Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

NYKØBING: Spørgsmålet om forsvarsforbeholdet giver anledning til mange tanker hos danskerne. At koge sådan et spørgsmål ned til et ja eller et nej til et enkelt af i alt fire 30 år gamle forbehold er en stor opgave for begge politiske sider. Det er trods alt EU, vi taler om her.

Det blev tydeligt under en debat arrangeret af Netavisen Pio i Salen tirsdag aften.

Nej-sigerne var repræsenteret af den erfarne DF-politiker Pia Kjærsgaard og den fortsat nye Enhedslisten-kandidat Ludmila Plenge Schütt. På ja-siden stod Socialdemokratiets lokale medlem af Folketinget Kasper Roug og Iben Krog, der stiller op til Folketinget for Venstre.

Og for enden af bordet stod Pios chefredaktør Niels Jespersen, der selv har været udsendt til Afghanistan tre gange.

- Historisk set har der været få EU-missioner, indledte han.

- Der har været i Balkan, Mali og Somalia, hvor man gik efter pirater. På grund af forbeholdet har vi ikke deltaget, tilføjede han og sagde så, at Pia Kjærsgaard engang har stemt ja til en EU-afstemning.

Det var dengang, man skulle stemme om at komme ind i EF. Siden tog hun en anden tilgang til EU og stod i spidsen for nej-kampagnen til Maastricht-traktaten.

- At vi stemte nej til euroen er min største politiske bedrift. Vi ville aldrig igen få chancen for at indføre kronen tilbage. Det samme er tilfældet med forsvarsforbeholdet. Jeg oplever, at mange er i tvivl. Og jeg har igennem årene udviklet et motto, der hedder "Er du i tvivl, så stem nej".

Sådan et motto har Kasper Roug også, bortset fra at han stemmer ja, hvis han er i tvivl.

Han forklarer, at invasionen i Ukraine 24. februar ændrede alt for regeringen. I oktober 2021 udtalte statsminister Mette Frederiksen, at hun ikke så et problem med de fire EU-forbehold.

- Vi var ikke opmærksomme på, at der ville komme et angreb. Vi troede ikke, at Putin kunne finde på at angribe et land med 42 millioner indbyggere med en hær på 200.000 mand. Vi troede, at vi kunne handle os ud af det, fordi man så var afhængige af hinanden. At det ikke var tilfældet, jog en skræk i livet på os. Så som medlem af Nato og medlem af EU er spørgsmålet nu, hvad vi skal med forsvarsforbeholdet, siger han.

Enhedslisten anbefaler et nej til at afskaffe forbeholdet. Primært af den årsag, at man simpelthen ikke ved, hvad man ved et ja går ind til.

- Og så er der også en risiko for, at veto-retten forsvinder, siger Ludmila Plenge Schütt med en henvisning til, at regeringen på opfordring fra Enhedslisten ikke ville indskrive en dansk vetoret mod eventuelle missioner direkte i den gældende lovtekst men kun i de mere uformelle tilføjelser til loven.

Iben Krog oplever, at der spredes mange skræmmekampagner om, hvad der kan ske, hvis man opgiver forbeholdet.

- Pointen er, at hvis vi stemmer ja til at ophæve det, så kan vi fremover både stemme ja og nej til at deltage i EU-ledede missioner. I dag kan vi kun stemme nej. Jeg synes ikke, at vi skal være med i alt. Men nogle ting giver mening. Det handler om at turde engagere sig og tage et ansvar.

- Vi har da taget ansvar, lød det fra Pia Kjærsgaard.

- Over de seneste 30 år har vi sendt 30.000 soldater i krig. 68 af dem er døde. Jeg har netop sendt mit barnebarn i krig. Vi tager i dén grad et ansvar.

Fra de cirka 20 deltagere i salen kom flere pointer frem i løbet af aftenen. Flemming spurgte, om det ikke var en større fordel at kunne stemme nej til en mission end slet ikke at kunne stemme, som tilfældet er i dag.

Og Ane spurgte, om man som politiker har forholdt sig til, at spørgsmålet om ophævelsen af EU-forbeholdet også hurtigt kan blive et spørgsmål, om man er for eller imod EU generelt.

Og Kasper Roug er enig i, at debatten ikke må blive afsporet.

- Men jeg tror også, at jeg er enig i, at det kalder på et principielt spørgsmål om EU, siger han.

Iben Krog fortalte om en oplevelse fra Døllefjeldemarkedet. Her så hun en flyvemaskine flyve hen over markedspladsen med et banner efter sig med teksten "Sig nej til mere EU" efterfulgt af DF's logo.

- På den måde reduceres debatten også til det spørgsmål, mener hun.

Til flere af tilhørernes spørgsmål om prisen for at indtræde i EU's forsvarssamarbejde svarede hun, at prisen ifølge oplysninger hos Danmarks Radio er angivet til 26,6 millioner kroner om året. Øvrige omkostninger afhænger af, hvor meget man vælger at være med i, oplyste hun og tilføjede:

- Det er værdier, det her. Ønsker vi at kunne være med i nogle af de missioner, som EU har nogle steder. Det mener jeg.

Hos Enhedslisten mener man, at Danmark hurtigt kan komme under pres af de større nationer og ende med at deltage i missioner, man egentlig ikke har lyst til.

Valget finder sted 1. juni.