Annonce
Lolland

STORE UDFORDRINGER MED AT SKAFFE DAGPLEJERE NOK

Der er cirka 75-80 dagplejere i Lolland Kommune. Arkivfoto: Ingrid Riis. 
Der er efterspørgsel på dagplejepladser, men store udfordringer med at rekruttere dagplejere i Lolland Kommune.

LOLLAND: Vil du gerne arbejde professionelt med børn ud fra et anerkendende børnesyn? Vægter du trivsel, læring og kvalitetssikring for det enkelte barn højt? Så er stillingen som dagplejer måske noget for dig.

Sådan lyder det i et genopslag til en fast stilling som dagplejer i Maribo, og det er desværre ikke usædvanligt, at stillinger som dagplejere i Lolland Kommune må genopslås. Der er nemlig store udfordringer med at rekruttere kvalificerede dagplejere. Det fremgår af den seneste budgetopfølgning til børne- og skoleudvalget. Dertil kommer, at der også er efterspørgsel blandt forældre på dagplejepladser, hvilket bidrager til mangelsituationen.

Indtil videre klarer vi den

Ifølge sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune er der generelt pres på 0-2 års dagtilbudskapaciteten, som både udgøres af dagplejen og vuggestuerne.

- Det gælder i hele landet, og det gælder i Lolland Kommune. Derfor har vi en løbende, tæt og meget stram kapacitetsstyring, så der ikke står tomme pladser et sted, mens der er andre, der venter et andet sted, fortæller sektorchef Espen Fossar Andersen og betoner:

- Indtil videre klarer vi den, så der ikke er forældre, der står og venter på en dagtilbudsplads.

Indtil videre klarer vi den, så der ikke er forældre, der står og venter på en dagtilbudsplads.

Sektorchef for Skole og Dagtilbud Espen Fossar Andersen

Men nogle forældre vælger at vente, enten fordi de venter på at få en bestemt dagplejer eller på at få en dagplejeplads i det hele taget.

- Det er dog sjældent, at forældre må tage en vuggestueplads, hvis de ønsker en dagplejeplads - eller omvendt, siger sektorchefen.

Men det sker, hvis de ikke kan vente så længe, som det er nødvendigt.

- Det kommer jo an på forældrenes situation, hvad der er en rimelig tidshorisont at vente i, uddyber han og betegner selv en måned som en rimelig tidshorisont.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lange arbejdsuger og få kollegaer

Sektorchefen oplyser, at der hele tiden er bevægelse i, hvor mange dagplejere der er brug for i kommunen.

- Hvis nok forældre ønsker dagpleje, så opretter vi en stilling, for vi vil gerne give forældre de tilbud, som de efterspørger.

Men så er det, at udfordringen med at få stillingen besat melder sig.

- Det sker tit, at vi må genopslå stillingen, siger han.

- Men vi ansætter også jævnligt, så det er ikke umuligt, og vi synes også, at det er nogle gode dagplejere, vi får ansat, understreger han.

Ifølge sektorchefen kan manglen på kvalificerede ansøgere til stillingerne som dagplejere hænge sammen med den lange åbningstid på 48 timer om ugen, hvor man skal være til rådighed, den udfordring, det kan være at skulle indrette sit hjem som arbejdsplads, og at man ikke har en masse kollegaer. Det første er ikke til drøftelse i Lolland Kommune, oplyser Espen Fossar Andersen.

- Det sidste prøver vi at imødekomme ved at lave legestueordninger, hvor dagplejerne mødes på tværs.

Derudover har både børne- og skoleudvalget og økonomiudvalget indstillet til byrådet at godkende en ændring i styrelsesvedtægten for skole og dagtilbud, så dagplejen bliver sin egen decentrale enhed. Det skal både styrke ledelsens mulighed for at være tæt på dagplejeren i hverdagen og forældreinddragelsen i dagplejen.

Ændringen ventes godkendt på byrådsmødet torsdag 24. november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lolland er ikke alene med udfordringen

Ifølge FOA er der flere steder landet over udfordringer med at skaffe nok dagplejere, og fagforbundet forventer, at problemet bliver massivt i de kommende år. Ifølge fremskrivninger, som FOA har gennemført, betyder et et stigende børnetal og en stor del dagplejere nær pensionsalderen nemlig, at der frem mod 2030 vil være behov for at trække små 5.000 nye dagplejere til faget. I hvert fald hvis lige så stor en andel af de 0-2-årige børn til den tid skal kunne gå i dagpleje.

- Det er alarmerende mange dagplejere, vi kommer til at mangle, og vi kan ikke lukke øjnene for problemet, udtalte formand Kim Henriksen, Pædagogisk Sektor i FOA, allerede i juli 2022 i en pressemeddelelse.

Han opfordrede derfor kommunerne til at tage affære og sikre, at flere kan se sig selv som dagplejere. Det kunne for eksempel ske ved at sikre større fleksibilitet i arbejdet og ved at udforske, hvad der skal til for, at den enkelte kan få en hverdag som dagplejer til at fungere, foreslog han.

Endelig pegede FOA på muligheden for såkaldt stordagpleje som en vej til at skaffe flere dagplejere. Ved en stordagpleje kan tre voksne være sammen om at have op til 10 børn et sted, som ikke er i dagplejernes eget hjem – men i andre velegnede lokaler i et hjemligt miljø. Ordningen blev etableret under overenskomstforhandlingerne i 2021 og giver den enkelte dagplejer en arbejdsuge på 37 timer mod de 48 timer, de normalt har i eget hjem.

- Endelig skal vi fortælle, hvor fantastisk givende, arbejdet som dagplejer er. For det siger de alle: At det er fantastisk at være en tryg favn for de små børn. At se dem udvikle sig fra de tager deres første skridt og lærer at tale, til de lærer at spise selv – og får appetit på et børneliv med andre, så de bliver klar til at starte i børnehave. Den gode historie bærer vi alle et ansvar for at fortælle videre, sagde Kim Henriksen.

  • MAR børnesamba-28
    Der er cirka 75-80 dagplejere i Lolland Kommune. Arkivfoto: Ingrid Riis. 
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd