Syvende dag efter stormfloden

Først nu, en uge efter den store oversvømmelse, får vi for alvor at vide, hvor slemt det står til på det sydlige Lolland.

Vi er nået til den syvende dag efter stormfloden 13. november 1872 i denne skildring af begivenheden, som den kunne opleves gennem Lolland-Falsters Stiftstidende (1835-1960), som på den tid var den største avis på Lolland-Falster.

Det er femte gang, ”Stiften” bringer nyt om stormfloden, og vi er ved at have fået overblik over situationen, både på landsplan og lokalt. Indsamlingerne er i gang til de nødlidende, og der skal snart være bazar.

Men måske læseren har undret sig over, at der stadig mangler nyt om katastrofen på Lolland?

Med nutidens øjne ved vi, at der omkom 80 mennesker i stormfloden på Lolland og Falster, heraf halvdelen på Sydfalster, som vi også har set meget om i den gamle avis. Men at det var så slemt også på Lolland har avisen endnu ikke fortalt.

I dag får vi forklaringen: De første meldinger var så ”gyselige”, at avisen havde svært ved at tro dem. Men nu viser det sig, at de var sande: Alene i Gloslunde Sogn druknede 26 mennesker, måske flere.

Det fremgår også, at vandstanden under stormfloden var så høj, at Rødby Fjord og Nakskov Fjord flød sammen og derved gjorde egnen omkring Rudbjerg på det sydvestlige Lolland til en ø.

Det er her, vi ser årsagen til, at det sydlige Lolland i dag er beskyttet af det mere end 60 kilometer lange dige fra Handermelle til Nakskov.
Efter en række ”indenlandske efterretninger” kommer beretningen om katastrofen på Lolland under rubrikken: Nakskov.

Lolland-Falsters Stifts-Tidende
Nr. 294. Onsdagen den 20de November. 1872

Indenlandske efterretninger
Hs.Maj. Kongen har, som ”Dags-Tel.” har erfaret, straks efter at de første efterretninger om den orkanagtige storms virkninger var indløbet, ladet tilstille de lokale komiteer – foreløbig navnlig dem i Kjøge og Præstø – betydelige bidrag til lindring af den første nød. Hds. Maj. Dronningen har efter forlydende taget initiativet til afholdelsen i næste uge af en stor koncert – der tales om, at Glashallen i industriudstillingsbygningen endnu denne gang vil blive benyttet – til indtægt for de ved orkanen og oversvømmelserne skadelidte.

Den sydsjællandske Jernbane. ”Fædrelandet” meddeler, at arbejderne med at istandsætte den ødelagte dæmning sydfra er nået til Kjøge, så at den regelmæssige forbindelse mellem Kjøge og Masnedsund er genoptaget. Strækningen nordpå til Havdrup ventes først farbar om nogle dage.

Stormfloden. 14 strandinger fra Stevns kyst er anmeldte for politikontoret i Storehedinge, nemlig 4 udfor Strøby, 2 udfor Magleby-Holtug, 2 udfor Tommerup, 2 udfor Rødvig, 2 udfor Høistrup og 2 udfor Lund. (Stevns Av.)
Ved Faxe Ladeplads er, ifølge ”Faxe Av.”, nogle og tyve større og mindre fartøjer den 13de til dels eller aldeles ødelagte, idet de af den voldsomme sø er drevet ud af begge havnene ud over stenmolerne og op på land, ja, enkelte står endog på grund på vejen mellem Faxe Å og Ladepladsen. Dog lykkedes det med megen anstrengelse en del af egnens beboere at redde skibenes mandskab med undtagelse af enkelte, hvoraf nævnes føreren af båden ”Garibaldi”, Hans Larsen, som trods al anstrengelse for at holde sig over vandet, indtil redningsbåden ankom, måtte bukke under for de frådende bølger, før den tililende båd nåede ham. (-)

På Bornholm har orkanen anrettet betydelige ødelæggelser; værst har ifølge ”Born. Amts-Tid.”, Allinge lidt i uvejret, idet havnen er aldeles ødelagt, alle fiskerbådene enten ituslåede eller sunkne, skonnerten ”Robert” af Rønne og en lille jagtskonnert ituslåede og stående halvt i vandet og halvt på landet; adskillige ejendomme har lit betydeligt ved højvandet, og skaden i det hele anslås for denne lille by til over 100.000 rdl. (-)

Fra Gråsten meldes, at vandfloden gennembrød stendiget ved Fiskenæs og derpå oversvømmede størstedelen af byen. Over 50 familier har mistet deres ejendele og er husvilde. Bladene anråber regeringen om skyndsom hjælp. Ved Vemmingbund står der af 9 huse kun to; Sandbjerg vandmølle er borte; teglværket ved Nybøl Nor er ligeledes bortskyllet; flere mennesker er druknede; i Satrupskov er 4 huse, heriblandt et ganske nyt, bortrevne. Langs med Alssunds bredder stod vandet 10 fod over daglig højde. (-)

Den efter ”Naksk. Av.” optagne meddelelse om Saxfjeds oversvømmelse må berigtiges derhen, at ”Fabrikken Lolland” ikke lider noget tab derved, eftersom gården først overdrages til aktieselskabet den 1. maj 1873, til hvilken tid skaden vil være restaureret.

