Annonce
Guldborgsund

Storproduktion af husbåde i Orehoved

De tidligere husbåde fra Stern Hausboot er bygget efter tyske krav og stil. Nu skal de flydende ferieboliger laves efter et nordisk koncept i Orehoved. Foto: Stern Hausboot

Roser samarbejde for at få storproduktion af husbåde til Falster.

OREHOVED I konkurrence med udenlandske lokaliteter er det lykkedes at få placeret en ny, ambitiøs produktion af feriehusbåde i Orehoved på Falster.

Invest In Denmark fik en forespørgsel fra Stern Hausboot, der ønskede information om placeringsmuligheder i Danmark, samtidig med at virksomheden også undersøgte muligheder i Tyskland og Holland. Invest In Denmark kontaktede en række lokale danske erhvervsorganisationer, og Lolland-Falster leverede det bedste bud.

Tyske Stern Hausboot producerer feriehusbåde og forventer en årlig produktion på 100 flydende sommerhuse. Det vil skabe op mod 100 direkte og afledte arbejdspladser.

Etableringen af den store husbådsproduktion på Orehoved er et resultat af et samarbejde mellem en række private erhvervsaktører.

- Vi har set et forbilledligt samarbejde omkring den her virksomhedsetablering, siger udviklingschef hos Business Lolland-Falster, Mads Stærk i en pressemeddelse fra Business Lolland-Falster.

- Vi har set en ejendomsmægler, en advokat, en revisor og en bank, alle med en lokal forankring, som er gået i dialog med hinanden, og som har vist fælles vilje til at skabe et godt fundament for den tyske virksomhed.

- Som den lokale erhvervsorganisation kan vi i samarbejde med Invest In Denmark og Vækstfonden guide, rådgive og skabe nogle overordnede rammer for en virksomheds-tiltrækning, men det er lige så vigtigt, at der er både evne og vilje hos det lokale erhvervsliv til at få missionen til at lykkedes, siger Mads Stærk.

Jeanette Andresen har som indehaver af Andresen Erhverv stået for salget af den erhvervsejendom, hvor Stern Hausboot nu etablerer ny produktion:

- Som erhvervsmægler har jeg selvfølgelig en interesse i at sælge, men et salg skal skabe succes hele vejen rundt, og her så jeg en køber, som kan levere værdi til hele området. Derfor har sagen været lidt af en hjertesag for mig, siger Jeanette Andresen.

- Ja, vi har trukket lidt ekstra i den her sag. Selvfølgelig har vi det, for det kræver noget ekstra, når der er tale om en international virksomhed, supplerer advokat Kenneth Berg fra Bang/Brorsen & Fogtdal i Nykøbing.

- Forskellighed i sprog og jura mellem landene kræver særlig årvågenhed omkring alle former for juridiske dokumenter i en sag som denne. Men det skaber da også en særlig god samarbejdsånd mellem alle os involverede rådgivere, at det handler om at give en udenlandsk virksomhed en god start på Lolland-Falster, siger Kenneth Berg.

Sydbanks afdeling på Lolland-Falster er det lokale pengeinstitut, som sammen med Vækstfonden sikrede det økonomiske fundament. Herfra lyder det fra erhvervskundechefen, at den lokale forankring omkring den tyske virksomhed har været et væsentligt element.

- Som bank arbejder vi hver dag for at bidrage til væksten her i området. Det er derfor yderst positivt at være en del af et motiveret team, som har samme fokus og energi, siger erhvervskundechef, Stine Nørregren.

Og Thomas Henckel fra revisionsfirmaet Aage Maagensen ser det ligeledes som en kæmpe styrke, at vi lokalt har et så stærkt og tillidsfuldt netværk, som formår at arbejde sammen om opgaver.

De tidligere husbåde fra Stern Hausboot er bygget efter tyske krav og stil. Nu skal de flydende ferieboliger laves efter et nordisk koncept i Orehoved. Foto: Stern Hausboot

- Dejlig start på 2022

Borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen (S) slår også fast, at nye arbejdspladser er i høj kurs i Guldborgsund kommune, og at det er rigtig spændende med feriehusbådene, som kan være med til at styrke et turismeområde, der allerede er i vækst.

- Så det er en dejlig start på 2022, tilføjer borgmesteren.

Medejer af Stern Hausboot, Bernd Muckenschnabel selv, siger, at virksomheden har meget positive forventninger til markedet, og er meget tilfreds med placeringen.

- Via Invest in Denmark kom vi i dialog med erhvervsorganisationen Business Lolland-Falster, og herefter blev vi præsenteret for Vækstfonden, der har bidraget med finansiering. Vi er virkelig blevet taget godt imod både nationalt og lokalt.

- Det betyder meget, at vi føler os velkomne, og at vi har fået kompetent rådgivning, og vi er glade for at kunne vokse videre i Danmark og på Lolland-Falster.

Bernd Muckenschnabel kender det danske sommerhus-marked særdeles godt fra sin tid som direktør i Danmark for udlejningsbureauet Novasol i perioden 2005-2017. Så han ved, hvad de tyske turister vil have.

- Folk vil gerne bo på vandet, og kapaciteten er stor ved de danske kyster samt i nogle lystbådehavne og nedlagte industrihavne, og corona har forstærket folks ønske om at bo for sig selv, når de holder ferie, siger Bernd Muckenschnabel.

Han ser et stort potentiale i forhold til især de tyske turister og forventer, at kunderne vil være at finde både blandt private, campingpladser, udlejningsbureauer og ferieresorts.

De tidligere husbåde fra Stern Hausboot er bygget efter tyske krav og stil. Nu skal de flydende ferieboliger laves efter et nordisk koncept i Orehoved. Foto: Stern Hausboot
Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce