Annonce
Guldborgsund

SKOLELEDERE: DET NYE SKOLEÅR SKAL BYDE PÅ OPLEVELSER

De fleste folkeskoleelever mødte ind til årets første skoledag mandag, imens eleverne på Nykøbing F. Realskole kunne vente til tirsdag. For nogle skulle nye traditioner i gang, men uanset hvad var der igen plads til at mødes og feste. Foto: Anders Knudsen 
Eleverne er tilbage på kommunens skoler, og det bliver til 200 skoledage med et fokus både på oplevelser og ikke mindst den normale skoledag, som børnene har sukket efter de seneste to år.

GULDBORGSUND: Man skal passe på med at tale om normalitet, for det er et vidt begreb. Men lige når det handler om landets skoler, er verden tilbage i en form for normalitet.

Det konstaterer skoleleder Jan Axelsen på Sophieskolen i Nykøbing, imens han betragter en flok børn spille fodbold i frikvarteret.

Mandag morgen kunne de mødes foran flagstangen, som egentlig var blevet en tradition, lige indtil at de skulle stå med en meters afstand i et hav af skilte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu glæder både han, personalet og børnene sig til et skoleår, som de fleste stadig kan huske.

Jan Axelsen, skoleleder på Sophieskolen, glædede sig over at kunne byde eleverne velkommen under den store flagstang og ikke som her med små flag ved hver indgang som i 2020. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen

- De kan lide at arbejde sammen i større grupper på tværs af klasserne, og det vil vi have mere af i år. Der skal mange til for at få et fællesskab, og man kan ikke spille rundbold alene. Det er noget, vi er sammen om, fortæller Jan Axelsen.

Stort fokus på trivsel

Som noget nyt er ordet "ordning" blevet fjernet fra vokabulariet på Sophieskolen og erstattet med oplevelser.

I de seneste år har vi haft et særligt fokus på at få gode klassefællesskaber, og vi håber virkelig, at corona holder sig væk, så vi kan få gode fællesskaber på tværs.

Carsten Berger, skoleleder, Østerbroskolen

- Det er noget, der har fået mere opmærksomhed efter corona. Ordnung er et retorisk tungt, tysk ord, som man kan blive lidt træt af. Det er oplevelserne med kammeraterne, som børnene savner, når de kommer hjem, siger han og tilføjer, at skolen derfor forsøger at lægge endnu flere oplevelser ind i skoleskemaet. Blandt andet i form af camps for de større elever samt med udveksling for de lidt yngre på 12 år.

I løbet af den seneste tid er mange nye børn kommet ind på skolens ældre klasser. En del som tilflyttere og andre, fordi de havde brug for en frisk start.

På Eskilstrup Skole vil man i det kommende skoleår fortsætte et stort arbejde med trivsel, forklarer viceskoleleder Karina Pedersen:

- Vores trivselsmålinger placerer os meget i midten af det hele, men vi oplever, at nogle børn stadig har det svært i kølvandet på corona. Det viser sig for eksempel ved, at flere har fået angst, så det er svært for dem at komme i skole. Så selv om corona kan virke langt væk, er efterveerne af det her stadigvæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Får en ny skolegård

Imens er man på Østerbroskolen i gang med at opbygge nye traditioner, og ved skolestart blev der lavet en flagallé for børnehaveklasserne for at byde de nye elever velkommen, imens alle sang.

Ved siden af skolen er en ny p-plads etableret, og i de kommende måneder begynder anlægningen af Friheden, som vil fungere som en ny og grøn skolegård, når det bliver færdigt i starten af det nye år.

Vores trivselsmålinger placerer os meget i midten af det hele, men vi oplever, at nogle børn stadig har det svært i kølvandet på corona. Det viser sig for eksempel ved, at flere har fået angst, så det er svært for dem at komme i skole. Så selv om corona kan virke langt væk, er efterveerne af det her stadigvæk.

Karina Pedersen, skoleleder, Eskilstrup Skole

- I de seneste år har vi haft et særligt fokus på at få gode klassefællesskaber, og vi håber virkelig, at corona holder sig væk, så vi kan få gode fællesskaber på tværs. Især de ældste har kammerater i parallelklasserne, som de gerne vil arbejde sammen med.

Skolen har nu 510 børn, hvilket er en smule lavere end sidste år, da tre udskolingsklasser er gået ud, imens kun to børnehaveklasser med i alt 49 elever er startet op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ser frem til flytning

På Nykøbing F. Realskole har man med 428 børn rekordmange elever i år og har derfor optaget en ekstra klasse. Dermed er der nu kun et enkelt klassetrin med kun ét klassetrin.

Modsat mange folkeskoler begyndte den private skole i centrum af Nykøbing først tirsdag, hvor mandagen blev brugt til møder.

Det betød, at skoleleder Kenneth Mogensen kunne lytte til røverhistorier fra solbrune og smilende børn i halvanden time i skolegården.

- Post corona har vi brugt meget krudt på det sociale. Vi er en faglig skole, og det skal vi nok få tid til. Men vi har også mange sociale ting på plakaten, siger han og nævner teaterprojekter for 2. klasse, kunstprojekter og en fejring 1. oktober af skolens 125-års skoleår, siger han.

Og på Sundskolen har 565 elever indfundet sig til et nyt skoleår. 41 af dem går på CKR, imens 71 af eleverne er skolestartere.

Både elever og personale på Sundskolen ser meget frem til at kunne flytte i nye lokaler i det nye år. Inden længe kan eleverne inddrages i valget af inventar. Foto: Anders Knudsen

- Det bliver et meget normalt skoleår med plads til udflugter og skolerejser. Der vil også være en del aktiviteter i forbindelse med flytningen. Blandt andet skal vi lave kunstprojekter med børnene, og vi skal kigge på skolemøbler og ny kantine. Vi forestiller os, at børnene inddrages i den proces. For vi glæder os vildt til at flytte, siger han, der ikke kender flyttedatoen endnu, men håber, at skoleåret kan afsluttes på den nye Sundskole.

  • 09_nyk_skole_Østerbroskolen_0a_04
    De fleste folkeskoleelever mødte ind til årets første skoledag mandag, imens eleverne på Nykøbing F. Realskole kunne vente til tirsdag. For nogle skulle nye traditioner i gang, men uanset hvad var der igen plads til at mødes og feste. Foto: Anders Knudsen 
  • 21nyk_skoleåbning_1
    Jan Axelsen, skoleleder på Sophieskolen, glædede sig over at kunne byde eleverne velkommen under den store flagstang og ikke som her med små flag ved hver indgang som i 2020. Arkivfoto: Flemming Keith Karlsen
  • 00 GUL F Nyk Sundskolen 08
    Både elever og personale på Sundskolen ser meget frem til at kunne flytte i nye lokaler i det nye år. Inden længe kan eleverne inddrages i valget af inventar. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op