Nakskov, den19de november. Stormflodens ødelæggende omfang for vor egn lader sig nu temmelig nøje bestemme.

De oplysninger, der overalt indløber fra de forskellige sogne og egne, sætter det uden for al tvivl, at to tredjedele af Lollands Sønderherred har stået under vand, mens derimod Nørreherred, hvis kyster ikke grænser til Østersøen, hvor vandstanden i det mindste var 4 fod højere end nord om landet, er langt mindre medtaget.

Af Sønderherred er atter den sydlige del mest hærget, ganske naturligt fordi vandet i Østersøen nåede en så overordentlig højde og orkanen til dels bar på landet.

De efterretninger, der i de første dage indløb fra egnen om Gloslunde, måtte man stille sig tvivlende overfor, så gyselige var de i deres enkeltheder og helhed; men de har desværre bekræftet sig i deres fulde omfang. Gloslunde Sogn har i bogstavelig forstand været komplet overskyllet og tilstanden derude er således aldeles fortvivlet. Vandet skyllede fra syd ind over egnen en hel mil op i landet, og overskyllede ved Baadesgaard endog strækninger, der ligger 12 fod over dagligt vande.

Ved Baadesgaard og Gabrielsminde mødtes stormfloden fra nord og syd og afskar således for en tid den vestlige del af landet til en ø. I Gloslunde Sogn er næppe 10 gårde blevet stående, mens en stor del af sognet har haft mere end 9 fod vand over sig og her er altså alt ruineret, bortskyllet, sporløst forsvundet, både ejendom og mennesker.
Der er i sognet druknet 26 mennesker, muligvis flere, som man savner efterretninger om.

Halvøen Hummingen, der skyder sig ned mod syd i Østersøen, er endnu overskyllet og bliver næppe nogensinde land mere. Alle beboerne her er druknede; hele familier, mand, kone og 6-7 børn er sporløst forsvundne med hus og ejendele, opslugt af bølgerne.

Hoby har været skuepladsen for lignende rædselsscener; et par træk af disse vil vi anføre. En mand og en hustru flygtede for vandet op på taget af deres bolig, men floden steg; man så dem holde hinanden trofast i hånden med døden for øje; da skiltes huset, bølgerne rev konen med sig på en del af bygningen, der forsvandt i Østersøen, mens manden blev tilbage på resten og senere på vidunderlig måde frelstes ved en bjælke, hvorpå han drev om.

En gammel kone søgte ligeledes sin tilflugt til taget; men huset styrtede sammen og hun faldt ned på en væv, der flød bort med hende til hun nåede et piletræ; i toppen af dette tilbragte hun natten i selskab med sin kat, som havde taget sæde på hendes skulder, mens bølgerne brusede om hende. Først om morgenen blev hun frelst i en båd.

Ved oversvømmelsen af ”Saxfjed” drev 11 mennesker om på et tag, der gyngede rundt på bølgerne, hvert øjeblik truende med at skilles ad; først sent nåede man at frelse dem ved både, der på vogne var hentede fra Mariebo og Søholt, og da de ulykkelige kom i land og slap dødsangsten, faldt de deres redningsmænd om halsen og græd af glæde.
Her træffer vi på et af de ophøjede og skønne træk af mod og åndsnærværelse, som kun kommer frem, når store farer og ulykker mødes, som det gælder at bekæmpe. Propr. Frederiksen på Baadesgaard og broderen på Nøbbøllegaard står her som et smukt eksempel på åndsnærværelse og mod under faren; under deres personlige ledelse og ved deres konduite og virksomme hjælp frelstes de ulykkelige fra døden.

Den samme behjertethed, åndsnærværelse og rastløse higen efter at bringe hjælp, hvor den var nødig, har skolelærer Lund i Landet udvist; ved hans bistand er mange menneskeliv frelste. Ethvert hus, der blot nogenlunde kan beboes, er overfyldt af husvilde; alle bo på lofterne da de nederste vægge er bortskyllede; i Gloslunde og Græshave sogne er alene flere hundrede husvilde indkvarterede på de nogenlunde beboelige steder. En lignende ødelæggelse, som den, der har ramt Gloslunde og omliggende sogne, har også hjemsøgt Kramnitse og Riddertoften, der i en forfærdelig grad er ødelagte og hvor ligeledes flere mennesker er druknede.

