Annonce
112

Terrortiltalt lånte brors lejlighed til kemikaliekøb

To brødre på 35 og 37 år samt den enes hustru er ved Retten i Holbæk tiltalt for at have haft planer om terror. De nægter sig alle skyldige. Kvinden og hendes mand er blevet afhørt i retssagen, og tirsdag begyndte afhøringen af den 37-årige. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

En 37-årig syrer nægter at have medvirket til forsøg på terror. Hans lillebror anklages for at lave bombe.

En 35-årig syrisk mand var ifølge anklagemyndigheden godt i gang med at fremstille én eller flere bomber, som skulle bruges til terror.

Men også mandens 31-årige hustru og 37-årige bror sidder på anklagebænken i Retten i Holbæk med en tiltale om medvirken til forsøg på terror.

De tre nægter sig alle skyldige, og tirsdag er det den 37-åriges brors tur til at svare på spørgsmål. Han afviser igen og igen at kende til kilovis af kemikalier, som blev fundet i broren og svigerindens hus i Holbæk.

Annonce

- Nej, lyder svaret.

Sagen opstod i begyndelsen af 2021, da tysk politi tippede om, at der var bestilt flere kilo kemikalier til den 37-åriges lejlighed i den tyske by Dessau. Bestillingen blev også knyttet til den 35-årige bror i Danmark.

Den 37-årige syriske mand forklarer, at han havde lånt sin lejlighed til lillebroren, men vidste ikke, at han ville bestille kemikalier dertil.

- Min bror beder mig om nøglen. Han siger, at han skal på tur. Han skal bruge min lejlighed, i stedet for at han skal bo på hotel, siger storebroren.

Selv om han havde lejligheden i Tyskland, boede han også hos sine forældre i Holbæk. Derfor var han ikke selv på det tidspunkt i Tyskland.

Han fortæller, at han dog ved, at lillebroren tidligere har bestilt fyrværkeri til den tyske lejlighed. Han har også hentet det for ham.

Den 35-årige lillebror har i et tidligere retsmøde fortalt, at han bestilte kemikalier, fordi han lavede kanonslag. Det var hans store hobby, og han lavede det også til andre. Storebroren bekræfter interessen.

- Han er meget afhængig. Han elsker fyrværkeri, siger den 37-årige.

I hans lillebrors og svigerindes hus blev der i februar 2021 fundet 16 kilo kemikalier, tændsnor og stålkugler, som ifølge eksperter kunne bruges til at fremstille en sprængningsgenstand på 12 kilo.

Heller ikke det, kendte den 37-årige til, fortæller han. Der blev på parrets bopæl også fundet en maskinpistol, en riffel og et haglgevær, hvilket han også afviser at have set.

Den 37-årige syriske mand afgiver i retten forklaring via en tolk. Han fortæller, at han har holdt sig meget for sig selv. Han har ikke haft et arbejde, lider af social angst og har i Tyskland haft en støtteperson, fortæller han.

Dommen ventes senere på året.

/ritzau/

Annonce
Annonce
112

KILOMETERVIS AF KABLER STJÅLET

Annonce
112

STJAL OPVASKEMASKINE

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

- JEG ER KLART BLEVET BEDRE TIL AT HOLDE FOKUS

Guldborgsund

- STEMMEN ÆNDRER SIG, NÅR MAN BLIVER ÆLDRE

Lolland

FOLK STRØMMEDE TIL LILLE LANDSBY

112

RENDEGRAVER RAMTE BRO OVER MOTORVEJ

Guldborgsund

ET SKUD OPTIMISME TIL KULTURNAT

Lolland

- JEG ER BLEVET BUDT INDENFOR I HJEMMENE

Femern

POSITIVE NABOER PÅ VISIT HOS STOR MASTODONT

Udland

MENNESKEPYRAMIDER ER TILBAGE EFTER CORONA

112

STJAL ESPRESSOMASKINE

Uddannelse

NY AFTALE SKAL ØGE MULIGHEDER FOR UNGE UDEN UDDANNELSE

Guldborgsund

HUSKUNSTNERE HÅBER PÅ FORLÆNGELSE

Indland

KOFOD EFTER MØDE MED AMBASSADØR: RUSSISK ADFÆRD FORDØMMES STADIG

Guldborgsund

HETERONORMATIV GRIS OG SOLCELLER I TAGSTEN

Annonce
Indland

DET STORE OPGØR MED FORTIDENS KEMISYNDER ER I GANG

112

STJAL 300 LITER DIESEL

Udland

ALLE I RUSLANDS UNDERHUS STEMMER FOR ANNEKTERING

Guldborgsund

100 BIOGRAFÅR SKAL FEJRES

Udland

KIM KARDASHIAN FÅR BØDE FOR KRYPTO-REKLAME

112

TØMTE PULVERSLUKKER UNDER INDBRUD

Gaslækager

ØDELAGT NORD STREAM 2-RØRLEDNING LÆKKER FORTSAT GAS

112

SINDSSYG OG UDVIST IRAKER FÅR LOV TIL AT REJSE IND I DANMARK IGEN

Annonce
Annonce