Annonce
Femern

SPECIELLE DONKRAFTE PRØVET AF PÅ TEST-TUNNEL

Under mandagens test blev der kun brugt 12 tons tryk på de store donkrafte. Foto: Femern A/S
Specialbyggede donkrafte skal skubbe tunnelelementer af produktionslinjen, og i mandags blev de første af slagsen prøvet af på et test-element.

RØDBYHAVN: I mandags blev enorme specialbyggede donkrafte for første gang taget i brug på Femern-byggepladsen.

I starten af juli blev den første prøvestøbning af et segment til Femern Bælt-tunnelens elementer foretaget på byggepladsen ved Rødbyhavn. Som næste skridt skulle det færdige prøvesegment skubbes videre på forsøgslinjen for at gøre plads til det næste segment.

De jacks, vi anvender, er specielt udviklet til Femern-projektet, og derfor er det vigtigt at afprøve, hvor godt de fungerer i praksis

Foteini Karakatsani, produktionskoordinator Femern A/S

Denne del af støbeprocessen sker ved hjælp af schweiziske specialbyggede donkrafte eller jacks, der kan skubbe med flere hundrede tons tryk.

Annonce

- Det er en central del af produktionsmetoden, som vi afprøver nu. Vi skal have skubbet de færdige segmenter præcist fremad, så der er plads til det næste i rækken. De jacks, vi anvender, er specielt udviklet til Femern-projektet, og derfor er det vigtigt at afprøve, hvor godt de fungerer i praksis, siger produktionskoordinator, Foteini Karakatsani, Femern A/S.

Glider på slæder

I fabrikken glider elementerne på slæder over skinner, der er beklædt med en særlig epoxy for at minimere friktionen. Alligevel kræver det enorme kræfter at skubbe beton-elementerne fremad. Et færdigt tunnelelement er 217 meter langt og vejer over 73.000 tons.

Derfor vil hver produktionslinje have seks sæt jacks, der til sammen kan skubbe med næsten 4.000 tons tryk. Ved at justere kraften på de enkelte donkrafte kan operatørerne styre tunnelelementet til højre og venstre og føre det præcist gennem produktionshallen.

På det meget mindre prøvesegment, blev der dog kun brugt beskedne 12 tons tryk, og operationen tog derfor flere timer omhyggeligt arbejde. I de kommende måneder vil tunnelkonsortiet FLC analysere på donkraftenes effekt, og betonkonstruktionen for at sikre, at den lever op til kvalitetskravene. Det sker blandt andet ved hjælp af boreprøver.

- Den første prøvestøbning er nu overstået, og vi har lært meget af processen. Selv med måneders planlægning så giver en rigtig test masser af nyttig data, som vi nu vil bruge til at optimere arbejdet frem mod næste støbning i efteråret, forklarer Foteini Karakatsani.

Det støbte test-element til Femerntunnelen indeholder kun to huller til jernbaner og er uden de seks vognbaner og servicetunnel. Foto: Femern A/S
Annonce
Annonce
Guldborgsund

LUKNING AF GÅGADE UDFORDRER TAXIER MED GANGBESVÆREDE KUNDER

Annonce
112

BUSPASSAGER MED ULOVLIG KNIV

Annonce
Forsiden netop nu
Forside

EFTER VERBAL KRIG: MARK O. MADSEN HAR FÅET MODSTANDER OG DATO

Lolland

MARIBO DUFTER AF MIDDELHAVET: - DET GIVER LIGE BYEN ET PIFT

Politik

FORETRÆKKER VALG INDEN NYT FOLKETINGSÅR

Erhverv

LOLLANDS BANK FORNUFTIGT GENNEM FØRSTE HALVÅR

Lolland

KOMMUNE IMPORTERER ARBEJDSKRAFT TIL ÆLDREPLEJEN

Politik

INGEN KANDIDATER SYD FOR NÆSTVED

Forside

UBESEJRET BOKSER OG DEBUTANT MELDES KLAR

Lolland

BEBOERE DROPPER KAMPEN FOR AT FÅ PRÆST TILBAGE

112

STJÅLET BIL STANDSET - TRE SIGTET FOR TYVERI

Guldborgsund

DEBAT OM 48 METER HØJ MAST: - FOR MEGET FOKUS PÅ DET NEGATIVE

Guldborgsund

HEDEBØLGE KAN SLUTTE MED TORDEN OG SKYBRUD

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

OTTE UD AF 28 ANSATTE FORLADER PPR

Guldborgsund

REVYSKUESPILLERE OVERRASKET MED HYLDEST

Annonce
Vejr

RISIKO FOR TÆT TÅGE AFLØSES AF SOL, SKYER OG NÆSTEN 30 GRADER

Guldborgsund

SMADREDE VINDUER, TAG OG MUR VED INDBRUD

Sommervarme

GODT NYT FRA SYGEHUSET: MEGET FÅ ER KOMMET IND MED DEHYDRERING

Sport

MODLØSE NYKØBING FC HAVDE INGEN CHANCE MOD HB KØGE

Guldborgsund

SNART PÅ TV: BENNY FRA FALSTER BLIVER GIFT VED FØRSTE BLIK

112

BRANDVÆSEN MÅTTE TILKALDE POLITI

Høsten 2022

STORT TILLØBSSTYKKE: LANDMAND INVITEREDE GÆSTER MED I MEJETÆRSKER

Lolland

NEJ TIL AT HASTEBEHANDLE SAG OM MULTIHANDICAPPEDE SOFIE

Annonce
Annonce