlig kaster af sig:

- Det kunne være dejligt at stå her igen om to år og sige, at nok har vi en relativ stor børnefattigdom på Lolland, men vi er lykkedes med at gøre dem "børne- og ungdomsrige" på ord som inklusion, fællesskaber, fysisk og psykisk sundhed.

  • NAK Brobygning til foreningsdeltagelse
    Sannie Johansen, Michael Stryger Rasmussen og Trine Havlykke er de tre nye brobyggere til foreningslivet. Foto: Claus Hansen
Annonce
Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland