Annonce
Indland

Storm aflyser stribevis af færgeafgange og ændrer togplaner

Molslinjen har aflyst flere afgange på Samsølinjen mellem Kolby Kås på Samsø og Kalundborg på Sjælland. Flere afgange kan blive aflyst på grund af vejret. Herunder ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde. (Arkiv). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

DSB kører efter ændret plan på en række togstrækninger, mens adskillige færger er aflyst på grund af vejret.

Stormen Malik påvirker trafikken både på land og til vands.

En række færgeafgange er aflyst på grund af det kraftige blæsevejr, som stormen, der ventes at ramme Danmark lørdag eftermiddag, vil føre med sig.

Færgeselskabet Scandlines har aflyst afgangene mellem Gedser og Rostock fra lørdag eftermiddag frem til søndag morgen, oplyser selskabet i en meddelelse. Den normale sejlplan ventes genoptaget søndag formiddag.

Læsøfærgen har aflyst afgange fra Læsø og Frederikshavn lørdag eftermiddag og søndag morgen.

Senere afgange søndag kan også blive aflyst.

Color Line har aflyst alle deres afgange lørdag mellem Hirtshals og Kristiansand i Norge samt mellem Hirtshals og Larvik i Norge.

- Vi aflyser på grund af vores vejrprognoser. Det kommer simpelthen til at blæse for meget, siger Henrik Renneberg, der er administrerende direktør for Color Line Danmark, ifølge B.T.

Molslinjen har også aflyst flere afgange på Samsølinjen mellem Kolby Kås på Samsø og Kalundborg på Sjælland.

En række af Molslinjens færgeafgange over Kattegat er også aflyst. De planlagte ture mellem Aarhus og Sjællands Odde lørdag aften og søndag morgen er aflyst, oplyser rederiet ifølge B.T.

Det gælder de to sene sejladser lørdag og de seks første søndag morgen og formiddag. Lørdag er årsagen vinden. Søndag er det en kombination af vind og kraftig højvande i Odden.

Det oplyses også, at flere afgange kan blive aflyst på grund af vejret. Herunder ruten mellem Aarhus og Sjællands Odde.

Samsø Rederi har aflyst ti af weekendens afgange. Det gælder færgen mellem Aarhus og Sælvig og færgen mellem Hou og Sælvig.

Stormen rammer også trafik på landjorden. DSB kører efter ændret plan på en række togstrækninger.

Skal man eksempelvis frem og tilbage mellem Aalborg Lufthavn og Aarhus er det vigtigt at være opmærksom på, at lyntogene på strækningen ikke stopper mellem de to destinationer.

Regionaltogene mellem Aarhus, Fredericia og Esbjerg kører heller ikke. I stedet kan man benytte sig af InterCity-togene.

Fra lørdag klokken 16 indstilles driften på syv lokaltogsstrækninger på Sjælland, oplyser trafikselskabet Movia i en pressemeddelelse.

Det gælder Hornbækbanen, Gribskovbanen, Nærumbanen, Lille Nord, Frederiksværkbanen, Odsherredsbanen og Tølløsebanen.

Man vil søndag morgen tage stilling til, om og hvornår driften på de syv berørte strækninger kan genoptages.

Også biltrafikken vil blive ramt. Blandt andet ventes Storebæltsbroen lukket på grund af kraftig vind fra klokken 22.00 lørdag aften til klokken 10.00 søndag.

Og på E45 Vejlefjordbroen frarådes vindfølsomme køretøjer at passere på grund af den kraftige blæst. Det oplyser Vejdirektoratet lørdag formiddag.

På rute 9 Svendborgsundbroen frarådes vindfølsomme køretøjer også at passere på grund af blæst.

Citeret artikel hos B.T.
Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce