Annonce
112

Tiltalt for ulovlig sæddonation accepterer bøde

En 54-årig mand leverede sæd til kvinder uden tilladelse. Det skete blandt andet via en hjemmeside. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En 54-årig mand ønsker ikke at bruge tid og ressourcer på en retssag om sæddonation og vil beskytte privatliv.

En 54-årig mand, der er tiltalt for at have distribueret sæd uden tilladelse, går med til at betale en bøde.

Derfor skal sagen alligevel ikke for Retten i Herning. Der var den ellers sat til at blive behandlet på mandag.

Specialanklager Jens Severinsen fortæller, at han har fået at vide, at manden vil acceptere en bøde. Den vil nu blive sendt til ham.

Politiet har tidligere oplyst, at manden risikerede en bøde på 100.000 kroner. Men Jens Severinsen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at afsløre, hvad størrelsen er på den bøde, som manden nu må betale.

Det vil mandens forsvarer, Tyge Trier, heller ikke svare på. Men han fortæller, at det kun er den del af sagen, der handler om i strid med loven at have transporteret og leveret sæd, som manden får en bøde for.

Han var også anklaget for at have overtrådt bekendtgørelsen om assisteret reproduktion ved at have distribueret sin egen sæd til kvinder i Danmark, selv om han tidligere har fungeret som sæddonor i en sædbank.

Men den del er altså droppet.

- Sagen har fundet en løsning, hvor han "frifindes" i forhold til loven om assisteret reproduktion med påtaleopgivelse. Det er positivt, oplyser Tyge Trier i en mail.

Advokaten kommer samtidig med en forklaring på, hvorfor den 54-årige mand nu vil betale en bøde:

- Han har samtidig valgt konkret at acceptere en bøde under vævsloven, dels for at undgå at bruge mere tid og ressourcer på sagen, dels for at sikre fortrolighed og privatliv for de par, som han har en relation til.

Bøden får den 54-årige mand for i en periode fra oktober 2017 til marts 2020 at have transporteret og leveret sæd til kvinder i Danmark.

Det skete uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket er en overtrædelse af vævsloven.

I mindst fem tilfælde har manden transporteret og leveret sin egen sæd til kvinder i Danmark. Det fremgår af det anklageskriftet, som anklagemyndigheden har udarbejdet. Uddelingen af sæd er blandt andet sket via en hjemmeside.

Håndtering af væv og celler - herunder sæd - må kun ske med tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, oplyser politiet.

Det er for at sikre sundhed, kvalitet og sikkerhed hos de mennesker, der behandles med doneret væv og celler og for at sikre, at der ikke sker overførsel af sygdomme.

En retssag mod den 54-årige kunne ifølge forsvarer Tyge Trier have givet svar på et principielt spørgsmål i forhold til sæddonation.

- Det principielle spørgsmål om, hvornår hjælp med sæd til barnløse omfattes af vævsloven, og hvornår det ikke gør, bliver således ikke afgjort i denne omgang, skriver han.

Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce