Annonce
Lolland

STORE SOMMERHUSE MØDT AF KRITIK

- Hvor mange synes, det er en dårlig idé at gøre det her? spurgte en tilhører, og så fløj hænderne i vejret, da der torsdag aften var borgermøde om fire store sommerhuse, Skanlux vil bygge i Kramnitze. Foto: Jan Knudsen
Et borgermøde om fire store sommerhuse i Kramnitze tiltrak over 100 - og mange af dem er skeptiske.

KRAMNITZE: Et godt stykke over 100 borgere troppede op, da Lolland Kommune torsdag aften var vært ved et borgermøde om Skanlux’ ønske om at bygge store sommerhuse ved Fyrrelunden. Og en stor del af dem er skeptiske over for planen.

Det blev tydeligt, da en af deltagerne tog initiativ til en hurtig håndsoprækning.

- Hvor mange synes, det her er en fantastisk god idé, der vil gavne området? spurgte han og blev mødt af en meget lille håndfuld hænder.

Annonce

- Hvor mange synes, det er en dårlig idé at gøre det her? spurgte han igen, og denne gang rakte ganske mange af de fremmødte hånden i vejret.

- Jeg synes ikke, det er fair at række hånden op, for det er ikke en folkeafstemning, sagde Tine Vinther Clausen (V), der som formand for teknisk udvalg var ordstyrer på mødet.

Udbud og efterspørgsel

Men kritik var der, og den gik især på størrelsen på sommerhusene.

Skanlux - der allerede har bygget fire sommerhuse på hver 96 kvadratmeter - ønsker nemlig at bygge fire sommerhuse på hver cirka 260 kvadratmeter.

De skal rumme syv-otte soveværelser, så der er plads til 14-16 overnattende, ligesom der skal være indendørs pool og aktivitetsrum. Og så tilbyder Skanlux en skræddersyet løsning, hvor køberne kan leje husene ud.

Men hvorfor ikke bare bygge små sommerhuse, for dem er der jo også efterspørgsel efter, spurgte en tilhører, der med egne ord "bor lige i baghaven".

Projektleder Jesper Høegh fra Skanlux svarede, at det var et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og at Skanlux oplever, at der er nogenlunde lige stor efterspørgsel efter små og store sommerhuse. Derfor vil firmaet supplere de fire små i området med fire store.

Annonce

Højere priser

En mand med sommerhus på en nabogrund på Fasanvej udtrykte bekymring for, om fire store sommerhuse vil gøre hans eget hus mindre attraktivt, hvis han en dag skal sælge.

- Når I siger, det er en god idé at opføre fire festhuse med indendørs svømmehal og en støjmåler, tænker man så, at man løfter den generelle værdi for Kramnitze? Eller falder de omkringliggende sommerhuse i værdi? spurgte han.

Jesper Høegh svarede, at han ikke er ejendomsmægler, men kommunaldirektør Thomas Knudsen tog ordet.

- Kommunens opgave er ikke at maksimere jeres ejendomsværdi. Men vi mener, det højner kvaliteten af vores sommerhustilbud, og min personlige vurdering er, at det formentlig vil have en lille, positiv værdi, sagde han, inden han blev afbrudt af latter.

Thomas Knudsen tilføjede, at kvadratmeterpriserne dog er højere på den jyske vestkyst, hvor der er flere store huse.

- Så der er ingen evidens for, at det forringer værdien, sagde han.

Annonce

Gør det modsatte

Helle Madsen, der har sommerhus på Musvågevej, udtrykte undren over, at man vil opføre de store sommerhuse midt i sommerhusområdet i Kramnitze.

Hun påpegede, at en ekspertgruppe nedsat af Indenrigs- og Boligministeriet har anbefalet kommunerne, at store sommerhuse opføres nye steder og ikke i eksisterende sommerhusområder.

- Og så går Lolland Kommune ud og gør nøjagtig det modsatte! sagde hun til store klapsalver.

Helle Madsen undrer sig over, hvorfor kommunen mener, at de fire store sommerhuse vil ligge godt inde i det eksisterende sommerhusområde. Foto: Jan Knudsen

Den svarede Thomas Knudsen også på.