Fra herredsfogeden på Langeland er der indløbet meddelelse hertil, om at der langs kysten af Langeland ligger dynger af opdrevet gods, døde kreaturer, penge, møbler og vragstumper, der alt sammen bærer præg af at være bortført af vandfloden fra egne i S. Herred. (Rk. Av.

Rødby-egnen, den 17de novbr.
Hr. redaktør!
Lige hjemkommen fra et sognemøde, der holdtes for at indsamle bidrag til de mange i Errindlev og Olstrup sogne, der ved oversvømmelsen den 13de ds. er bragt i den største elendighed, føler jeg trang til at fortælle lidt om, hvad jeg i aften har set, og giver Dem lov til at benytte mit brev til offentliggørelse i Deres ærede blad.

Jeg må da forudskikke den meddelelse, at disse sogne har lidt overordentligt ved vandfloden, dels fordi der var opstået hele byer på de gamle, svagt inddæmmede fællesgræsninger langs stranden, at meget lidt af dem blev skånet af vandet, og at således størstedelen af vore mindste jordbrugere for øjeblikket er husvilde, idet deres boliger nu stå uden vægge og skorstene. Vort sogneråd havde straks nedsat komiteer til at undersøge skadens størrelse og indbudt til førnævnte møde, hvor provst Blume varmt og indtrængende lagde os de nødlidendes sag på hjerte. På selve mødet blev der tegnet pengebidrag på 800 rdl.

Foruden at sognerådets formand, hr. lensbaron Bertouch-Lehn, skænkede 100.000 stkr. brændte mursten, 30.000 stkr. råsten og 10 favne tørt bøgebrænde (af stenene skulle de vandlidte beboere i Tågerup Sogn have deres part). At pengebidraget vil vokse til over 1.000 rdl. tør vistnok sikkert ventes, skønt det indkomne vel langtfra vil dække en tredjedel af tabet hos de fattige, så må det dog påskønnes, at indsamlingen gik så godt, især når man tager hensyn til at næsten alle de ydende selv har lidt store og følelige tab veddenne lejlighed i oversvømmede jorder, og privat hjælpe de husvilde på mange andre måder. (-)

Hr. Redaktør!
Da De efter ”Naksk. Av.” har optaget en artikel, hvori der ankes over autoriteternes (altså politimesterens og byrådets) virksomhed her i byen under og efter stormfloden, så bede vi Dem optage nærværende linjer, for at en slig anke ikke skal stå uimodsagt.

Vi skulle fuldstændig indrømme pressens berettigelse til at kritisere; vi kritisere som oftest selv i samtale med andre; men dette er ét, og et andet er igennem offentligt blad at kaste en art skygge på mænd, der derved bedømmes vrangt over hele landet. Det er vitterligt for alle her, at byens politimester, borgmester Brücker, i forbindelse med hans fuldmægtig øjeblikkelig var tilstede på det mest udsatte sted hos os, den såkaldte Madeskov, der er beboet af en mængde fattige familier; de vadede her i flere timer i vand for, efter at have erholdt vogne fra byen, at drage omsorg for, at beboerne og deres smule tøj på hensigtsmæssigste måde reddedes. Det er ligeledes vitterligt, at flere af byrådets medlemmer var på benene flere dage for at yde assistance med råd og dåd, og da navnlig købmand Aug. Freuchen.

Byrådet satte straks et cirkulære i gang fra dør til dør for at indsamle bidrag til den øjeblikkelige hjælp – og denne måde er mange gange hensigtsmæssigere end et opråb i avisen, der altid kan komme. Hvad angår spørgsmålet om digets gennembrud for at skaffe afløb for vandet i Byfogedsøen, da kunne hensigtsmæssigheden heraf være stor tvivl underkastet; for øvrigt var denne sag under diskussion blandt de tilstedeværende kyndige mænd; og hvad redaktørens senere bemærkning angår om ”sandsække”, da tør vi dristig forsikre ham, at vandet, hvis det var steget på ny, snart skulle feje sandet bort, og hvor skulle for øvrigt sandet komme fra?

Det er såre let at bruge sådanne udtryk som: ”ingen energi”, ”ingen overordentlig kraftanstrengelse” osv.; men det er uberettiget at anvende dem mod mænd, der efter de flestes mening have anvendt deres bedste flid for at lindre ulykken efter deres skøn, og vi kan forsikre ”Nakskov Avis”s redaktør om, at den større del af hans medborgeres mening er, at man må være autoriteterne tak skyldig for deres virksomhed.
Nakskov, den 19de novbr. 1872. Ærb. H.

