SPEJDER ER NOGET, MAN ER

NYKØBING: Det var ikke kun børn, der kiggede forbi spejderhytten på Poul Martin Møllers vej i weekenden, da Kudu Spejderne åbnede dørene.

En del fra den ældre generation var også forbi for at se, hvordan man er spejder i dag.

Ikke at der egentlig er så stor en forskel, mener Erik Skafte, der er 76 år og har været spejder i foreningen, fra han var en lille dreng.

Læs også: Nu har mor og far også bundet spejdertørklædet

Placeringen er den største forandring, for da han startede, lå klubhuset placeret på tredje sal på den gamle politigård i Slotsgade i Nykøbing.

Han fungerer i dag som gruppelederassistent og er derudover blevet udnævnt som æresmedlem i foreningen, der både holder til i en gammel skolepavillon bag Nykøbing F. Hallerne og i Tunderup, hvor de har bygget sheltere og overdækkede borde-bænkesæt.

Forskellen på dengang og i dag er, at det ikke er et problem at finde noget at gå til som barn. Udfordringen for nutidens børn er at finde ud af, hvad man skal vælge fra, fordi det ellers kan blive for meget, forklarer han.

I dag har klubben 25 medlemmer fordelt på fire hold. De yngste kan være med, når de begynder i forårs-sfo, og det har givet idéen til et færdighedsmærke.

Det kan de få udleveret, når de er i stand til selv at binde snørebånd, tage flyverdragt på og andre hverdagsopgaver.

De ældre kan udfordre sig selv i mærket "No telly", der går ud på ikke at se noget video- eller billedrelateret på sin telefon i 30 dage. For at få mærket må telefonen kun bruges til opkald og sms-beskeder.

Eller i Shortymærket, hvor de skal være iført shorts ved alle spejderrelaterede arrangementer i et helt år. Eller ved at gå med sit røde spejdertørklæde i et helt år.

Man er undtaget ved begravelser og til sin egen konfirmation, men ellers skal det bæres.

Udfordringer til de unges selvforståelse er der nok af, og det binder spejdere og ledere sammen, forklarer gruppeleder Lene Nielsen.

- Det er også derfor, at det ikke hedder at gå til spejder. Man er spejder. Det handler om de menneskelige værdier, og man udvikler et meget stort fællesskab.

Tanja Jørgensen var tilbage i 2005 tilknyttet for at dække ind for en barsel, men hun har aldrig forladt stedet igen. Begge hendes sønner har også gået til spejder, og den ene er fortsat som voksen.

- Det er virkelig rart at komme lidt væk fra hjemmet, siger hun.

- Når man er kommet hjem fra arbejde, er det rart med et alternativ til at rydde op eller se fjernsyn. Ved at være spejderleder kommer man ud og oplever en masse ting og lærer noget nyt.