Annonce
Guldborgsund

SOCIALUDVALG SKAL FINDE 28 MILLIONER

- Det er en skrækkelig sårbar tid, vi står i. Her skal vi som udvalg også turde sætte ting i gang, som ikke pynter lige nu, men hvor vi investerer i mennesker og medarbejdere, så det kommer til at blive bedre, siger Britta Lange. Foto: Anders Knudsen
Socialudvalg ser frem til at modtage investerings- og besparelseskatalogkatalog i en vanskelig tid.

GULDBORGSUND: En budgetopfølgning i Guldborgsund Kommune taler sit eget dystre sprog for socialområdet.

På referatet fra socialudvalgets møde onsdag fremgår følgende:

"Den samlede budgetopfølgning for udvalget udviser et bevillingsbehov på netto 28,057 millioner kroner i 2022 samt et budgettilpasningsbehov på 42,356 millioner kroner i budget 2023, 41,228 millioner kroner i 2024, 39,038 millioner kroner i 2025 og 37,431 millioner kroner i 2026."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Budgettet er på plads - der er afsat penge til ældre, cykelstier og psykiatri

Det gør det naturligvis knap så morsomt at sidde med budgetter, som politikerne netop har været i gang med.

- Tallene kalder på, at vi træder i karakter. Men det skal ske på en ordentlig og anstændig måde, for der er ingen nemme løsninger, siger udvalgsformand Britta Lange (S), der trods alt trøster sig ved, at et samlet udvalg påtager sig opgaven, og at det har byrådet i ryggen.

Vi har dygtige folk i administrationen, som vi har bedt om at komme med et investerings- og sparekatalog.

Britta Lange (S), formand for socialudvalget

Tænke kreativt

Det er relativt mange penge, der skal findes, men for socialudvalget handler det ikke kun om at spare.

- Vi har dygtige folk i administrationen, som vi har bedt om at komme med et investerings- og sparekatalog. Det er helt væsentligt for os, at det ikke alene handler om besparelser. Er der for eksempel en investering, som lige nu koster penge, men som på langt sigt leder til en besparelse? Vi glæder os til at se, hvad man tænker, når man bliver bedt om at lede efter den slags løsninger, lyder det.

Læs også: Horslunde åndede byråd i nakken

Socialudvalget blev etableret efter den kommunale valgkamp sidste år. Udvalget har områder under sig, som tidligere lå under uddannelse og skole, samt ældre og omsorgsudvalget.

Derfor er det vanskeligt at sammenligne bugetterne med foregående år.

- Men uanset hvor man ser hen i Danmark lige nu, skal kommuner spare, og nærmest også uanset hvilket socialudvalg man ser på, er midlerne ikke fulgt med. Til gengæld er der meget specifikke krav til den service, man kan forvente sig af kommunerne. Det er lovkrav.

Blandt de midler, Britta Lange gerne så flere af, er midler fra udligningspuljen.

- Her udligner man demografisk i forhold til, hvor mange børn og ældre man har. Man udligner ikke i forhold til den sociale demografi. Det er virkelig et opråb fra mig og noget, jeg selv vil tale om med kandidater, der stiller op til folketingsvalget. Jeg håber, andre vil gøre det samme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køb og salg

Når man dykker lidt længere ned i tallene, der ligger til grund for, at man for eksempel i 2022 skal finde 28 millioner kroner, fremgår det, at det blandt andet handler om udgifter og indtægter på pladser.

Altså ophold på forsorgshjem, botilbud af både længere og kortere varighed samt botilbudslignende tilbud.

Her har andre kommuner købt 10,34 færre pladser i Guldborgsund Kommune, og dermed mister man 6,427 millioner kroner.

Læs også: Prisstigninger efterlader kommuner med milliardregning

Til gengæld har Guldborgsund Kommune købt pladser hos andre kommuner og private aktører for 17,919 millioner kroner mere end forventet.

Om det siger Britta Lange:

- Som kommune vil man helst ikke købe noget af hinanden. Man vil gerne sælge noget. Vi har gode produkter på hylden på socialområdet, men vi skal optimere nogle ting og lytte, når kommuner siger, de ikke har interesse i at købe, fordi de har et tilbud selv. Vi skal også se på, hvad vi har i huset, men vi skal gøre det på en ordentlig måde og ikke bare sige til en borger på et tilbud i Næstved, at nu skal vedkommende hjem til kommunens eget tilbud. Nogle ting kan vi gøre selv, men det er ikke altid billigere, siger hun og peger på, at  borgere har udtrykt ønsker om nærhed i botilbud.

- Det kunne skabe arbejdspladser, og der kan være et potentiale i at bruge nogle bygninger på en bedre måde, for eksempel til en aldersgruppe, der i dag må tage ud af kommunen, som måske fremover kan få et tilbud her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Intet quickfix

Britta Lange lægger ikke skjul på, at man ser ind i nogle hårde år.

- Jeg håber, de indsatser vi har sat gang i, hvor for eksempel sagsbehandlere får nogle bedre måder at arbejde på, kan hjælpe os, siger formanden, der sammen med resten af udvalget altså ser frem til at modtage et investerings-og sparekatalog.

- Vi forventer det ikke før til november, og jeg vil gerne understrege, at der ikke er noget quickfix.

Læs også: Fem plejecentre står til lukning

  • gul byråd første møde16
    - Det er en skrækkelig sårbar tid, vi står i. Her skal vi som udvalg også turde sætte ting i gang, som ikke pynter lige nu, men hvor vi investerer i mennesker og medarbejdere, så det kommer til at blive bedre, siger Britta Lange. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Indland

18-årig kvinde er fortsat savnet

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig