Annonce
Politik

Stabschef genkender ikke Heunickes håndskrevne noter fra minkmøde

Martin Justesen fra Statsministeriet ankommer til sin afhøring i Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink i Retten på Frederiksberg fredag den 3. december 2021. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Magnus Heunicke har selv forklaret, at noterne langt fra var udtømmende. De skulle ikke læses som et referat.

Statsministerens rådgiver, stabschef Martin Justesen, mener ikke, at det er rigtigt, at det var departementschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth, der som den første på et centralt møde indstillede aflivning af alle mink.

Det siger han under afhøring i Minkkommissionen fredag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har taget noter til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november sidste år.

Det var på det møde, at beslutningen blev truffet i regeringens top om at aflive alle mink. Noterne er interessante, fordi der ikke findes noget referat fra mødet i koordinationsudvalget.

Ifølge Heunickes noter lagde Legarth op til, at alle mink skulle aflives. I noterne har sundhedsministeren noteret Legarth for at "mink slås ned".

Men den udlægning genkender Martin Justesen ikke. Det var også en anden forklaring, end den Johan Kristian Legarth selv kom med under en afhøring i sidste måned.

- Jeg mener ikke, at det er en korrekt gengivelse, siger han under afhøringen.

- Det ville også forekomme mig unaturligt, at det er en departementschef, der i begyndelsen af mødet kommer med en meget konkluderende indstilling.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) var syg med covid-19 og var derfor ikke til stede på mødet. Departementschefen var der derfor i hans sted.

Magnus Heunicke forklarede selv under sin afhøring i Minkkommissionen, at noterne langt fra var udtømmende og ikke skulle læses som et referat.

Kommissionen fik noterne præsenteret i håndskreven form, mens Heunicke sad og læste dem højt, så de kunne tydes korrekt.

- Der er nogle elementer i det, jeg sagtens kan genkende. Men der er også nogle ting, jeg studsede over, siger Martin Justesen om noterne.

Han fortæller desuden under afhøringen, at han i forlængelse af Heunickes afhøring talte med Barbara Bertelsen, som er departementschef i Statsministeriet, om noterne.

De talte om, at de var kommet frem sent. Justesen nævnte også, at han kunne genkende det meste, men ikke alt.

Granskningskommissionen, også kendt som Minkkommissionen, blev nedsat af alle Folketingets partier i slutningen af 2020.

Kommissionen har til opgave at kulegrave forløbet op til og efter ordren om at aflive alle mink i Danmark 4. november 2020.

Annonce
Annonce
112

BIL PÅKØRTE PARKERET BIL OG VÆLTEDE OM PÅ SIDEN

Annonce
Lolland

STJÅLET KOMMUNE-TELEFON MED FØLSOMME OPLYSNINGER VAR UBESKYTTET

Annonce
Forsiden netop nu
Dronningen kommer på besøg

HVILKE MINDER HAR DU FRA DRONNINGEBESØG PÅ LOLLAND-FALSTER?

112

TYVERI FRA BYGGEPLADS

Guldborgsund

HAJKUTTERE SENDT AFSTED MED BULDER OG BRAG

Guldborgsund

VINDER BROBYGGERI TIL EN HALV MILLIARD OVER GULDBORGSUND

Guldborgsund

NU BEGYNDER NÆSTE ETAPE AF ASFALTARBEJDET PÅ FARØBROERNE

Sport

AFRIKANSK MESTER KLAR TIL AT SENDE LOKAL BOKSER I GULVET

Lolland

STRØMMEN ER VENDT TILBAGE PÅ ASKØ

112

ÅRSAG KLARLAGT: VOLDSOM BRAND BLEV UDLØST AF KORTSLUTNING

Guldborgsund

SKOLELEDERE: DET NYE SKOLEÅR SKAL BYDE PÅ OPLEVELSER

Guldborgsund

DET ER HØJSÆSON FOR KATTEKILLINGER I NØD

Folketingsvalg

VALGET NÆRMER SIG: VIL DU VÆRE MED I VORES VÆLGERPANEL?

Lolland

TRODS UNDERSKUD: REVY KÆMPER VIDERE

Femern

FEMERN A/S OMLÆGGER LOKALE VEJE

Annonce
Storstrømsbroen

STORSTRØMSBROEN TRÆKKER ITALIENSK KÆMPE I MINUS

Lolland

SÅ ER PROGRAMMET FOR Ø-BESØGET KLAR: HER KAN DU SE DRONNINGEN

Sport

POLMAN SIDDER OVER I FØRSTE TESTKAMP FOR NFH

Vejr

HEDEBØLGE PÅ VEJ: DAGTEMPERATURER OVER 25 GRADER EN HEL UGE FREM

Guldborgsund

FORMAND FOR HANDICAPRÅD: HAR IKKE HØRT NOGEN RÅBE OP OM UNØDVENDIGE AMPUTATIONER

Sport

NYKØBING FC TRAK SUPERLIGAMANDSKAB I POKALEN

112

NATLIGT INDBRUD HOS KØBMAND: POLITIET EFTERLYSER VIDNER

Landbrug

STOR TILFREDSHED MED HØSTEN: - DET SER RIGTIG GODT UD

Annonce
Annonce