Annonce
Politik

Støjberg til Messerschmidt: Ingen grund til at slås internt

Formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg og formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt krydsede for første gang klinger i Radio4-programmet "Det blå hjørne" fredag formiddag. Folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige deltog også i debatten. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tre borgerlige politikere tørnede fredag sammen i debat om partiernes politiske ligheder og forskelle.

Der var lagt i kakkelovnen til fyrig debat mellem Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og formand for det nystiftede parti Danmarksdemokraterne Inger Støjberg fredag formiddag.

De to partiformænd tørnede nemlig sammen til debat i Radio4-programmet "Det Blå Hjørne", hvor folketingsmedlem fra Nye Borgerlige Lars Boje Mathiesen også deltog.

Tidligt i debatten annoncerede Støjberg, at hun ønskede at fokusere på fællesmængden mellem de tre partier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ingen grund til at slås internt. Kampen skal tages mod dem på banen i de røde bluser - ikke mod de andre i omklædningsrummet, sagde Støjberg.

Da Messerschmidt ved DF's sommergruppemøde onsdag luftede ønsket om en debat, var det med argumentet om, at det ville være godt for vælgerne at kende forskellen på DF og Støjbergs parti.

DF-formanden var derfor også hurtig til at spørge ind til Støjbergs holdning til de internationale konventioner, som DF ønsker at træde ud af.

- Det handler om politik. Derfor vil jeg gerne vide, hvor Danmarksdemokraterne står i forhold til konventionerne, sagde Messerschmidt.

Støjberg lagde vægt på, at det under hendes tid som udlændinge- og integrationsminister, da hun var i Venstre, faktisk lykkedes at ændre i dele af konventionerne.

- Vi kan ikke som et lille land stå fuldkommen alene. Vi har før været med til at ændre i konventionerne i forhold til statsborgerskab til kriminelle.

- Det kræver meget at ændre. Men jeg tror, at det er den rigtige og mest fornuftige vej, sagde Støjberg.

Under debatten kom trioen også omkring flygtningekrisen i 2015, hvor Messerschmidt mente, at den daværende regering svigtede.

- Når jeg kigger tilbage på den valgperiode, hvor Støjberg var integrationsminister, så skulle vi i DF have gået mere til stålet og væltet regeringen, sagde Messerschmidt.

Støjberg understregede, at hun dengang kæmpede for og var med til at indføre grænsekontrollen.

- Vi gik absolut til kanten dengang, og det var det helt rigtige at gøre, sagde hun.

Meningsmålinger har de seneste uger spået DF til at ligge omkring spærregrænsen, mens Danmarksdemokraterne står til omkring 11 procent af stemmerne.

Der skal senest afholdes folketingsvalg 4. juni, men Radikale Venstre har truet med at vælte regeringen, hvis ikke statsministeren udskriver valg inden Folketingets åbning den 4. oktober.

Under debatten blev Støjberg spurgt, om hun havde fået drukket Cola Zero med Venstres formand og statsministerkandidat Jakob Ellemann og formand for De Konservative Søren Pape.

- Jeg har haft nogle gode snakke med Søren Pape. Ellemann har endnu ikke fundet anledning til at møde mig. Men det kommer, ved jeg, svarede hun.

Politikere og kommentatorer har længe blevet spekuleret i, hvorvidt Pape også vil melde sit kandidatur som statsminister.

/ritzau/

  • Folketinget stemmer om hvorvidt Inger Støjberg er værdig til at sidde i Folketinget
    Formand for Danmarksdemokraterne Inger Støjberg og formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt krydsede for første gang klinger i Radio4-programmet "Det blå hjørne" fredag formiddag. Folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige deltog også i debatten. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op