Annonce
Lokal nyt

SPANSKE BATTERITOG VAR BILLIGST

Den spanske togproducenten Consrucciones y Auxillar de Ferrocarrilles S.A. (CAF) vandt i første omgang Lokaltogs udbud om køb af batteritog. To andre selskaber - Stadler og Siemens Mobility - bød også, men blev diskvalificeret. Deres bud var dog også dyrere end CAF's, fremgår det af en evaluering af buddene, som Folketidende har fået aktindsigt i. Illustration: CAF
Tre firmaer bød på at levere batteritog til Lokaltog. To bydere blev diskvalificeret, men de var også dyrest, viser aktindsigt.

LOLLAND-FALSTER: Det gik ikke som håbet, da Lokaltog her i vinter fik buddene ind på leveringen af 14 batteritog og en option på yderligere 10 tog.

To af de tre bydere blev diskvalificeret, og tilbuddet fra den tredje leverandør var væsentligt dyrere end forventet. Så dyr, at det gav politikerne en gevaldig hovedpine, da økonomien i forvejen er presset af blandt andet høje brændstofpriser.

Siden blev hele udbuddet annulleret efter en klage, og dermed vil der formentlig komme et justeret genudbud. Men en aktindsigt viser, at de to firmaer, der blev diskvalificeret, var dyrere end vinderen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår af en evalueringsrapport, som Lokaltogs advokat, Sirius Advokater, har udarbejdet, og som Folketidende har fået aktindsigt i. Hvad prisen var i de tre firmaers bud fremgår ikke, men det fremgår altså at det spanske firma CAF havde den bedste pris.

”Lokaltog har konkluderet, at CAF - overordnet set - har indleveret det økonomisk mest fordelagtige tilbud” (Folketidendes oversættelse fra engelsk), står der i evalueringen. Dermed ville det altså umiddelbart set ikke have løst den økonomiske udfordring, hvis de to andre byderes bud var blevet godtaget.

Tre detaljer

De to bydere, der blev diskvalificeret, var Siemens Mobility og Stadler, og evalueringsrapporten løfter lidt af sløret for, hvorfor de blev diskvalificeret. Om Stadlers bud fremgår det, at firmaet tog forbehold for, at prisen på de 10 ekstra tog ville stige, hvis ikke de blev bestilt senest 1. januar 2025.

Men Lokaltog vil ikke acceptere den risiko for prisstigninger. Det strider mod betingelserne i udbuddet, og på den baggrund blev Stadler altså diskvalificeret.

Om buddet fra Siemens Mobility fremgår det af rapporten, at firmaet tog forbehold for tre af de i alt 33 krav, Lokaltog havde oplistet til togene. Men der er tale om fundamentale krav, som togene som minimum skal leve op til og derfor blev Siemens Mobility også diskvalificeret.

Selve buddene fra de tre leverandører kan Folketidende ikke få aktindsigt i. Begrundelsen er, at Lokaltog forventer, at buddene i stort omfang vil blive genbrugt, hvis/når købet af de 14 plus eventuelt 10 tog genudbydes.

Det er derfor uklart, hvad det mere præcist er, Siemens Mobility tog forbehold for. Men i et brev til Regionsrådet skrev firmaets administrerende direktør, Jesper Kückelhahn Nilson, at der var tale om ”tre mindre detaljer”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilpassede løsninger

I brevet kom han også med en opfordring:

”Siemens Mobility vurderer endvidere, at Lokaltog kan opnå en lavere pris, hvis de beder om standardløsninger og ikke specielt tilpassede løsninger. Tilsvarende vil et genudbud, der er baseret på standard tekniske og mere balancerede kommercielle vilkår, reducere investeringsomkostningerne og således udgøre et væsentligt bidrag til at håndtere finansieringsomkostningen.”

Folketidende har spurgt Lokaltog, hvad det var for nogle specialløsninger, Lokaltog bad om. Til det svarer Lokaltogs administrerende direktør, Lars Wrist-Elkjær, i en e-mail, at det er standardtog, Lokaltog har efterspurgt:

- For at blive prækvalificeret til udbuddet var det et krav fra Lokaltogs side, at leverandørerne allerede havde haft ordrer på lignende tog, så de ikke skulle ud og designe et helt nyt tog for første gang. Deri ligger, at det er standardtog, som Lokaltog har indhentet priser på i udbuddet.

Der var dog også tre særlige tilpasningskrav, tilføjer:

- Der var desuden i udbuddet en række krav om, at togene skulle tilpasses med et akseltryk, der passer til Lokaltogs skinner, have en indstigningshøjde, der passer til Lokaltogs perronhøjde og være forberedt til at lade på Banedanmarks køreledninger. Men det betyder ikke, at der er tale om specialdesignede tog, understreger han.

Om de tre særlige krav - akseltrykket, indstigningshøjden og muligheden for at lade via Banedanmarks køreledninger - var de tre krav, Siemens tog forbehold for og blev diskvalificeret på baggrund af, ønsker han ikke at oplyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden tilgang

Hvordan udbuddet skal rettes til – hvis der altså bliver et nyt udbud – ønsker Lokaltog ikke et oplyse på nuværende tidspunkt.

- Nu har vi en ny situation, og så skal vi selvfølgelig i Lokaltog følge de beslutninger, der træffes i Region Sjælland om, hvad der skal ske, siger Lars Wrist-Elkjær.

Jesper Kückelhahn Nilson fra Siemens Mobility fastholder dog, at Lokaltog kan gøre mere for at efterspørge standardløsninger og dermed få en billigere tog.

Der er andre på det danske marked, som har købt batteritog, som har valgt en helt anden tilgang.

Jesper Kückelhahn, administrerende direktør, Siemens Mobility

- Der er andre på det danske marked, som har købt batteritog, som har valgt en helt anden tilgang, siger han.

Han ønsker ikke at gå i detaljer - ”det vil jeg hellere tage med Lokaltog”, siger han - men bemærker, at det gælder om i udbuddet at komme så tæt på standardløsninger som muligt.

- Det handler om at vælge så få tilpasninger som muligt. Der vil selvfølgelig være nogen, men det skal begrænses mest muligt, siger han og tilføjer, at det ikke kun gælder i forhold til de tekniske specifikationer, men også i forhold til de kommercielle vilkår, som eksempelvis hvor lang løbetid tilbuddet skal have.

  • Batteritog2
    Den spanske togproducenten Consrucciones y Auxillar de Ferrocarrilles S.A. (CAF) vandt i første omgang Lokaltogs udbud om køb af batteritog. To andre selskaber - Stadler og Siemens Mobility - bød også, men blev diskvalificeret. Deres bud var dog også dyrere end CAF's, fremgår det af en evaluering af buddene, som Folketidende har fået aktindsigt i. Illustration: CAF
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t