________________

I den store flok, som stormfloden den 13de ds. berøvede alt, hvad de ejede, befinder sig også den hæderligt bekendte, kraftige, joviale, men tillige gudfrygtige 88-årige olding, gartner Bodenhagen, der opholdt sig hos sin svigersøn, lærer Carstensen, på Bøtø. Så nærgående var de grådige bølger imod ham, at han på sin sørejse på taget af Bøtø Skole kun foruden sin daglige beklædning fik nappet en tynd frakke, som skæbnen havde været ham så gunstig at ophænge for ham i en pil, han sejlede forbi. End ikke sin kære tobakspibe tillod den vrede Neptun ham at tage med på sin ufrivillige rejse; men dette ”dybtfølte savn” fik den brave gamle dog afhjulpet så snart han kom til en ven, der ved at skatte den kostelige tobaksurts oplivende virkninger på sindet og derfor forstod savnet; men den gamle savner jo endnu meget, og skulle der være en eller anden, der specielt havde lidt tilovers til denne i sin høje alder hårdt hjemsøgte mand, der nu opholder sig her i byen hos maler Carstensen, så antager indsenderen, at dette vil blive modtaget med taknemlighed af ham eller i hans mulige fraværelse af hans døtre, Madame Carstensen og Madame Møller på Vestensborg Mølle. – Indsenderen må dog udtrykkelig bemærke, at disse linjer er skrevne aldeles uopfordret og kun af interesse for den frejdige, højtbedagede gubbe. V-m.
________________________

Anmodning.
Hr. pastor Koch ville vist kunne berede mange en hjertelig glæde, hvis De ville og kunne få lejlighed til at holde måske helst en Aftenopbyggelse i et større lokale i denne uge og gentage den for den sorgfulde så trøsterige og for den heldigere stillede så vejledende prædiken, som De i søndags holdt i Klosterkapellet, hvor kun få kunne glædes ved den. En talrig tilhørerkreds vil vist ikke komme til at mangle. H.

_________________________________________________________________

Opfordring.
Da en i Nykøbing sammentrådt komite alt har udstedt opfordring om indsamling af bidrag til de vandlidte på Sydfalster således, at klmiteen selv modtager og fordeler det til disse vandlidte indkomne, medens den hovedkomite, der forventes dannet for hele Stiftet, ikke overtager dette hverv, har vi under disse omstændigheder anset det rettest at udvide vor virksomhed til samtlige vandlidte beboere på Lolland, til hvilken ende vi ville søge vor komite suppleret med medlemmer fra de øvrige skadelidte kommuner her på landet. Som en følge heraf anmoder vi om, at de bidrag, der i henhold til vor tidligere opfordring måtte blive indsamlede af by- og sognerådene i de ikke skadelidte kommuner på Lolland, kunne blive indbetalte til en af os undertegnede, og skulle vi da samvittigshedsfuldt og efter bedste skøn fordele, hvad der betroes os. Men nøden er stor og en hurtig hjælp påtrængende nødvendig, hvortil vore egne kræfter desværre er aldeles utilstrækkelige.
L. Smith, Jacobsen, Aug. Engquist, Rødby, Bertouch-Lehn, Lungholm. Erhard Frederiksen, Nøbbøllegaard. Rosen, Christianssæde. P. Frideriksen, Kjærstrup. Jørgensen, Søholt. Troiel, Nebbelunde. Hans Eriksen, Hyldtofte.
_____________________________________________________________

BAZAR
i Industribygningens store Sal.
For at hjælpe til at lindre den store nød, som er opstået her på Falster ved Stormfloden den 13de d.m. har Industri- og Håndværkerforeningen besluttet at afholde en Bazar med Tombola i Industribygningens teatersal den 13de, 14de og 15de december.
Vi tillader os at bede alle, både i byen og på landet, at tilsende os gaver i dette øjemed, idet vi er overbeviste om, at mange med glæde vil give deres skærv, for derved efter evne at bidrage til at råde bod på den berørte store ulykke.
Nykøbing, i november 1872.
Chr. Haagensen. K. Knudsen. C.W. Palm. L. Höyem. J.F. Nielsen. L. Koch. W. Hyllested. J. H. Lövström. M. Møller.
Underskrevne tiltræde ovenstående anmodning og modtager ligeledes gaver af enhver art til bazaren og i det nævnte øjemed.
Sophie Michelsen. Hanne Ancher. Nicoline Dresler. Vilhelmine Leifer. Sophie Lassen. Olavia Jensen. Marie Helmö. Christiane Krebs. Marie Haar. Vilhelmine Laub.