Annonce
Lægemangel

SNART ER DER INGEN TUTORLÆGER PÅ VESTLOLLAND

Læge Maria Bay Poulsen (til højre) ærgrer sig over, at der snart ikke er nogen tutorlæger på Vestlolland. Det ærgrer også folketingskandidat Iben kiilerich Krog, som har taget initiativ til et borgermøde om lægemanglen på Lolland. Foto: David Arnholm
Lægemanglen bliver selvforstærkende, når unge læger under uddannelse ikke kan færdiggøre deres uddannelse på Vestlolland, advarer ung læge.

Maria Bay Poulsen vil være praktiserende læge på Vestlolland. Hun er færdiguddannet fra universitetet, bor i Horslunde og vil være praktiserende læge. For at blive det mangler hun som det første den sidste kliniske basisuddannelse, KBU, som hun skal tage, når hun er færdig med den barselsorlov, hun er på i øjeblikket.

Planen var, at hun efter et halvt år i akutmodtagelsen på Nykøbing F. Sygehus skulle tilknyttes Niels Canings klinik i Stokkemarke. Han er nemlig tutorlæge og har dermed den nødvendige uddannelse, der kræves, for at kunne tage KBU-læger under sine vinger.

Men som Folketidende skrev for et par uger siden, er han fyldt 73 og går på pension til nytår. Så der kan Maria Bay Poulsen ikke tage sin kliniske basisuddannelse. I stedet skulle hun fra 1. marts 2023 til læge Birgitte Meyer i Nakskov - men hun nærmer sig også pensionen og har derfor meddelt, at hun ikke kan tage imod Maria Bay Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var de sidste tutorlæger på Vestlolland, konstaterer Maria Bay Poulsen og forklarer, at lægerne hos Nordic Medicare og i regionsklinikken ikke er tutorlæger - de har ikke taget den særlige tutorlægeuddannelse

I øvrigt skal man også være læge på fuld tid - vikarer og deltidsansatte kan ikke have KBU-læger. Problemet er også, at det ikke er en hvilken som helst læge, der kan blive tutorlæge. Det kræver, at man har hoveduddannelsen i almen medicin samt en ekstra uddannelse i at have yngre læger under sig.

- Der er nogle læger, men de har valgt ikke at tage tutorlægeuddannelsen. Og hvis den næste, der skal være tutorlæge på Vestlolland, er mig, så går der 15-20 år, før jeg kan det, påpeger hun.

Lægeuddannelsen

Det tager mindst seks og et halvt år at blive læge. Uddannelsen er opdelt i to faser. Den første del af undervisningen finder hovedsageligt sted på universitetet, mens anden del foregår på hospitalerne. På første del lærer man de grundlæggende fag, og det er så disse, der bygges videre på i slutningen af studieforløbet.

Efter at have færdiggjort den medicinske embedseksamen skal man, for at opnå tilladelse til at virke selvstændigt som læge, gennemgå en praktisk klinisk uddannelse på halvandet år. Forløbet, som kaldes turnusuddannelsen, består af et halvt år på henholdsvis en medicinsk og kirurgisk afdeling og et halvt år i almen praksis.

Vender ofte tilbage

Til gengæld er der tutorlæger i Maribo, Rødby og Sakskøbing - men de havde ikke plads til Maria Bay Poulsen. Så når hun 1. marts er færdig med uddannelsen på Nykøbing F. Sygehus, skal hun det sidste halve år tilknyttes en praktiserende læge i Nykøbing.

- Så jeg bliver nødt til at tage til Nykøbing, selvom jeg gerne ville til Lolland, siger hun og nævner, at det er besværligt for hende at skulle bruge over en time hver vej på transport, men at der også er et større og principielt problem.

Det kan nemlig forringe muligheden for at rekruttere læger til Vestlolland, når der ikke er nogen tutorlæger, der kan tage KBU-læger.

- Man ved, at folk ofte vender tilbage til der, hvor de har haft en god oplevelse. Jeg kender en, der fik et dårligt nummer og var nødt til at flytte herned. Han er her stadig, for folk bliver vildt glade for det, siger hun.

Det ”dårlige nummer” handler om, at nyuddannede læger trækker lod om, hvem der må vælge først blandt de steder, de kan komme hen. Typisk vil mange til København eller Aarhus, så trækker man et dårligt nummer, bliver man nødt til at vælge et af de mindre populære steder - typisk i landdistrikterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trak et godt nummer

Men Maria Bay Poulsen vælger Lolland af lyst. Efter at have læst medicin i Odense flyttede hun med sin mand til Lolland, som han kom fra. Han er landmand, og de bor nu i Horslunde, hvor hun nyder at bo tæt på vandet.

- Jeg havde et okay nummer, så jeg kunne sagtens være kommet til København eller Aarhus, men jeg valgte at tage herned, siger hun og fortæller, at hun kun kan anbefale andre at blive læge på Lolland-Falster.

Dels er her spændende udfordringer, og dels er her en god stemning - også i de lægelige miljøer, hvor der ikke er de samme hierarkier, som hun har hørt om og oplevet andre steder.

- Alle har taget pænt imod, siger hun og fortæller, at det også gælder borgerne.

- Folk, der møder mig på gaden og hører, jeg er læge, siger ”Aj, jeg vil gerne skrives op”!

Læs også artiklen" Borgermøde om lægemangel" i lørdagens Folketidende.

  • LOL 07 Lægemangel
    Læge Maria Bay Poulsen (til højre) ærgrer sig over, at der snart ikke er nogen tutorlæger på Vestlolland. Det ærgrer også folketingskandidat Iben kiilerich Krog, som har taget initiativ til et borgermøde om lægemanglen på Lolland. Foto: David Arnholm
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum