Annonce
Sport

Storfavoritter på hjemmebane

Team Sydhavsøernes Nicolaj Jørgensen var en af de fem spillere, der i sidste uge var ramt af coronasmitte, men han er klar igen til dagens kamp mod HC Odense. Foto: Ingrid Riis

Team Sydhavsøerne er kommet sig over coronaudbrud i truppen.

MARIBO Det er med Team Sydhavsøerne som store favoritter i eftermiddagens opgør i 1. division, når HC Odense kommer på besøg. Fynboerne kommer til Maribo på en sidsteplads i rækken og med kun syv point på kontoen, mens Team Sydhavsøerne har etableret sig i toppen på andenpladsen.

- Favoritværdigheden kan vi ikke løbe fra denne gang, og selvfølgelig er HC Odense et hold, vi bør kunne besejre, siger Sydhavsøernes træner Jakob Green, der dog er en smule usikker på, hvor holdet står efter mere end en uge med coronaudbrud i truppen.

I alt har fem mand været ramt denne gang.

- Det var første gang i torsdags, at hele truppen var samlet til træning i de seneste to uger, så helt optimalt er det selvfølgelig ikke, mener Jakob Green.

Team Sydhavsøerne blev ramt af coronavirus efter udesejren i Skovbakken forrige lørdag og trænede ikke i hele sidste uge, og fik også udsat kampen sidste fredag mod HEI af samme årsag.

Men nu skulle spillerne være friske igen, og der er ingen undskyldninger for ikke at levere en toppræstation, siger Jakob Green.

- Især på hjemmebane har vi befundet os rigtig godt og været rigtig skarpe, så det skal vi selvfølgelig fortsætte med.

Hvis Team Sydhavsøerne vil beholde placeringen i top-3, skal der også point på kontoen hver eneste gang, for de øvrige topkonkurrenter giver ikke ved dørene.

Således ligner det en trekamp mellem Team Sydhavsøerne, HØJ og Grindsted om plads 2 og 3, der giver oprykningskampe til Håndboldligaen. Alle tre hold har 23 point, mens der er otte point ned til femtepladsen. HC Midtjylland ser ud til, at være stukket af på førstepladsen med 28 point.

- Som rækken har udviklet sig, ville det være useriøst af os, ikke at gå efter anden- eller tredjepladsen, så det går vi selvfølgelig efter, lyder det stålfast fra Jakob Green, der godt er klar over, at man skal op i nærheden af 40 point, for at det kan lade sig gøre.

- Så vi er under pres hver eneste gang for at levere, understreger han.

Det samme kan man sige om dagens modstander HC Odense, men dagsordenen i den fynske klub er en ganske anden.

De kæmper om at undgå den direkte nedrykning, og lige nu ser det vanskeligt ud med udgangspunkt i en sidsteplads i rækken.

- Vi kæmper med næb og klør for at skrabe point sammen, men må erkende at det har taget lang tid at spille et nyt hold sammen bestående af spillere med niveau til bunden af 1. division og toppen af 2. division, siger fynboernes træner Daniel "Ludo" Nielsen, der erkender, at en udekamp mod Team Sydhavsøerne nok ikke lige er stedet, hvor bundplaceringen skal forbedres.

- Det er en gratis kamp for os. Team Sydhavsøerne har sgu fundet melodien i denne sæson godt hjulpet på vej af en meget stærkt spillende Nicolaj Jørgensen, men de har virkelig ramt tingene og undgået de udfald, de har haft de senere år, kommer det fra Daniel "Ludo" Nielsen, der kommer til opgøret uden et par skadede spillere i Sune Skovsen og Casper Dohn Nielsen.

- Det svækker os, erkender Daniel "Ludo" Nielsen.

Der er kampstart i Maribo-Hallen kl. 15:00.

Annonce
Annonce
112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Annonce
Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Indland

Lægeformand: 1500 ekstra kolleger vil løse mangel i yderområder

Guldborgsund

Sagde ja til at afløse Lisbet Dahl: Pernille Schrøder fik fem dage til at lære en hel revy

Indland

Sundhedsaftale sikrer op til 25 nærhospitaler og mere almen praksis

Lolland

Beboer afværgede brand

Lolland

Kongelig sommerballet på havnekaj

Vejret

Efter to sommerdage trækker køligere luft ind over landet

Lolland

Så sin bil forlade indkørslen

Guldborgsund

20 år med hospitalsklovnen Karla: Hun gør en stor forskel

Annonce
Guldborgsund

Antallet af sager om kriminelle unge stiger

Lolland

Broarbejde kan forsinke passagerer til færgerne

Sakskøbing

Nyt kobbertyveri

Lokal nyt

Tænketank: Elektriske sukkerfabrikker vil være meget billigere i drift

Guldborgsund

Rift om billetter til revy-forpremiere

Guldborgsund

X Factor castede sangtalenter: Nu handler jeg på min drøm

Guldborgsund

BILLEDER OG VIDEO: Hollændere høstede tulipaner på Falster

112

Ukrudtsafbrænding løb løbsk i tørken: Indsatsleder advarer

Annonce
Annonce