Annonce
112

Stjal strøm for 118.000 kroner

En mand er blevet dømt for at have stjålet strøm - han lavede en installation, der gik udenom målerskabet. Foto: Steen Thornit

En mand er blevet dømt for at stjæle strøm og bedrage sig til kontanthjælp.

VESTERBORG Gennem mere end fire år lykkedes det en nu 43-årig mand at stjæle strøm for mere end 118.000 kroner. Det er han nu blevet dømt for, ligesom han er dømt for uberettiget i 2014 og 2015 at have fået udbetalt i alt 327.000 kroner i kontanthjælp, selvom han havde anden indtægt, da han drev selvstændig virksomhed.

Manden nægtede sig skyldig og forklarede, at hans økonomi var dårlig i 2012 efter en konkurs et par år forinden. Og i maj 2012 lukkede Seas-NVE for strømmen i hans og konens hus i Vesterborg. Men han forklarede, at det først var i slutningen af 2016, at han blev opmærksom på, at der var lukket for strømmen, hvorefter de blev tilmeldt igen i januar 2017.

At det faldt sammen med, at Seas-NVE i oktober 2016 kom på inspektion var tilfældigt - han havde i hvert fald ikke mødt nogen fra Seas-NVE hverken den dag, eller da de kom tilbage i november.

I lange perioder havde han nemlig ikke været på adressen, og der havde også været hærværk og tyveri, og nogen havde pillet ved deres elinstallationer - blandt andet var hovedkablet flere steder blevet kappet. Men han afviste, at det var ham, der havde gjort det - han har nemlig ikke forstand på elinstallationer. Hvorfor andre skulle have pillet ved elskabet, kunne han dog ikke forklare.

En montør, der var ansat i Seas-NVE dengang, fortalte i retten, at han i oktober 2016 havde været på adressen, hvor han havde mødt to personer, der ikke ville lukke ham ind. Men han fjernede sikringerne fra kabelskabet, så der ikke længere kunne komme strøm til boligen.

Da han kom tilbage i november, var der dog boret hul i nogle skinner og lavet en installation, så der kunne tages strøm udenom sikringerne - hvilket er ganske farligt, da man risikerer at få stød. Han fjernede derfor den ulovlige installation og klippede ledningerne ind til huset i jordhøjde.

Hvad angik kontanthjælpen fortalte den 43-årige mand, at han ikke havde læst vejledningen igennem, inden han udfyldte ansøgningsskemaet og skrev under på, at han havde læst vejledningen. Han vidste dog godt, at han skulle oplyse det, hvis han fik indtægt, og han havde flere gange forsøgt at ringe til sagsbehandleren for at fortælle, at han havde fået det. Men han kom ikke igennem.

De eneste med interesse

I sin afgørelse lagde retten vægt på, at der flere gange var foretaget indgreb i kabel- og målerskabet, og at manden og hans familie var de eneste, der havde en interesse i, at der blev aftaget strøm. Hans egen forklaring virkede også usikker og utroværdig, vurderede retten, som også fandt Seas-NVEs opgørelse over, hvad der var blevet stjålet for, troværdig. Den 43-årige blev derfor dømt til inden 14 dage at skulle betale 118.376 kroner og 46 øre til Seas-NVE.

I forhold til kontanthjælpen lagde retten vægt på, at han erkendte at have gjort noget ulovligt.

Straffen blev fastsat til 10 måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste, ligesom han skal betale sagens omkostninger. Lolland Kommune har i øvrigt krævet den ulovligt udbetalte kontanthjælp tilbage.

Annonce
Annonce
Vejr

HEDEBØLGE PÅ VEJ: DAGTEMPERATURER OVER 25 GRADER EN HEL UGE FREM

Annonce
Guldborgsund

FORMAND FOR HANDICAPRÅD: HAR IKKE HØRT NOGEN RÅBE OP OM UNØDVENDIGE AMPUTATIONER

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

NYKØBING FC TRAK SUPERLIGAMANDSKAB I POKALEN

112

NATLIGT INDBRUD HOS KØBMAND: POLITIET EFTERLYSER VIDNER

Landbrug

STOR TILFREDSHED MED HØSTEN: - DET SER RIGTIG GODT UD

112

RØG FRA GARAGE-BRAND SPREDTE SIG TIL HUS

Guldborgsund

OPGAVE I UDBUD: HVEM SKAL LEVERE MAD OG DRIKKE TIL STUDERENDE?

112

TRE NARKOBILISTER STOPPET

112

FULD BILIST RAMTE AUTOVÆRNET

Lolland

RØDBY VÆRT FOR DM I GOKART - OG FORUDE VENTER EM

Guldborgsund

HEMMELIGT PROJEKT OM KUNST TIL SYDSPIDSEN

Guldborgsund

BØRNETALLET STIGER: PAVILLONER SKAL SKABE MERE PLADS I BØRNEHUS

Sport

KAMP MOD JURASTUDERENDE KAN FÅ JURIDISK EFTERSPIL

Lolland

FØRSTE SKOLEDAG: - VI ER KOMMET TIL MARIBO FOR BØRNENES SKYLD

Guldborgsund

FORMAND FOR BYLAV: - ET SKRÅPLAN AT LADE BYGNINGER FORFALDE, SÅ DE KAN RIVES NED

Annonce
Lolland

FORÆLDRE TIL MULTIHANDICAPPET PIGE: KOMMUNEN STRAFFER OS FOR AT VÆRE KRITISKE

Lolland

BRAGENDE SUCCES: OPERAFESTIVAL VENDER TILBAGE

Vejr

SOMMERVEJRET FORTSÆTTER: OP TIL 29 GRADER PÅ LOLLAND I WEEKENDEN

Sundhed og sygehus

REGION SJÆLLAND LAVER HANDLEPLAN: SKAL FOREBYGGE AMPUTATIONER

112

KVINDE RAMT AF BIL I FODGÆNGERFELT

112

TUK-TUK OG BIL I SAMMENSTØD - MAND KØRT PÅ SYGEHUSET

Guldborgsund

SE BILLEDERNE: BAKKESANGERINDER DANSEDE, STRUTTEDE OG GJORDE KINDERNE RØDE

112

BRÆNDENDE STJÅLET BIL SPÆRREDE VEJ - TO YNGRE MÆND SET LØBE VÆK

Annonce
Annonce