NYKØBING: Ned tællingen til årets udgave af Nykøbing Falster Revyen er så langsomt gået i gang.
Prøverne er er startet og det bliver naturligvis meget spændende var revydirektør og hans skuespillehold bestående af Bente Eskesen, Kristine Yde, Troels Malling, Gordon Kennedy og Rasmus Krogsgaard diske op med, når der er premiere i Nykøbing F. Teater torsdag 9. juni.
Bente Eskesen og Kristine Yde er nye ansigter i revyen.
Eskesen er en erfaren rotte og elsker at få publikum til at grine, og hun mestrer og favner hele revypaletten, lige fra det komiske til det seriøse. Hun har igennem sine mange år som skuespiller, beskæftiget sig med alt indenfor skuespillerfaget.
Kristine Yde har medvirket i filmene Klassefesten og Hvidstensgruppen samt tv-serien Forbrydelsen III. Hun har også lavet et hav af musicalopsætning rundt omkring i hele Danmark og altid med stor succes.
Troels Malling medvirkede tilbage i revyen 2019, og tog Nykøbing Falster med storm. Mange vil huske ham fra successerien på DR2, ”Krysters Kartel” og i tilbage i revyen i 2019 væltede han huset da han kom på scenen som den skandaleramte Britta Nielsen.
Gordon Kennedy har medvirket i et utal af revyer såsom, Cirkusrevyen, Pejseshow, Esbjerg Revyen, Græsted Revyen, Kerteminderevyen og i 2018 var han på scenen i Nykøbing Falster Revyen.
Og så er der ikke mindst Rasmus Krogsgaard. En nærmere præsentation er vel nærmest overflødig. Men, Rasmus Krogsgaard har sat sit enorme aftryk på den danske revygenre, og især i Nykøbing har han stået for de mest satiriske og skarpe numre igennem årene.
Forsalg starter på torsdag
I forbindelse med forpremieren, der finder sted onsdag 8. juni klokken 20, er Kop & Kande Nykøbing Isenkram i kælderen i Midtpunktet, som de seneste mange år igen klar med billetter til balkonen. Disse sælges fra 150 kroner til 195 kroner plus gebyr på 20 kroner, hvilket er langt under normalprisen, der starter ved 328 kroner.
Billetterne sælges fra og med torsdag 5. maj klokken 9.30 efter først til mølle.