- Når vi sender idéoplægget ud, er det, fordi vi har vurderet, at det her område kan bære de fire huse. Det er en samlet vurdering, sagde han og tilføjede, at ekspertgruppens anbefalinger handler om væsentligt større områder end det, Skanlux vil bygge på.

Derudover understregede han, at projektet netop er i en idéfase, for at idéen kan blive tryktestet.

- Vi får jeres modspil, og I har været tydelige i dag. Så vi kan komme i den situation, at vi siger ”Det er ikke en god idé”, og så går vi ikke videre, bemærkede han.

En nabo spillede dog en helt anden mulighed for at lægge planerne død på banen.

- Kan vi købe de fire grunde? spurgte han.

Men det havde Jesper Høegh ikke bemyndigelse til at svare på.

Annonce

Lokalområdet er større

Og så kom Helle Madsen på banen igen.

Hun påpegede, at kommunen i sin egen målsætning for turismeudvikling skriver, at der skal være lokal opbakning til initiativerne, og at de også skal komme lokalområdet til gode.

- Hvad er det for nogle ting, der kommer os til gode? Og synes I, at I oplever opbakning fra lokalområdet? spurgte hun.

Tine Vinther Clausen kunne ikke sige, præcis hvordan de store sommerhuse ville gavne lige netop Helle Madsen, men svarede, at øget udlejning vil gavne den lokale købmand og også give omsætning i andre af Lollands byer.

- Og "lokalområdet" er større end Kramnitze - det er hele vores sydkyst, fastslog hun.

Annonce

80 nye kunder

Midt i al kritikken tog den lokale købmand, Janne Hansen, ordet og sagde, at hun var en af de få med ja-hat på.

- Jeg ser 80 nye kunder i min butik. Det betyder så meget, sagde hun og fortsatte:

- Vi skal have nogle mennesker til området. Ja tak!

Fristen for at indsende høringssvar til idé-oplægget udløber 6. december.

Annonce
Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Annonce
Annonce
Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Vejr

OVERGANGEN TIL DECEMBER BYDER IKKE PÅ RIGTIGT VINTERLIGT VEJR

Lolland

- JEG PRØVEDE AT RÅBE OP, MEN JEG BLEV KASTET RUNDT

Guldborgsund

HER KAN DU SNART HENTE SUSHI

Håndbold

USKARPE NFH TABTE TIL ODENSE

Juletid

DET ER STADIG MULIGT AT SKAFFE JULEANDEN

Guldborgsund

KRIG OG KLIMAKRISE ER EN DEL AF PRISBELØNNET LOLLIKS HVERDAG

Lolland

JULEHJÆLP: REKORD-DONATION TIL REKORDMANGE ANSØGERE

Guldborgsund

PRIVATSKOLE GODKENDT AF MINISTERIUM

Guldborgsund

AMBITIØS UDVIKLINGSPLAN ER KLAR FOR FÆRGEHAVN

Erhverv

BUTIKKER FIK OVERRASKENDE TRAVLR PÅ BLACK FRIDAY

Lolland

LOKAL FORFATTER BEGÅR LOLLANDSK FORBRYDERALBUM

Guldborgsund

UNDERBUKSER OG SUND SKEPSIS KAN BESKYTTE MOD IT-SVINDEL

Håndbold

EM-MEDALJETAGERE STILLER OP I NÆSTVED, NÅR SÆSON GENOPTAGES

Lolland

HVEM SKAL VÆRE ÅRETS Ø 2023?

Annonce
Lolland

HVORDAN SER FREMTIDENS SKOLE UD?

Lolland

- UDVIKLINGEN SKAL KUNNE LØFTE NAKSKOV SOM ET STED AT BO OG BESØGE

Guldborgsund

FORENING HAR AMBITIONER FOR SÆRLIG MOTORSPORT

Guldborgsund

KOMMUNE GIVER LOV TIL NYT VANDVÆRK

Lolland

SHUBBER GAV KONCERT I 91-ÅRIGE ELSES STUE

Guldborgsund

72 NYE BOLIGER STÅR SNART KLAR

Guldborgsund

NY PLAN FOR KOBBELSØLEJR

Annonce
Annonce