Annonce
Energikrise

SVØMMEHAL SKAL HAVE STORT SOLCELLEANLÆG PÅ TAGET

Erik Vind fra Femern Belt Energy skal levere solcelleanlægget til Rødby Svømmehal, hvor bestyrelsesformand Niels Hoff er glad for, at man fik idéen inden elpriserne gik helt amok. Foto: Jan Knudsen
Elregningen er næsten tredoblet i svømmehal, men et nyt solcelleanlæg kan spare mange penge.

RØDBY: Selv om en opvarmning af Rødby Svømmehal sker med fjernvarme, kan bestyrelsen sagtens mærke, at elpriserne er gået helt amok i de seneste måneder.

De 90.000 kilowatt-timer, som svømmehallen bruger, er, uanset om der er åbent eller lukket, for det er pumper, cirkulation og ventilation, som bruger strømmen.

- I efteråret kunne vi se energipriserne begynde at stige, og vi har i et par år tænkt på at få solceller på taget af svømmehallen, men det gjorde ideen mere konkret, fortæller formand Niels Hoff.

Annonce

Læs også: Forretninger slukker for lyset

Sidste år i august havde vi en elregning på 18.000 kroner, og den var i år steget til 47.000 kroner. Den udvikling ser ud til at fortsætte, og vi ser ingen ende på det.

Niels Hoff, bestyrelsesformand

Svømmehallen tog kontakt til  Femern Belt Energy, hvor direktør Erik Vind var klar til at gribe bolden.

Selskabet, som fokuserer på grøn energi, blev stiftet sidste år og er en del af virksomheden YellowTec.

- Vi leverer solceller, varmepumper, ladestandere og rådgivning omkring grøn energi, forklarer Erik Vind.

Vil give en synlig besparelse

Femern Belt Energy har eksempelvis leveret 1.200 varmepumper til tunnelbyen FLC Village og vil i løbet af de kommende måneder levere yderligere 500 til Adapteos byggeri i nærheden af Lalandia.

Hos Femern Belt Energy leverede man, efter en dialog med svømmehallen, et oplæg til en løsning med solceller på taget, og 24. februar blev der søgt om byggetilladelse.

Den kom i hus for små 14 dage siden, og dermed kan projektet nu sættes på skinner.

- Svømmehallen får et anlæg, som kan producere næsten 53.000 kilowatt, og det vil give en besparelse, som er synlig for svømmehallen, og samtidig sikre en hurtig tilbagebetalingstid, siger Erik Vind.

Oprindelig var det tanken, at anlægget skulle være betalt tilbage efter tre til fire år, men med de energipriser, der er i øjeblikket, kan svømmehallens bestyrelse måske allerede om to til tre år have hentet investeringen hjem.

Annonce

El-regning på 47.000 kroner

Anlægget bliver bredt ud over taget og kommer til at bestå af 144 paneler, som hiver godt med energi ud af de solstråler, som i høj grad forkæler Lolland.

Men langt fra hele taget bliver fyldt ud, selv om der er lov til det med byggetilladelsen.

Læs også: Stigende energipriser fører til aflysninger af sommerhus-bookinger

I svømmehallens bestyrelse håber man, at der med tiden bliver mulighed for at hjælpe enten børnehaven ved siden af eller motionscentret overfor med grøn energi.

Sådan bliver solcelleanlægget på svømmehallens tag bygget op. Det flade tag er ideelt til at montere solceller på. Illustration: Femern Belt Energy

I første omgang er det dog svømmehallens egne udgifter, som skal bringes ned.

Selv om der ikke bruges el til at varme hverken vand eller luften op, kan en lille svømmehal sagtens mærke prisstigningerne.

- Sidste år i august havde vi en elregning på 18.000 kroner, og den var i år steget til 47.000 kroner. Den udvikling ser ud til at fortsætte, og vi ser ingen ende på det. De store regninger tynger økonomien her i svømmehallen, og så meget har vi heller ikke at gøre godt med, slår Niels Hoff fast, der forventer, at solceller kan dække 60 procent af forbruget.

Annonce

Svømmehallen gør en forskel

Hos Femern Belt Energy er svømmehallen en prioriteret kunde.

- Rødby Svømmehal drives af ulønnet arbejdskraft og er med til at udvikle både samfundet og de behov, der er i området. Her har de oplevet både op- og nedture, men det er nogle, som kæmper for deres lokalområde, siger Erik Vind.

Efter hans mening skal man sikre, at ikke mindst tilflytternes behov kan honoreres.

