Annonce
Sport

Stolthed overstråler skuffelse for hjemvendte EM-sølvvindere

Skuffelsen over EM-finalenederlaget til Norge har lagt sig hos Trine Østergaard, som ser tilbage på slutrunden med smil og glæde. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Trine Østergaard er stolt af den danske EM-indsats, og landstræner Jesper Jensen ser et stærkt fundament.

- Tak til jer fra hele Danmark.

Sådan sagde direktør i Dansk Håndbold Forbund Henrik Jacobsen i sin tale til det danske kvindehåndboldlandshold, da spillerne og staben omgivet af familie, sandwiches og sodavand i Kastrup Lufthavns Terminal 3 fejrede den første danske finaleplads ved en slutrunde i 18 år.

For selv om det blev et nederlag til det rutinerede og erfarne norske landshold, som nu har vundet tre EM- og VM-finaler i træk, så skal spillerne ikke være skuffede.

Annonce

- Jeg håber, at I kommer til at mærke den stolthed, som det giver at få en sølvmedalje og bryde den magiske grænse, som det er at stå i den finale, sagde Henrik Jacobsen.

Og netop finaledeltagelsen betyder meget for landsholdets højrefløj Trine Østergaard.

- Det er jo sindssyg værdifuld læring. Jeg har heller ikke selv prøvet at stå i en EM-finale før, og jeg er trods alt 31 år, siger hun omgivet af bagagevogne og kameralys ved bagagebånd 3 i Kastrup Lufthavn efter en rejse på ti timer fra Ljubljana til København.

- For mig er det også kæmpestort bare at få lov til at spille en finale, så det sætter jeg utrolig stor pris på.

Østergaard havde naturligvis håbet på guld, men siger, at skuffelsen har lagt sig lidt.

- Vi var gode til ude i omklædningsrummet at sige, at vi var stolte af den præstation, som vi har leveret, siger hun.

- Det er den bedste præstation i 18 år, som et kvindelandshold har formået at lave, så det er vi rigtig stolte over.

Derfor bliver det for hende nemt at huske slutrunden som en positiv oplevelse.

- Vi har været igennem en sindssygt god slutrunde, så jeg ser tilbage på den med smil og glæde. Det bliver let at komme ovenpå igen, siger Østergaard.

Et tema i forbindelse med finalen var, at EM-guld også kunne sende det danske kvindelandshold til OL i 2024. Den første deltagelse for dansk kvindehåndbold i turneringen siden 2012.

- Da Frankrig og Norge spillede mod hinanden, holdt jeg lidt med Frankrig, siger Østergaard med et smil på læben.

- Det havde selvfølgelig været en bonus med den her OL-plads, men jeg håber, at vi fremover gør det godt og kan sikre os en OL-plads.

Også landstræner Jesper Jensen, som trådte ind i lufthavnen med beviset på den danske præstation ved EM hængende om halsen, mener, at det havde været en fantastisk bonus at få med.

Men han tror på dansk OL-deltagelse.

- Vi har ramt semifinaler ved de tre seneste mesterskaber, så når du spørger mig lige nu, så tror jeg, at jeg vil være skuffet, hvis dansk kvindehåndbold ikke kvalificerer sig til OL i 2024, siger han.

Og med den første finale for dansk kvindehåndbold i bagagen siden 2004 fortsætter arbejdet nu frem mod den næste slutrunde, som er på dansk, svensk og norsk jord i 2023.

- Jeg synes, at vi hele tiden går og lægger på. Det er den berømte værktøjskasse, som man snakker om, siger han.

- Den indeholder flere ting for os nu. Vi er svære at spille imod. Jeg synes, at vi har et enormt stærkt fundament at stå på.

Forud for den næste slutrunde er Trine Østergaard også fortrøstningsfuld efter indsatsen ved det netop overståede EM.

- Jeg håber, at vi kan levere det spil, som vi har leveret indtil videre. Så ser det rigtig godt ud, siger hun.

- Og så skal vi bygge på. Så håber jeg, at det er nok til at nå endnu en finale. Vi glæder os allerede alle sammen.

/ritzau/

Annonce
Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Annonce
Annonce
Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Sport

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

Indland

VINTERVEJR SENDER ENERGIPRISER PÅ HIMMELFLUGT I DECEMBER

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Lokal nyt

REGION SJÆLLAND UDVIDER UNDERSØGELSE AF BENAMPUTATIONER

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Indland

S VIL STEMME IMOD EGET LOVFORSLAG OM BØRNETILSKUD TIL UDSATTE

Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

225 TAGET I FARTKONTROLLER

Lolland

FLERE TONS FOR TUNG VAREBIL

112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Annonce
Annonce