Annonce
Skinner og veje

Sund & Bælt vil undersøge tunnel-løsning

Foto: Anders Knudsen/arkiv

Guldborgsund Kommune var onsdag til møder med Sund & Bælt og transportministeren om fremtiden for Kong Frederik IX's Bro.

Guldborgsund Kommunes borgmester John Brædder (G) og kommunaldirektør Søren Bonde var onsdag til møder i København med først Sund & Bælt og bagefter transportminister Benny Engelbrecht (S).

Kommunens repræsentanter var inviteret til hovedstaden i forbindelse med Sund & Bælts ønske om at lukke broklappen i Kong Frederik IX's Bro, der forbinder Lolland og Falster ved Nykøbing, i for evigt af hensyn til togtrafikken, når Femern Bælt-forbindelsen forventeligt engang er bygget færdig.

Møderne handlede mest af alt om at udveksle synspunkter, og det var derfor begrænset hvor meget nyt, der kom frem.

Dog fortalte Sund & Bælt ifølge John Brædder, at de har fulgt debatten lokalt, hvor flere har argumenteret for, at man bør bygge en tunnel til jernbanen, så broklappen fortsat kan gå op og i af hensyn til ikke mindst lystsejlerne, som ellers skal ud på en gevaldig omvej for at komme sydpå.

På den baggrund har Sund & Bælt besluttet, at man også vil undersøge fordele og ulemper ved en tunnelløsning.

- Vi fortalte kommunen, at vi skal lave et beslutningsindstillings-notat til ministeriet, og vi har også fortalt dem, at vi skriver, at der for os at se er tre hovedmuligheder: En fast bro, en klapbro eller en tunnel. Vi vil i notatet beskrive fordele og ulemper ved alle tre muligheder, men vi har lagt os fast på, hvad vi anbefaler, og det er stadig en fast bro.

- Vores holdning er stadig, at vi er bekymrede for, om det vil være muligt at opretholde den nødvendige stabilitet i jernbanedriften med en klapbro, og der er ikke sket noget, som har reduceret den bekymring, fastslår Sund & Bælts administrerende direktør Mikkel Hemmingsen.

Han tilføjer, at Sund & Bælt ser tunnelløsningen som den vanskeligste af de tre at realisere.
- Vi er nødt til at forholde os til, hvad der er råd til, og det er en stor beslutning, hvis der skal laves en tunnel. Den må højst have en stigningsprocent på 1,25 procent, så hvis det skal overholdes, skal terrænet begynde at falde ret langt fra selve tunnellen, oplyser Mikkel Hemmingsen.

- Vores ærinde er at få belyst, hvad der er op og ned i sagen, så dem, der skal træffe beslutningen (politikerne på Christiansborg, red.) har det rigtige grundlag at gøre det ud fra, og så bygger vi det, de beder os om, tilføjer Mikkel Hemmingsen og oplyser samtidig, at man har respekt for de synspunkter, der er kommet også fra de lokale sejlere.

Sund & Bælt regner med at kunne sende notatet videre til politikerne i midten eller slutningen af februar.

Efter mødet med Sund & Bælt var borgmester John Brædder og kommunaldirektør Søren Bonde til endnu et møde om broklappen, denne gang hos transportminister Benny Engelbrecht.

Ministeren havde dog ikke meget konkret nyt at fortælle efter mødet.
- Jeg har i dag (onsdag, red.) haft et møde med borgmester John Brædder fra Guldborgsund Kommune. Vi er enige om, at det er vigtigt, at vi har en tæt dialog om anlæg af det nye jernbanespor via Guldborgsund.

- Der er ikke truffet beslutning om at ændre klapbroen til en fast bro eller en anden teknisk løsning. Det kræver, at anlægs- og driftsloven for Femern Bælt-projektet skal ændres. Før det kan komme på tale, skal der udarbejdes et beslutningsgrundlag, som forligskredsen kan tilslutte sig, skriver Benny Engelbrecht i et mail-svar til Folketidende.

John Brædder følte på sin side, at både Sund & Bælt og transportministeren havde lyttet til kommunens argumenter.
- Jeg oplevede, at der var lydhørhed overfor vores synspunkter om, at det vil have store konsekvenser, ikke mindst økonomisk, både for sejlerne og for Guldborgsund Kommunes muligheder for at udvikle sig som kommune, hvis man lukker broklappen i. Og vi har gjort dem klart, at vi arbejder for, at broen skal forblive en klapbro, fortæller borgmesteren.

Han bifalder, at Sund & Bælt nu også vil undersøge mulighederne for en tunnelløsning, men tilføjer samtidig, at kommunens førsteprioritet stadig er en klapbro.

- Men i bund og grund handler det jo for os om, at man stadig skal kunne sejle igennem broen. Vi kommer til at kæmpe til det sidste for at bevare klapbroen, men i sidste ende er det forligskredsen bag Femern Bælt-anlægsloven, der bestemmer, siger John Brædder.

Han tilføjer, at kommunen og Sund & Bælt har aftalt at fortsætte dialogen og holde hinanden orienteret, hvis der kommer nye ting op i forbindelse med sagen.

John Brædder fortæller videre, at mødet med transportminister Benny Engelbrecht ikke endte med nogen løfter, da det ikke er ministeren alene, men den førnævnte forligskreds, som i sidste ende beslutter, om anlægsloven skal ændres. Og det skal i så fald være en enig forligskreds.

Der er ikke sat nogen endelig dato på, hvornår der senest skal træffes en afgørelse i sagen, men John Brædder forventer, at det formentlig sker inden sommerferien.

Annonce
Annonce
Lolland

TO SOGNE LÆGGES SAMMEN EFTER PRÆSTESTRID

Annonce
Kultur

STJERNE-DIRIGENT OG BIGBAND INDTAGER BY

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

TO BOLIGBLOKKE SKAL RIVES NED

Rejsegilde

NY STADIONHAL BLIVER DYRERE END VENTET

Gaslækager

ENERGISTYRELSEN: OVER HALVDELEN AF GASSEN ER UDE AF RØRLEDNINGER

Energikrise

FJERNVARMEKUNDER KAN ÅNDE LETTET OP

Gaslækager

RUSLAND VIL HAVE SAG OM GASLÆKAGER TAGET OP I FN'S SIKKERHEDSRÅD

Energikrise

JULESTJERNERNE LYSER KUN I FÅ TIMER

Gaslækager

MYNDIGHEDER INDKALDER TIL BRIEFING OM GASLÆKAGER ONSDAG - FØLG LIVEBLOG

Lolland

SNART KAN DU KOMME I INFRARØD SAUNA

Royalt

PRINS JOACHIMS BØRN MISTER PRINSESSE- OG PRINSETITLER

112

UNG BUTIKSTYV STAK AF, FØR POLITIET NÅEDE FREM

112

FORMODET FALSK BANKMAND ANHOLDT

Lolland

TRYKKET STEMNING: LILLE PLEJEHJEM TRUET AF LUKNING

Indland

SOL OG VIND SKAL HJÆLPES PÅ VEJ MED MIDLERTIDIGE ELMASTER

Annonce
Håndbold

NFH FORLÆNGER MED CHEFTRÆNEREN

112

STOPPET MED 1.700 KILO I OVERLÆS AF GRØNTSAGER

Guldborgsund

LOKAL MINKAVLER VIL IKKE HAVE DYR I BURENE IGEN

Lolland

SKEPTISK BYRÅD GODKENDTE PARTNERSKABSAFTALE

Guldborgsund

ÆLDRE SAGEN SØGER FLERE SKOLEVENNER

Erhverv

DANSKE NETBUTIKKER MANGLER MÆRKNING AF FARLIGE VARER

112

MAND FUNDET DØD I HAVNEBASSIN

Gasledning til LF

SELSKAB KLAPPER I OM GASLEDNINGEN

Annonce
Annonce