- Der er behov for fritidsaktiviteter og motionscenter i nærheden, og jo mere disse steder fremelskes, desto bedre bliver området, slår han fast.

Rødby Svømmehold har trodset modgangen

  • Rødby Svømmehal blev i februar 2015 lukket øjeblikkeligt af Lolland Kommune med et strakspåbud efter længere tids usikkerhed om svømmehallens fremtid. En større renovering fik ikke kommunal opbakning, og i stedet for blev stedet lukket, da en rapport mente, det var uforsvarligt at have gæster i hallen.
  • Svømmehallens støtteforening gik i aktion, og med en stor lokalopbakning blev der samlet penge til at udbedre de værste skader. Svømmehallen kunne derfor genåbne i maj. Imens fortsatte arbejdet med at samle penge til den helt store renovering. 
  • En kæmpe donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond og et anlægstilskud fra Lolland Kommune gjorde, at den store renovering kunne begynde i maj 2019, og i januar 2020 genåbnede en gennemrenoveret svømmehal.
  • Lykken var dog kort, for snart efter lukkede coronapandemien ned for brugen af svømmehaller.
  • Da restriktionerne blev hævet, vendte svømmerne tilbage, og der er nu masser af aktiviteter i svømmehallen.

Bestyrelsen i Rødby Svømmehal gik til Femern Belt Energy, fordi selskabet er lokalt forankret, og har efterfølgende glædet sig over en rigtig god sparring og hjælp om projektet.

- Vi bevægede os lidt på glatis, for der er mange sælgere derude, som gerne vil levere solceller til svømmehallen. Det betød også noget, at vi i fremtiden har firmaet tæt på, så de nemt kan servicere anlægget, forklarer Niels Hoff.

Netop det lokale er noget, som Erik Vind også vægter højt.

Annonce

Klar i begyndelsen af 2023

- For mig er det vigtigt, at jeg har lokale folk, som er uddannet til vores produkter, og vores ansatte bor på Syd- og Midtlolland, siger han.

I løbet af de kommende to måneder vil arbejdet med solcellerne begynde, og går alt, som det skal, vil anlægget være i produktion i begyndelsen af det kommende år - og tidsnok til rigtig at komme i sving, når solen bager ned over Rødby.

Solcelleanlægget, inklusive alle omkostninger til eksempelvis ingeniørberegninger, koster lidt over en halv million kroner.

Bestyrelsen i Rødby Svømmehal søger 15 procents anlægstilskud i kommunen, men resten af pengene finansierer man selv, og så glæder man sig ellers over, at man fik taget springet mod en mere grøn løsning i februar, inden krigen i Ukraine besværliggjorde processen yderligere.

Læs også: Bageri tvunget til at lukke

Læs også: Elregningen er firedoblet hos købmand

Annonce
Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Annonce
Annonce
112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

112

16-ÅRIG SPRITBILIST STANDSET

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Lolland

KOMMUNE KLAGER OVER ARTIKEL I UGEAVIS

Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

BUS UNDERSØGT: INGEN VILLE KENDES VED KUFFERT

112

ÆGTEPAR OPSØGT OG FORSØGT AFPRESSET I DERES EGET HJEM

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Vejr

OVERGANGEN TIL DECEMBER BYDER IKKE PÅ RIGTIGT VINTERLIGT VEJR

Lolland

- JEG PRØVEDE AT RÅBE OP, MEN JEG BLEV KASTET RUNDT

Guldborgsund

- JEG VIL BARE HAVE MINE PROJEKTER TILBAGE

Indland

PATIENTERS VENTETID PÅ UDREDNING OG BEHANDLING STIGER I HELE LANDET

Indland

OLIEPRISEN DYKKER IGEN - BENZINPRIS LIGGER OMKRING NYTÅRSNIVEAU

Annonce
Lolland

MASSER AF JULELYS OVER LOLLAND

Guldborgsund

PÅ STOFFER MED VÅBEN I LASTBILEN

Erhverv

BUTIKKER FIK OVERRASKENDE TRAVLR PÅ BLACK FRIDAY

Guldborgsund

HER KAN DU SNART HENTE SUSHI

Håndbold

USKARPE NFH TABTE TIL ODENSE

Juletid

DET ER STADIG MULIGT AT SKAFFE JULEANDEN

Guldborgsund

KRIG OG KLIMAKRISE ER EN DEL AF PRISBELØNNET LOLLIKS HVERDAG

Annonce
Annonce