Annonce
Lolland

SKOLERS FREMTID: ALT PEGEDE MOD EN LUKNING

Formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), er ikke helt overraskende tilfreds med beslutningen i økonomiudvalget. Arkivfoto: Jan Knudsen
Børne- og skoleudvalg leverede et omfangsrigt datamateriale på 58 sider, som side for side lod økonomiudvalg forstå, at der faktisk kun var ét at gøre - at lukke skolerne.

LOLLAND: - Vi har givet vores besyv med, hvordan verden ser ud, siger formanden for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune, Thomas Østergaard (S).

Det må siges at være rigtigt. Måske endda lidt af en underdrivelse.

Da økonomiudvalget mandag skulle træffe beslutningen om, hvorvidt der skulle renoveres eller lukkes skoler i Horslunde og Holeby, blev medlemmerne nemlig præsenteret for et fyldigt sæt data fra børne- og skoleudvalgets seminar om fremtidens skole i Lolland Kommune, hvor der ikke skulle bladres meget i materialet, før det stod klart, at argumenterne for lukninger var linet massivt op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun tre ud af 10 forældre vil skolen

I materialet fremgik det af en oversigt over skolevalg i skoledistrikterne, at Horslunde Landsbyordning kun bliver valgt til af cirka tre ud af 10 af forældrene i skolens eget distrikt. Det bør dog bemærkes, at ingen af skolerne klarer sig prangende, og at Byskolen i Nakskov ligger næsten ligeså lavt. Desuden bliver Rødby Skole, der ligger højest, også kun valgt til af lidt mere end seks ud af 10 forældre i skolens eget distrikt.

Det blev også gjort klart, at skolerne i Horslunde og Holeby er blandt de dyreste at drive, når det gælder lønudgiften pr. elev. Den lå  i 2021 på 85.630 kroner pr. elev i Horslunde og 82.580 kroner pr. elev i Holeby. Lavest lå Stormarkskolen med 57.087 kroner pr. elev.

Som der stod forklaret under tabellen, så intet kunne misforstås: "I 2021 forbrugte en elev i Horslunde 50 procent mere løn end en elev på Stormarkskolen. Med andre ord: der skulle bruges 1,5 lærer i Horslunde, hver gang mange brugte 1 lærer på Stormarkskolen for at undervise samme antal børn".

Derudover var totaludgiften pr. elev linet op. Her fremgik det, at den totale udgift i 2021 pr. elev i Horslunde var 118.000 kroner, i Holeby 102.320 kroner, mens den for de øvrige skoler spændte fra 94.358 kroner og helt ned til 65.508 kroner. Også her var konklusionen skrevet ud: "Indekseret sammenligning viser, at især de mindre skoler er udgiftstunge pr. elev".

Det fremgik også, at den demografiske udvikling frem mod 2032 vil føre til et dalende elevtal i samtlige skoledistrikter i kommunen. Det betyder, at der kigges ind i en overkapacitet på skoleområdet. Kun i Østofte ser dykket ud til at rette sig en lille smule.

Det fremhæves også, at privatskolefrekvensen for indskrivningen til skoleåret 2023/24 ligger allerhøjest i Horslunde Landsbyordning. Nemlig på 58,5 procent. Til gengæld ligger Holeby næstlavest på 15,8 procent. Endelig betonedes det, at der blot er otte indskrevne elever til 0. klasse i skoleåret 2023/24 i Horslunde og syv i Holeby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygninger har fremskyndet debatten

Formanden for børne- og skoleudvalget mener derfor, at økonomiudvalget har truffet den eneste mulige beslutning, der kunne træffes. Nemlig at lukke skolerne.

- Hvis det ikke havde været for bygningernes tilstand, ville debatten måske ikke være kommet i denne valgperiode, men så ville den være kommet i næste, for tallene viser, at det var den vej, det går, siger udvalgsformanden.

Hvis det ikke havde været for bygningernes tilstand, ville debatten måske ikke være kommet i denne valgperiode.

Formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S)

Debatten er altså blot blevet fremskyndet, mener han.

Han understreger, at der ikke sidder nogen i byrådet, som har lyst til at lukke skoler.

- Men vi bliver nødt til at kigge på, om det, vi gør, er bæredygtigt, siger han.

Udvalgsformanden er desuden meget tilfreds med den "second opinion"-rapport, som det rådgivende ingeniørfirma Niras har lavet.

- Der er gjort alt for, at økonomiudvalget har kunnet træffe beslutningen på et godt grundlag, siger han.

Han understreger, at samtlige elever kan rummes i de øvrige skoler, og så håber han, at lukningerne samlet set kan føre til et kvalitativt løft i skolegangen for alle elever.

- Det er det, vi vil med fremtidens skole, som vi er i gang med at skitsere i børne- og skoleudvalget, siger han.

Den formelle beslutning om, hvorvidt skolerne skal lukkes, ligger i byrådet, som mødes næste gang 24. januar. Herefter følger en høringsperiode. Men med økonomiudvalgets beslutning på mandagens møde er flertallet for beslutningen på plads.

Ifølge udvalgsformanden kommer den nok heller ikke til at ændre sig.

- Så skal der nogle meget vægtige ting til i høringsperioden, som jeg ikke kan se for mig, siger han.

  • NAK Interview Thomas Østergaard 20
    Formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), er ikke helt overraskende tilfreds med beslutningen i økonomiudvalget. Arkivfoto: Jan Knudsen
Annonce
Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland