Annonce
Tema

Stormflod på Folketidende

Der var pænt fyldt og to billedskærme, da der var foredrag i Folketidendes kantine. Foto: Ingrid Riis

Vidende og vittig fortalte Anna-Elisabeth Jensen om diger og dæmninger til et tætpakket publikum.

De seneste måneder har Folketidende sat fokus på stormfloden 13. november 1872 for snart 150 år siden.

Avisen har gengivet erindringer fra tidligere mindedage, genoptrykt gamle artikler og senest udførligt skildret naturkatastrofen, som den blev beskrevet i samtidens aviser.

Søndag 6. marts nåede vi til nutidens sagkundskab, da souschef Anna-Elisabeth Jensen fra Museum Lolland-Falster fortalte om diger, dæmninger og dræninger til et interesseret publikum i Folketidendes fyldte kantine i Nykøbing.

Der er tale om den mest ødelæggende stormflod i Østersøen i nyere tid. Der var 80 omkomne på Lolland og Falster, talrige ødelagte huse, henved 400 havarerede skibe og formentlig skader i milliardklassen, hvis ødelæggelserne kunne omregnes til nutidskroner.

På næste side gengiver vi - med forfatternes tilladelse - en tekst fra en bog, der netop er undervejs: "Stormfloden 1872 - da Østersøen druknede Danmark" af meteorologen Peter Aakjær og oceanografen Erik Buch. Bogen, der fortæller om den vejrmæssige baggrund for katastrofen, er planlagt til at udkomme 13. november i år.

Anna-Elisabeth Jensen var en både vidende og vittig fortæller. Foto: Ingrid Riis

Landvindinger gennem tiden

Tørlægninger, inddæmninger og landvindinger var langt fra noget nyt, heller ikke i 1872, fortalte Anna-Elisabeth Jensen.

Allerede omkring 1840 var man godt i gang mellem de nordfalsterske næs med landvindinger ved Valnæs og Vålse, ved Næs på Østfalster og flere steder.

Til den mere kuriøse afdeling hører et tørlægningsprojekt for Bøtø Nor fra 1780'erne, som gik ud på at afvande Bøtø Nor via en kanal til Guldborgsund. Kanalen skulle være forsynet med en sluse, som åbnede, når vandstanden i Guldborgsund var lavere end i Noret. Selvlænsende altså!

Projektmageren havde dog tilsyneladende overset, at Bøtø Nor på den tid stod i forbindelse med Østersøen ved den daværende Rostocker Færgehavn i Norets sydlige ende.

I 1860'erne var man dog godt i gang med for alvor at tørlægge Noret, og ligeledes var der mange mindre dæmningsprojekter på det sydlige Lolland.

Alle disse arbejder blev dog grundigt sat over styr ved det usædvanlige højvande, stormfloden, i november 1872, hvor en pludselig vandstand 3,30 meter over dagligt vande - og med bølger ovenpå - oversteg alt, hvad man havde forestillet sig.

Per Skippers Hus: Den farvelagte tegning af Per Skippers hus i Gedesby efter stormfloden viser, hvorfor oversvømmelsen var så ødelæggende for den tids bindingsværkshuse. De ubrændte lersten mellem husets træskelet blev skyllet bort. Billede udlånt af Museum Lolland-Falster. Foto: Ingrid Riis
Annonce

De store diger

Mens stormfloden således satte tørlægningsarbejdet tilbage, kan man påpege, at den samtidig blev anledning til, at staten gik ind med lovgivning og hjælp og derved skabte basis for at gennemføre de store digeprojekter, som få år senere og endnu i dag beskytter både Sydfalster og Sydlolland med diger. Således Falsterdiget på knap 20 kilometer langs Sydfalsters østkyst, og Lollandsdiget på 64 kilometer fra Handermelle til Nakskov, der, som Anna-Elisabeth Jensen sagde, udgør Danmarks sydkyst.

Det lollandske dige var også en forudsætning for den senere tørlægning af Rødby Fjord.

Annonce

Et overophedet marked

Når vi i dag taler vi om et overophedet marked for anlæg og byggeri, er det pudsigt at tænke på, at det også var tilfældet i vinteren 1872-1873. Der var fuld gang i jernbanebyggeriet. Banen mellem Maribo og Bandholm var taget i drift i 1869. Banestrækningen mellem Orehoved og Nykøbing var åbnet i august 1872, og banestrækningerne mellem Nykøbing og Nakskov og mellem Maribo og Rødby endte med at åbne i 1874. Brødrene Fredriksens sukkerfabrik i Holeby blev også bygget i netop den periode.

Og så kom de store digebyggerier oveni.

Mens begge diger i mange år var omgærdet med en vis ærefrygt og krav om særlig beskyttelse, er Lollandsdiget siden 1990'erne og Falsterdiget for ganske nylig også åbnet for rekreative formål.

Anna-Elisabeth Jensen rundede sit foredrag af med en opfordring til at besøge nogle af de inddæmmede områder og de tilknyttede dæmningsanlæg. Hun nævnte Hages Dige mellem Rødbyhavn og Lalandia og Lyttesholm i Saxfjed Inddæmning, men hun anbefaler simpelthen, at man besøger det nærmeste inddæmmede område, hvortil der er offentlig adgang.

Også de små er fremmedartede, interessante og uforstyrrede naturområder.

Annonce
Annonce
Pilotstrejke

Lokalt par strandede i lufthavnen under SAS-strejke

Annonce
Fugleskydning

SØNDAGSJAGT PÅ FEM TRÆFUGLE

Annonce
Forsiden netop nu
112

SIGTET EFTER BRAND

Lolland

PØLSESNAK OM KRYDDERIER OG MEDISTER

Lotto

LOKAL LOTTOMILLINÆR

Badevand

TARMBAKTERIER I VANDET VED BADEANSTALT

Strejke

SAS: PILOTSTREJKE RAMMER OMTRENT 30.000 REJSENDE PER DAG

Lolland

HUN HAR VÆRET DØD I 200 ÅR - ALLIGEVEL FORTJENER HUN LIGTOG GENNEM SKOVEN

Beach Walk

FORBEREDELSERNE I FULD GANG

Field's

LOKAL MOR OG DATTER MIDT I SKUDDRAMA I FIELD'S

Filed's

BIOGRAFER HOLDER LUKKET GRUNDET SKYDERI I FIELD'S

112

BLEV VÆKKET AF BRANDALARM

Field´s

DE TRE DRÆBTE I FIELD'S ER TO 17-ÅRIGE OG EN 47-ÅRIG

Vejr

KØLIGT SOMMERVEJR VIL DOMINERE DEN KOMMENDE UGE

Field's

DET VED VI OM SKYDERIET I FIELD'S

Annonce
Field's

FIELD'S HOLDER LUKKET I MINDST EN UGE EFTER SKYDERI

landsstævne

STORSLÅET OG EFFEKTFULDT FARVEORGIE FRA EFTERSKOLERNE

landsstævne

EFTERSKOLEELEVER BEGEJSTREDE OVER OPLEVELSEN

Guldborgsund

KÆMPEBJØRNEKLO HAR VOKSET SIG STÆRK I TI ÅR MED BESPARELSE

Lokal nyt

En 22-årig dansk mand er anholdt efter skyderi i Fields

landsstævne

AFSLUTNING MED MANÉR: CARPARK NORTH, POPMUSIK OG GAMLE DANSKE SANGE

Lolland

OMBYGNING AF HAVNEBYGNING SKAL I UDBUD

Særlige steder

FLERE SÆRLIGE STEDER: KALLØGRÅ

Annonce
Annonce