Annonce
Udland

Storm forårsager kaos i Istanbul og dræber mindst fire

Folk i Istanbul kæmpede med den stærke vind mandag. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Tage blev blæst af huse, og træer blev hevet op med rode, da en voldsom storm hærgede Tyrkiet mandag.

En kraftig storm ramte mandag Istanbul og andre dele af Tyrkiet og dræbte mindst fire mennesker.

Samtidig forårsagede uvejret kaos i Istanbul, hvor der bor 15 millioner mennesker.

Blandt ofrene er en kvinde, som døde i Esenyurt-distriktet i Istanbul, hvor stærke vindstød rev en del af et tag af. Det landede på kvinden og hendes barn.

Barnet pådrog sig kvæstelser, men overlevede.

Det rapporterer det statslige nyhedsbureau Anadolu ifølge nyhedsbureauet AP.

Guvernørkontoret i Istanbul oplyser, at tre andre mennesker blev dræbt i den tyrkiske storby mandag, herunder en udenlandsk statsborger. Det bliver ikke oplyst, hvor vedkommende er fra.

19 mennesker blev kvæstet. Tre af disse alvorligt.

Vindstødene væltede desuden et klokketårn omkuld, viser tv-billeder.

Derudover blev 33 tage blæst væk, 192 træer blev hevet op med rode, 52 trafiklys væltede, og 12 biler blev beskadiget.

Det viser en opgørelse fra bystyret i Istanbul ifølge AP.

Bosporusstrædet, der skærer gennem Istanbul, blev lukket for søfart, ligesom at færgetrafikken blev indstillet.

Den stærke vind tvang også myndighederne til at aflyse færgeforbindelser mellem kystbyerne Bodrum og Datca, skriver nyhedsbureauet DHA.

Mindst seks Turkish Airlines-fly, der skulle have landet i Istanbul, blev desuden omdirigeret til byerne Ankara og Izmir i stedet, oplyser en talsmand for flyselskabet ifølge AP.

Det er ikke kun i Tyrkiet, at voldsomt uvejr har kostet menneskeliv.

I Storbritannien rasede stormen Arwen i weekenden. Den kostede tre mennesker livet.

Ifølge BBC blev en 35-årig mand dræbt, da hans firehjulstrækker blev ramt af et træ i Aberdeenshire i det østlige Skotland fredag.

Samme dag mistede en skoleleder livet, da et træ væltede ned over hans bil i Antrim i det nordøstlige Nordirland. Derudover blev en anden mand dræbt, da han blev ramt af et faldende træ i Cumbria i det nordvestlige England.

Annonce
Annonce
Lolland

NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING

Annonce
Sport

Ny nedtur for Nykøbing FC

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

TEATERFORESTILLING MÅ SKIFTE UD I ROLLEBESÆTNING

Revyshow

DE "GAMLE" FEJREDE REVYEN

Femern

TYSK MINISTER: TYSKERNE SKAL SE MERE POSITIVT PÅ FEMERN-PROJEKTET

Lolland

LOLLANDS BORGMESTER: - SIG MIG, HVAD ER DET FOR EN VERDEN, DE LEVER I?

Revyshow

REVY-VETERANER BLEV HÆDRET

Lolland

SE BILLEDERNE: UNGDOMSSKOLE SØRGEDE FOR LARM OVER LOLLAND

Sport

KLAR TIL KAMP: KREATØREN ER TILBAGE FOR NYKØBING FC

Revyshow

NYKØBING FALSTER REVYEN FEJRET I STORT SHOW

Lolland

KOMMUNE VIL LÆRE BORGERNE AT STYRE PRIVATØKONOMIEN

Lolland

KLAP PÅ SKULDEREN TIL SOFIES FORÆLDRE

Guldborgsund

NY LEDER AF LANDSBYORDNING: - ALLE BØRN KAN LYKKES

Guldborgsund

NY JERNBANEBRO BLIVER MERE END DOBBELT SÅ DYR SOM FØRST BEREGNET

Lokal nyt

BENAMPUTATIONER: REGION SJÆLLAND VIL GENNEMGÅ ALLE JOURNALER FRA 2019 TIL 2021

Annonce
112

ENDNU EN MARKBRAND - HALMPRESSER UDBRÆNDT

112

TRODS TØRKEN: DERFOR ER DER IKKE AFBRÆNDINGSFORBUD - ENDNU

112

MARKBRAND SPREDTE SIG TIL HALMBALLER PÅ NABOMARK

112

INDSAT I FÆNGSEL SLOG SIN ADVOKAT

Koncert

VIL DU SE MERE? FLERE BILLEDER FRA RADIOENS STORE KONCERT I NAKSKOV

112

STJÅLET BIL BRÆNDTE

Koncert

SE BILLEDERNE: - HVAD SÅ, NAKSKOV - ER I KLAR …

Lolland

DANMARKSPREMIERE PÅ NY LADESTANDER

Annonce
Annonce